Med hygiejne som våben

Den bedste måde at forebygge spredning af resistente bakterier er at sikre en god hygiejne. På den måde mindskes infektionsrisikoen, behovet for at anvende antibiotika og dermed risikoen for antibiotikaresistens.

– Alt, vi kan gøre for at forebygge smitte, er godt. Og det starter med, at vi skal være opmærksomme på, at alle kan være bærere af resistente bakterier, og derfor skal vi tilgå alle patienter på samme måde, siger Bodil Lund, kæbekirurg og forsker i antibiotikaresistens.

Når resistente bakterier overføres i sundhedsvæsenet, leder det ofte til, at personen kan være smittebærer i lang tid – uden symptomer og uden at vide det. Det betyder, at bakterierne kan spredes yderligere.

– Derfor giver det en falsk tryghed, når man kun kigger på antallet af postoperative infektioner som et mål for kvaliteten af hygiejnen, siger Bodil Lund.

Håndhygiejne er alfa og omega
Ifølge Bodil Lund er håndhygiejne det allervigtigste, når det kommer til at forebygge smittespredning.

– Handsker og håndsprit skal være strategisk placeret i behandlingslokalet, men det er også vigtigt, at der er en kultur, hvor vi kan sige til hinanden, når vi fejler, siger Bodil Lund, som er professor ved universitetet i Bergen og også arbejder ved Karolinska Institutet tæt på Stockholm én dag om ugen.

Derfor mener forskeren også, at man skal være taknemmelig, hvis en klinikassistent tør fortælle, at steriliteten er blevet brudt i forbindelse med en operation. Samtidig advarer Bodil Lund mod stress, fordi det kan forværre hygiejnen.

– Vi bliver let irrationelle og gør forkerte ting, når vi er stressede, og 30 sekunder til almindelig hånddesinfektion er lang tid, hvis man er stresset, men det skal tage den tid – og koste de penge, slår hun fast.

Ved normale invasive indgreb, fx ekstraktioner, rækker de generelle hygiejnerutiner. Men mange tandlæger udfører også mere omfattende kirurgi fx ekstraktion af retinerede visdomstænder og implantatoperationer. Ved sådanne behandlinger skal der anvendes egentlig operationshygiejne, også selvom det kirurgiske indgreb sker i et almindeligt behandlingslokale. Dvs. at behandlingslokalet skal ændres til et operationslokale.

– En operation er en operation, og så er det operationshygiejne, som skal anvendes. Skal du udføre en lapoperation, skal du træffe alle tilgængelige foranstaltninger for at minimere risikoen for patienten, og hvis du skal lave et implantat, bør du være sterilt klædt, understreger Bodil Lund.

Kliniktøjet er vigtigt
Ved operation anbefaler Bodil Lund beklædning, som sidder tættere end det normale kliniktøj. Det mindsker risikoen for, at bakterier svæver afsted med hudskællet.

– God kvalitet koster mere, og operationstøjet holder kun et begrænset antal vaske, men patientsikkerheden er vigtig.

Ifølge Bodil Lund er et godt hygiejneniveua fint til hverdag, men ved operation skal du stræbe efter det bedst mulige. Overdelen skal være nede i bukserne og have tætsluttende ærmer over albuen. Og en operationshjelm, som dækker håret, er bedre end en hue, mener Bodil Lund, der også anbefaler dobbelthandsker.

– Dobbelthandsker har vist sig at mindske antallet af postoperative infektioner signifikant. Jeg anvender altid dobbelthandsker, også selvom jeg bare skal fjerne en visdomstand, fortæller Bodil Lund, der også fortæller, at dobbelthandsker mindsker risikoen for blodsmitte, hvis man stikker sig.

Samtidig bør man også anvende mundbind, siger forskeren og gør opmærksom, at personale faktisk er den vigtigste årsag til svævende partikler med potentielle smittestoffer. Derfor skal antallet af personer i operationslokalet holdes nede, når der foretages indgreb, som kræver sterile forhold.

– Døren skal være lukket, og undgå unødvendige ærinder, understreger Bodil Lund.

Rengøring bør heller ikke glemmes, og da støv indebærer risiko for smittespredning, så skal behandlingslokalet rengøres dagligt. Og på dage, hvor der skal udføres operationer, skal operationslokalet være så rent som muligt.

– Udfør mundhygiejne på patienten før operationen, hvis det er nødvendigt, siger Bodil Lund.

Bodil Lunds 3 konkrete råd
• Planlæg indgrebet på forhånd. Tænk også igennem, hvad du skal gøre, hvis det ikke går som planlagt. På den måde kan operationstiden minimeres. Jo længere operationstid, desto større er risikoen for infektion.
• Alt nødvendigt udstyr skal så vidt muligt være lagt frem, inden operationen begynder, da risikoen for spredning af smittefarlige stoffer stiger, hvis man supplerer med instrumenter fra skabe og skuffer.
• Håndter væv varsomt. Klem ikke for hårdt med pincetten, og læg snittet, så lappen får god gennemblødning. Undgå at trække hårdt i sårhager for at holde væv til side, når du vil sikre overblik over operationsområdet. Sørg for god hæmostase, inden såret lukkes, eftersom blodansamlinger øger trykket på vævet, og det mindsker beskyttelse mod infektion.

Fremmed materiale er slik
Bodil Lund undgår at efterlade fremmede materialer i såret, også resorberbare hæmostatiske materialer.

– Al blodansamling, specielt i kombination med fremmed materiale, er en slikbutik for bakterier, siger hun.

Det er også vigtigt, at patienten får tilstrækkelig smertelindring efter en operation, ikke mindst fordi det mindsker risikoen for postoperativ infektion. Og man skal ikke anvende antibiotika som et alternativ til smertelindring, understreger hun. Men man kan ikke som tandlæge kontrollere alt. Alligevel anbefaler Bodil Lund altid rygestop ved hjælp af nikotinerstatningsmidler ca. fire uger inden en operation og mindst seks uger bagefter.

Kendskab er ikke problemet
Ifølge Bodil Lund har tandlæger et godt kendskab til hygiejnerutinerne, så mangel på viden er ikke problemet. Problemet er i højere grad, at folk ikke følger hygiejnerutinerne, siger hun. Hun opfordrer derfor til, at man skal opdatere og repetere rutinerne regelmæssigt, og at man prioriterer kurser i hygiejne, også selvom hun forudser, at det er en udfordring.