"Vi skal stræbe fagligt opad"

– Hvordan kan den grundforskning, I arbejder på, bringes i spil ift. den kliniske forskning og give os et fagligt løft? spørger Anne HavemosePoulsen, der er ny institutleder på Odontologisk Institut i København.

Hun sidder denne majeftermiddag fordybet i samtale med lektor og forsker i oral patologi og medicin, Sally Dabelsteen, på et lille kontor på 5. etage. Der bliver talt om alt fra patenter, forskning i bakterier og virus, mundhulecancer og knogleforskning til økonomiske rammer og tværfagligt samarbejde. Anne Havemose-Poulsen noterer løbende i sin medbragte kinabog.

– Hvem kan jeg sætte jer sammen med? Er der nogen, der efterspørger det, I kan? spørger Anne Havemose-Poulsen videre fra den støvgrønne daybed i kontorets ene hjørne.

Stærkt samarbejde på tværs
Den nye institutleder, der overtog stolen 1. maj, er på en såkaldt gemba walk rundt i huset. Gemba er japansk og betyder ”det rigtige sted” eller ”virkeligheden” – og er i ledelse en tilgang om, at man ikke skal gemme sig bag et skrivebord, men ud i organisationen og være nysgerrig og stille spørgsmål for at lære.

En tilgang Anne Havemose-Poulsen er stærk fortaler for. Det første, hun gjorde, da hun tiltrådte, var at indkalde hele instituttet til et informationsmøde, hvor hun præsenterede sig selv, også som privatperson, så hun ikke blev en fremmed person på et lukket kontor.

– Jeg har en masse visioner, men jeg kan ikke skabe forandringer alene. Det kræver et tæt og stærkt samarbejde på tværs af huset, og det er derfor vigtigt, at vi kender hinanden og forstår hinandens baggrund. Gemba walks giver mig stor glæde og fornøjelse; medarbejderne har meget på hjerte, og jeg får en indsigt, jeg ellers ikke havde fået, forklarer Anne Havemose-Poulsen, der på de første uger har nået rundt til 10 af planlagte 30 samtaler med de fastansatte forskere.

Hvad fik dig til at søge jobbet?

– Jeg har igennem 27 år haft min personlige og faglige udvikling her, og jeg møder et fagligt inspirerende miljø og et stort engagement fra kollegaer og studerende. Jeg har igennem årene siddet i mange nævn og udvalg – været ph.d.-studerende, adjunkt, afdelingstandlæge og leder af kliniksektionen. Jeg synes derfor, at jeg har noget at tilbyde OI og tror, at det er en fordel, at jeg kender hvert hjørne af huset, siger Anne Havemose-Poulsen.

Da hun så, at stillingen som institutleder var ledig, var hun ikke i tvivl om, at hun ville søge. Som klinikchef har hun de seneste fire år set, hvor meget hun har kunnet forbedre for både medarbejderne og de studerende. Hun mener, at hun kan tilføre OI en anden måde at tænke på.

– Vi skal arbejde mere på tværs og bryde med afdelingssiloer og faggrænser. Vi skal høre og se hinanden på en anden måde, så også fx servicepersonalet føler, at de bliver værdsat, uddyber Anne Havemose-Poulsen, der endnu ikke vil løfte sløret for, hvordan hun konkret vil gå til værks.

Struktureret problemløser
To timers fordybet samtale senere viser Sally Dabelsteen den nye institutleder rundt i det tilknyttede laboratorie, hvor laboranten Louise viser et forsøgsopsæt med Sally Dabelsteens hudcellemodel.

– Er det genmodificerede hudceller, du arbejder med? spørger Anne Havemose-Poulsen Louise, der med pipette koncentreret flytter celler, der er usynlige for det blotte øje, over i klargjorte petriskåle.

I den værdiprofil, der blev udarbejdet ifm. ansættelsesprocessen, blev Anne Havemose-Poulsen karakteriseret som en, der ikke er drevet af berømmelse og status, men af opgaven. Ligesom den nye institutleder fik skudsmålet, at hun demonstrerer sejhed i modgang, har et stort socialt engagement og træffer beslutninger baseret på fakta og analyse.

Hvad driver dig?

– Jeg er god til at have fokus på opgaven; det er den, der betyder noget for mig. Og jeg holder af, når ting fungerer og bliver sat i system, og der bliver skabt gode rammer, så man ikke skal lave hovsaløsninger og brandslukning. Når folk kommer til mig, så ved de, at jeg lytter til dem og hjælper med at finde den bedste løsning, forklarer Anne Havemose-Poulsen.

Stræbe opad
Efter laboratoriebesøget har hun en kort pause inden næste aftale i dagens tætpakkede kalender; et evalueringsmøde med de studerende fra 6. semester og deres undervisere. På sin vej rundt i huset kan man godt mærke, at hun er gammel i gårde. Der bliver hilst til højre og venstre, og i klinikken, hvor de sidste studerende er ved at lukke ned for i dag, er der flere, der lige skal give en besked til den nye institutleder.

Anne Havemose-Poulsen er særlig stolt over, at Tandlægeskolen i dag rummer Danmarks største tandklinik og bedriver forskningsbaseret, tværfaglig undervisning. Hun så gerne, at skolen fremadrettet uddanner flere tandlæger, ligesom hun gerne vil motivere de studerende til akademisk og praktisk træning og højne tandlægernes sundhedsfaglige niveau gennem bl.a. tættere kontakt mellem klinik og forskning.

– Vi skal stræbe fagligt opad og styrke den tværfaglige forskning. Vi skal kigge på, om der skal laves en organisationsændring, men det skal give faglig mening. Jeg så gerne, at tandlægeuddannelsen blev mere integreret i medicinstudiet. Men det er der formentlig ikke politisk opbakning til, da det er dyrt, siger Anne Havemose-Poulsen.

Nærmer sig overlevelse
Odontologisk Institut har været igennem massive besparelser de seneste år, der bl.a. har betydet omstrukturering af klinikken og minutiøs registrering af arbejdsopgaver. Og den nye institutleder frygter flere besparelser i farvandet.

– Vi har vendt og drejet hver sten, hver ansættelse og alle kompetencer. Vi kan ikke spare mere! Der er dårligt nok plads til sygefravær, og vi holder kun lige skindet på næsen for at levere kvalificeret undervisning, forklarer Anne Havemose-Poulsen.

Besparelserne er bl.a. gået ud over antallet af forskere. Hvordan vil du sikre, at Tandlægeskolen i fremtiden også kan levere forskning på højt niveau?

– Vi er efterhånden så få folk, at det nærmer sig overlevelse, hvis vi skal have tid og overskud til at lave forskning – det foregår nu i stort omfang efter kl. 14, når klinikken er lukket, og i weekenden. Så hvis vi skal skabe luft i systemet, så forskerne kan komme videre og rykke, skal vi dels have flere midler, og dels samle alle kræfter gennem eksterne samarbejder fra alle dele af sundhedsvæsenet, der kan styrke det faglige niveau, siger Anne Havemose- Poulsen.

Læringspotentiale
Klokken nærmer sig 14, og Anne Havemose-Poulsen iler igen mod et mødelokale på 5. etage, hvor en håndfuld undervisere og 6.-semesterstuderende allerede har taget plads ved det aflange bord med kaffe og friskbagt rabarberkage. I slutningen af hvert semester indkalder studieleder Carsten Eckhart Thomsen til et evalueringsmøde, hvor de studerende giver deres undervisere mundtlig feedback på kurser og forløb ud fra farvekoderne rød, gul, grøn. Anne Havemose-Poulsen deltager i mødet i egenskab af sin hidtidige funktion som underviser i parodontologi. Flere af de studerende er frustrerede over, at mange patienter udebliver fra aftalte tider, så de ender med spildt tid og læringspotentiale.

– Husker I at indkalde gennem e-Boks? spørger Anne Havemose-Poulsen de studerende, der nikker bekræftende.

– Det er vigtigt, at I forklarer patienterne, at de også er her for at hjælpe jer studerende. Måske man kunne overveje at indføre betaling, når patienterne bestiller tid? reflekterer Anne Havemose-Poulsen.

Tandlæger er folkesundhed
Meget tyder på, at der bliver rift om de unge tandlæger, når de forlader skolebænken. En ny prognoserapport viser, at der allerede i dag er udbredt tandlægemangel – og at problemet vil fortsætte frem mod 2040. Særligt gruppen af midaldrende tandlæger i arbejde er faldet markant over de seneste fem år. Anne Havemose-Poulsen kan godt forstå, at mange tandlæger i dag føler sig udbrændte og overvejer at forlade faget pga. mistillid og krav fra myndighederne.

– Det er væltet ned over tandlægerne med regulativer og skærpede krav. Og ligegyldigt hvad de gør, så føler mange tandlæger formentlig, at de ikke gør det godt nok, vurderer Anne Havemose-Poulsen, der mener, at de administrative opgaver fjerner fokus fra hovedopgaven.

Ifølge Anne Havemose-Poulsen er et vigtigt led i at få genskabt arbejdsglæden – og samtidig en af branchens største udfordringer – at få tandlægefaget integreret bedre i sundhedsvæsenet.

– Jeg glæder mig til at komme ud og arbejde målrettet med at promovere Tandlægeskolen – og faget generelt – i det øvrige sundhedsvæsen. Vi skal have lægerne til at forstå, hvordan de kan bruge os i behandlingen af de store folkesygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme og Alzheimers, siger Anne HavemosePoulsen, der også efterlyser en politisk holdningsændring.

– Tilskuddet til tandpleje er blevet skåret markant de seneste 30 år, og det giver jo ingen mening, hvis man vil højne den generelle folkesundhed.

Hvad er dit største ønske til en ny sundhedsminister og forskningsminister?

– Den nye forskningsminister skal foretage intelligente prioriteringer, hvis folkesundheden skal forbedres. Vejen frem er interdisciplinær sundhedsforskning og flere penge til forskning, så vi kan ansætte mere fast personale og skabe gode arbejdsbetingelser i form af langsigtede karriereforløb. Mange forskere får først fastansættelse efter 15-17 år i dag, og det skræmmer mange unge, der gerne vil etablere sig med familie og har brug for tryghed i ansættelsen. Vi mister derfor de unge, der ikke tør satse på en forskerkarriere, understreger Anne Havemose-Poulsen.

– Og så vil jeg gerne have en sundhedsminister, der ser tandlægefaget som en integreret del af sundhedsvæsenet – og er villig til at kigge på bevillinger og tilskud – fordi tandlægerne kan gøre en væsentlig forskel for folkesundheden.