8 skarpe til Kirsten Normann, SF

Hvordan vil I sikre, at der fortsat er tandlægedækning i yderområderne?

– Vi er opmærksomme på, at der er en tendens til tandlægemangel – og at mange tandlæger nedsætter sig i områder, hvor patienterne er gode til at købe tandlægeydelser. I nogle af de mindre rige områder i landet kniber det med at skaffe tandlæger. Vi skal derfor kigge på organiseringen af tandlæger i fremtiden – og evt. kigge på øget optag på uddannelserne. En anden mulighed kunne være, at man fortsætter som patient i den kommunale tandpleje, til man fx er færdig med hele sin uddannelse.

Skal der åbnes op for, at andre end tandlæger kan eje en tandlægeklinik?

– Det er vi overhovedet ikke vilde med! Vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at vi ikke ender med, at kapitalfonde får overtaget. De er kun interesserede i fortjeneste – ikke i tandsundhed. Vi har også set de første eksempler på, at de opererer med måltal for fx parodontitis og cariesbehandlinger, hvilket vidner om, at der bliver overbehandlet for at tjene penge. Det kan vi slet ikke acceptere! Man skal som patient kunne stole på, at tandlægen anbefaler én den bedste behandling.

Knap 73 % af danskerne mener, ifølge en Voxmeter-undersøgelse fra 2017, at Danmark bør bruge flere af sundhedsvæsenets samlede ressourcer til offentlige tilskud til tandbehandling. Vil du arbejde for, at der bliver tilført flere penge til voksentandplejen?

– Ja, det er vi helt enige i. Vi ønsker helt at afskaffe brugerbetaling på almindelig tandbehandling, så det bliver ligestillet med anden sundhed. Brugerbetalingen i dag er alt for høj og skaber en stor ulighed i sundhed. Vi har afsat 1,5 mia. kr. til at udfase brugerbetalingen frem mod 2025. Men det kræver selvfølgelig et flertal at få gennemført. Det ville give mening at afskaffe brugerbetaling for udvalgte grupper først fx parodontitis-patienter, folk med medicinskader og de unge.

Skal unge op til 24 år tilbydes gratis tandpleje mod 18 år i dag?

– Ja! Måske endda 25 år. Det har været en kæmpe succes, at det er lykkedes at få en hel generation til at beholde deres tænder hele livet. Sådan var det ikke tidligere. Derfor er det også enormt vigtigt, at vi fortsætter det gode, forebyggende arbejde i børne- og ungetandplejen og sikrer, at de unge kommer til tandlæge.

Hvordan vil I komme den store sociale ulighed indenfor tandsundhed til livs?

– Ved at satse massivt på dels forebyggelse og oplysning til borgerne og dels en nedtrapning af brugerbetalingen. Parodontitis kan være årsag til fx diabetes og hjerteproblemer og andre somatiske sygdomme, så her skal der sættes tidligt ind, hvis man også gerne vil nedbringe de økonomiske omkostninger i det somatiske sundhedsvæsen. Det er en enormt vigtig dagsorden, da det forringer folks livskvalitet betydeligt, hvis de har sygdomme i tænder og mund. Så det er vigtigt at komme disse ting i forkøbet ved at forebygge.

Danskerne betaler i dag omkring 80 % af tandlægeregningen selv. Skal det være billigere at gå til tandlæge – og hvordan?

– Ja, det skal det, for brugerbetaling på tandbehandling skaber ulighed. Vi har i vores finanslovsforslag afsat 1,5 mia. kr. til at udfase brugerbetalingen frem mod 2025. Det giver ikke mening, at området ikke er ligestillet med anden sundhed.

Ift. arbejdet med den nye model for voksentandplejen: Vil I fortsat prioritere det arbejde, hvis I kommer i regering?

– Ja, vi er nødt til at gøre det arbejde færdigt, der er sat i gang. Det giver også gode muligheder for at gentænke fx brugerbetaling og skabe en samlet løsning, der også tilgodeser yderområderne, hvor der er tandlægemangel.

Vil I stadig lægge vægt på, at priserne og tilskud til ydelser til voksentandplejen baseres på en overenskomst mellem Tandlægeforeningen og det offentlige?

– Ja, for det er den bedste løsning, når vi har privatpraktiserende tandlæger. Det har aldrig været meningen, at særloven skal fortsætte – det er en midlertidig ordning. Der er brug for, at vi tager området alvorligt.