Sådan opdager du sagittale afvigelser i tide

1. Hvordan defineres sagittale afvigelser? (hydrogenperoxid)

Postnormale afvigelser (forstørret horisontalt maksillært overbid, distal okklusion eller Angle klasse II):

Underkæbetænderne i sideregionerne er forskudt mere end en halv kuspbredde distalt sammenlignet med normalrelationen, hvor mesio-faciale cuspis på 1.-molar i overkæben hviler i antagonistens mesiofaciale sulcus (Angle klasse I).

Overkæbeincisiverne kan være proklinerede (Angle klasse II: 1) eller retroklinerede (Angle klasse II: 2). I en ungdomspopulation ligger prævalensen for postnormale afvigelser på 14-26 %.

Prænormale afvigelser (mandibulært overbid, mesial okklusion eller Angle klasse III):

Underkæbetænderne i sideregionerne er forskudt mere end en halv kuspbredde mesialt sammenlignet med normalrelationen, hvor mesio-faciale cuspis på 1.-molar i overkæben hviler i antagonistens mesiofaciale sulcus (Angle klasse I).

I de fleste tilfælde er afvigelsen kombineret med afvigelse i incisivrelationen (invertering):

• Total frontal invertering uden tvangsføring indebærer, at samtlige overkæbeincisiver okkluderer inden for underkæbeincisiverne.
• Total frontal invertering med tvangsføring indebærer, at samtlige overkæbeincisiver okkluderer inden for underkæbeincisiverne i en fremskudt position, idet patienten på grund af interferenser i okklusionen må skubbe underkæben fremad ved sammenbid for at få maksimal tandkontakt. I en ungdomspopulation ligger prævalensen for prænormale afvigelser på 0,5-5 %.

I en ungdomspopulation ligger prævalensen for prænormale afvigelser på 0,5-5 %.

2. Hvornår skal sagittale afvigelser behandles? (hydrogenperoxid)

Postnormale afvigelser: 

• Vanskeligheder ved afbidning
• Insufficient læbelukke
• Gingivitis facialt for overkæbeincisiverne som følge af udtørring ved insufficient læbelukke
• Kosmetisk indikation
• Gingival irritation palatinalt for overkæbeincisiverne (ved kombination af forstørret horisontalt overbid og dybt bid)
• Derudover er der risiko for bidsænkning, hvis patienten mister tænder, da der er færre antagonistkontakter end normalt.

Prænormale afvigelser:

• Vanskeligheder ved afbidning
• Kosmetisk indikation

3. Hvordan behandles sagittale afvigelser? (hydrogenperoxid)

Behandlingen af sagittale afvigelser hos voksne har til formål at:

• normalisere læbelukket
• normalisere det horisontale overbid
• forbedre tygge- og afbidningsfunktionen
• reducere eventuelle psykosociale problemer i relation til afvigelsen
• Der må forventes en behandlingstid på 1½-2½ år afhængigt af afvigelsens omfang og det enkelte tandsæts reaktion på de kræfter, det udsættes for.

ApparaturDen ortodontiske behandling foretages med fastsiddende apparatur på samtlige tænder fra og med første eller anden molar; behandlingen involverer både over- og underkæbe. Behandlingen kan undertiden nødvendiggøre ekstraktion af tænder i den ene kæbe eller i begge kæber, og der kan også være behov for indsættelse af forankringsskruer i kæbeknoglen.

Kirurgisk behandling
Ved meget udtalte sagittale afvigelser, især hvis de skyldes skeletale afvigelser, kan en multidisciplinær behandling, som også omfatter kæbekirurgiske indgreb, være indiceret. Den ortodontiske behandling starter som regel 1-1½ år før det kirurgiske indgreb og afsluttes ca. seks måneder efter indgrebet. Under den kirurgiske behandling anvendes det ortodontiske apparatur til fiksering af okklusionen.

4. Hvordan vedligeholdes behandlingsresultatet? (hydrogenperoxid)

Videnskabelige undersøgelser og kliniske erfaringer viser klart, at behandling medfører en normalisering af det horisontale overbid og en normalisering af læbelukket.

Efter al ortodontisk behandling er der indikation for en retentionsperiode med retentionsapparatur for at forhindre recidiv. Retentionsapparaturet kan være aftageligt eller fastsiddende på lingvalfladerne af fronttænderne. Nyere undersøgelser tyder på, at retentionsbehandlingen bør være livsvarig.

Recidiv forekommer, men kan ikke forudsiges på individniveau. Selv i voksen alder sker der forandringer i tandstillingen, dels på grund af naturlig knogleremodellering i kæberne, dels på grund af sygdom.