Folketingsvalg:

8 skarpe til Jane Heitmann, Venstre

Valget er lige rundt om hjørnet. Hvad vil politikerne på tandlægeområdet? Og hvordan vil de fremme tandsundheden i Danmark? Tandlægebladet har spurgt partiernes sundhedsordførere. Læs Venstres bud her.

Jane Heitmann, Venstre
Foto: Venstre

Hvordan vil I sikre, at der fortsat er tandlægedækning i yderområderne?

– Vi er netop nu i gang med at forhandle med alle Folketingets partier om fremtidens voksentandpleje. Alle muligheder er i spil. At der er tandlægemangel i yderområderne kan have noget med ejerskabsstruktur at gøre. Det er tydeligt for enhver, at nogle former er mere attraktive end andre, så det er en diskussion man kan tage. Konkurrencestyrelsen er kommet med nogle modeller – men vi forhandler nu, så jeg kan ikke fremsætte en løsning nu og her.

Skal der åbnes op for, at andre end tandlæger kan eje en tandlægeklinik?

– Det har vi ikke taget stilling til endnu. Konkurrencestyrelsen har anbefalet det, så det er bestemt en diskussion værd. Vi er gået ind i forhandlingerne med åbent sind – også omkring ejerskabsstruktur. 

Knap 73 % af danskerne mener, ifølge en Voxmeter-undersøgelse fra 2017, at Danmark bør bruge flere af sundhedsvæsenets samlede ressourcer til offentlige tilskud til tandbehandling. Vil du arbejde for, at der bliver tilført flere penge til voksentandplejen?

– Vi skal se på tilskudsstrukturen, så vi tilgodeser grupper med særlige udfordringer bl.a. socialt udsatte. Vi har i dag en negativ social slagside, hvor de mennesker, der er mest udsatte også har den ringeste tandsundhed. Derudover har vi ikke lagt os fast på andre udvalgte grupper, men det kunne være patienter med fx aggressiv parodontitis eller patienter med cancer i mundhulen.

Skal unge op til 24 år tilbydes gratis tandpleje mod 18 år i dag?

– Vi har ikke lagt os fast på noget, men vi har en klar ambition om at sikre, at unge skal fortsætte i tandplejen efter det 18. år. Vi har en stor udfordring med unges drop-out. Man kan forestille sig mange modeller – fx at de unge blev længere i den kommunale tandpleje, eller at man forlader den kommunale tandpleje ved 15 år og skifter til privat praksis, så man vænner sig til det lidt tidligere. En tredje model kan være gratis tandpleje til 20 år.

Hvordan vil I komme den store sociale ulighed indenfor tandsundhed til livs?

– Der er mange veje at gå. Der er vist nok otte måder at søge om tilskud til tandbehandling på. Det er ikke til at overskue, og ansøgningsprocesserne er rigide, langsommelige og bureaukratiske. Tandlægen giver op på forhånd, og det er ikke til gavn for patienterne. Der skal ses på måden, man ansøger på, ligesom tilskudsordningerne også skal ses igennem.

Danskerne betaler i dag omkring 80 % af tandlægeregningen selv. Skal det være billigere at gå til tandlæge – og hvordan?

– Det skal ikke være dyrere at gå til tandlæge i hvert fald. Det ville være fantastisk, hvis det kan blive billigere, men udgangspunktet må være, at det ikke skal være dyrere.

Ift. arbejdet med den nye model for voksentandplejen: Vil I fortsat prioritere det arbejde, hvis I kommer i regering?

– Vi har en forventning om, at man i løbet af 2019 får lavet en aftale. Forhandlingerne er i gang – og vi går til dem med et åbent sind. Vi vil gerne hurtigst muligt lande en god aftale, men vi har også en ambition om, at det skal være gennemarbejdet. Vi har alle Folketingets partier med i arbejdet, og der bliver støttet op om arbejdet og aftalerammen.

Vil I lægge vægt på, at priserne og tilskud til ydelser til voksentandplejen stadig baseres på en overenskomst mellem Tandlægeforeningen og det offentlige?

– Overenskomst er et godt udgangspunkt. Vi er ærgerlige over, at parterne ikke kunne blive enige i foråret, og at regionerne valgte at opsige aftalen. Vi har et ønske om, at man kommer tilbage til en overenskomstdrevet aftale. Det er afgørende at sikre tryghed for patienterne, og det var vores baggrund for at støtte op om særloven.