Inleel Lundgård Shino anbefaler:

"Vi må aldrig blive for fagligt stolte til at modtage kritik"

Privatansat tandlæge Inleel Lundgård Shino fra Viborg giver her sine tre bedste anbefalinger.

Inleel Lundgård Shino
Foto: VENLIGST UDLÅNT AF KLINIKKEN

1.

Skab et netværk med tandlæger, som har samme faglige interesse og ambitionsniveau som dig selv. Man kan med fordel også kigge uden for landets grænser. I Brasilien er der fx mange dygtige tandlæger, som fokuserer på et lille arbejdsområde, og de bliver derfor utrolig erfarne indenfor netop det felt.

2.

Fotografér dit arbejde, så du kan evaluere på det, når du kommer hjem. Det giver dig mulighed for at se dine ”fejl” og reflektere over, hvordan det kan forbedres til næste gang. Få kollegaer, evt. fra andre lande, til at kigge det igennem og bed om konstruktiv kritik. Vi må aldrig blive for fagligt stolte til at modtage kritik.

3.

Få tæt kontakt til en dygtig tekniker, så du kan få indblik i deres verden. Det vil give en bedre forståelse for, hvilke muligheder, udfordringer og krav der er til det arbejde, man sender ind til dem, og hvad man kan forvente at få igen.