Folketingsvalg:

8 skarpe til Liselott Blixt, Dansk Folkeparti

Valget er lige rundt om hjørnet. Hvad vil politikerne på tandlægeområdet? Og hvordan vil de fremme tandsundheden i Danmark? Tandlægebladet har spurgt partiernes sundhedsordførere. Læs Dansk Folkepartis bud her.

Liselott Blixt, Dansk Folkeparti
Foto: Dansk Folkeparti

Hvordan vil I sikre, at der fortsat er tandlægedækning i yderområderne?

– Vi vil kigge på tandlægeuddannelsen og er åbne over for øget optag, men vi vil også gøre mere brug af tandplejere. Der er mulighed for forskellige ordninger – vi ved fx, at i tyndt befolkede områder, der bruger man også private tandlæger til børn og unge.

Skal der åbnes op for, at andre end tandlæger kan eje en tandlægeklinik?

– Allerede i dag er der et miskmask med opkøbte klinikker, som jeg ikke bryder mig om. Så vi skal se på, hvordan ejerforholdene skal være. Jeg er ligeglad med, hvem der ejer, men vi kan se, at der bliver spekuleret i tandsundhed, og så bliver patientens data en vare, der sælges. Som udgangspunkt skal tandlægerne have stor indflydelse.

Vil I arbejde for, at der bliver tilført flere penge til voksentandplejen? – Vi vil tilføre de penge, der er nødvendigt. Vi så helst, at vi ikke kom op i store regninger til tandpleje. Men alle skal have råd til at gå til tandpleje. Jeg vil ikke sætte pris på. Det kan være større og mindre beløb – det kommer an på, hvad der kommer ud af forløbet med en ny model for fremtidens tandpleje.

Skal unge op til 24 år tilbydes gratis tandpleje mod 18 år i dag?

– Det har vi selv foreslået på et tidligere tidspunkt, så helt sikkert! Men det er ikke nok bare at få dem til at dukke op. Det kan være, at de skal blive længere i skoletandplejen. Der skal være en bedre overgang til voksentandplejen. Private praksisser skal være bedre til at brande sig på det, de kan - fx fleksibilitet eller konkurrence på pris.

Hvordan vil I komme den store sociale ulighed inden for tandsundhed til livs?

– Vi skal forebygge og skabe incitamenter til, at folk går til tandlæge og passer bedre på deres tænder, men vi kan ikke lade det offentlige betale. Vi kan ikke reparere alle folks tænder. Flygtninge kommer med rådne tænder, fordi de ikke har passet på dem. Det kan ikke være vores ansvar. Der er stor forskel på social ulighed, og hvis man er syg. Vi vil gerne øge tilskud til sygdomsgrupper, fx aggressiv parodontitis, psykisk syge, kronikere.

Skal det være billigere at gå til tandlæge – og hvordan?

– For nogle skal det være billigere. Men vi har ikke lagt os fast på, hvornår det offentlige skal betale, og hvornår man selv skal. Jeg kan ikke forstå den negative tanke mange har ift. gebis – hvis man ikke har mange penge, må det vigtigste da være at få tænder i munden. Hvis man vil have en bedre tandstandard, må man selv betale. Sådan er det også på handicapområdet.

Ift. arbejdet med den nye model for voksentandplejen: Vil I fortsat prioritere det arbejde, hvis I kommer i regering?

– 100 % – det var os, der fik sat fokus på det! Vi ville ikke have ændret overenskomst, men da regionerne opsagde overenskomsten, var det os, der sagde, at vi skulle kigge på området. Der er så meget fragmenteret – mindre bureaukrati, så penge går til patienten, og vi får bedre tandpleje for os alle.

Vil I stadig lægge vægt på, at priserne og tilskud til ydelser til voksentandplejen baseres på en overenskomst mellem Tandlægeforeningen og det offentlige?

– Jeg kan ikke se, hvordan det ellers skal gøres. Vi skal lave en aftale om økonomien og styre vores sundhedsbudgetter. Der skal være loft over budgettet, så om det er overenskomst eller aftale, er ligegyldigt. Det år er snart gået, så det er træls, at der ikke er kommet en afslutning endnu.