Hvilken type tandrodsrensning skal du vælge?
Den klassiske, den kemiske eller måske den højteknologiske? Få overblik over nogle af de bedst dokumenterede metoder til tandrodsrensning og se, hvor mange stjerner de henter hjem. Guiden er baseret på et svensk faktablad og Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, mens vurderingerne er fra den svenske nationale kliniske retningslinje.
1. Den klassiske
Den klassiske måde er rensning med håndinstrumenter (curetter) i tre til seks minutter pr. tand. Hvis patienten har mange tænder, der skal renses, behandler man typisk en kvadrant ad gangen og strækker forløbet over fire seancer a 3040 minutters varighed med en uge imellem. Alternativt kan man samle indsatsen på to seancer a 6080 minutter inden for et døgn. Metoden er veldokumenteret; der kan afhængigt af pochedybden forventes pochereduktion på 13 mm, fæstegevinst på 02 mm og en betydelig reduktion af den gingivale blødning (BOP). Eneste minus er, at metoden tager lang tid.
2. Den hurtige
Nyere undersøgelser har vist, at man med ultralydsrensning kan opnå lige så gode resultater som ved den klassiske behandling med håndinstrumenter. Men tidsforbruget er betydeligt mindre, ca. to minutter pr. tand. Man kan altså nå at rense et helt tandsæt på en times tid, og hvis der kun er 15 tænder, der er afficerede, kan man nøjes med en halv time. Ulempen er, at mange patienter oplever vibrationerne og lyden som ubehagelige.
3. Den højteknologiske
Det er efterhånden veldokumenteret, at tandrodsrensning med Er:YAGlaser er lige så effektiv som rensning med håndinstrumenter eller ultralyd. Derimod er der ingen andre lasertyper (fx CO2, Nd:YAG, Nd:YAP eller diodelaser), der har vist sig anvendelige. Det har været foreslået at supplere konventionel tandrodsrensning med Nd:YAGlaser; men denne kombinationsbehandling giver ikke bedre resultater end tandrodsrensning alene. Den væsentligste anke mod brugen af Er:YAGlaser er prisen. Udstyret giver samme effekt som håndinstrumenter og ultralyd, men er langt dyrere.
4. Den kemiske
Der findes ikke nogen kemisk behandling, som kan fjerne subgingival biofilm og tandsten. Men der er mange muligheder for at supplere tandrodsrensning med lokalbehandling med antimikrobielle midler, fx brintoverilte, klorhexidingel, metronidazolgel og fotodynamisk behandling. I de fleste tilfælde er behandlingen dog virkningsløs. Der er påvist beskeden effekt med jod og klorhexidinchips; men gevinsterne er så små, at de skal måles i brøkdele af millimeter.
5. Den overflødige
En særlig form for kemisk antimikrobiel behandling er ”full-mouth disinfection”, hvor tandrodsrensning kombineres med tungeskrabning og omfattende klorhexidinbehandling i form af subgingival skylning, mundskylning og tonsilspray. Metoden giver dog ikke nogen ekstra effekt sammenlignet med tandrodsrensning alene.
6. Den smertefrie
Uanset hvilken metode du anvender, kan det være en fordel at foretage tandrodsrensningen i lokalanalgesi. Det gør behandlingen mere behagelig for patienten, og du får lettere ved at rense helt i bund, hvis du ved, at indgrebet ikke gør ondt på patienten. Da det kan være temmelig belastende for patienten at være bedøvet i hele munden, kan man eventuelt dele behandlingen op på to seancer med et døgn imellem. Enkelte patienter klager over, at de oplever smerte i tandkødet op til et par døgn efter behandlingen. I disse tilfælde kan det være en god idé at ordinere analgetika (fx paracetamol eller ibuprofen i håndkøbsdoser).
Husk at...
… udstyret skal vedligeholdes. Håndinstrumenter skal være skarptslebne for at virke effektivt, og ultralydsspidser bliver slidt under brug, så de med tiden bliver ineffektive. Sørg for at slibe håndinstrumenterne rutinemæssigt, kontroller både håndinstrumenter og ultralydsspidser regelmæssigt, og kasser instrumenter, der er nedslidte eller tyndslebne.
Kilder
Rann SH. Scaling/Depuration (avlägsnande av tandsten och biofilm) (Set 2019 juli). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/ parodontologi/depuration-avlagsnande-av-tandsten-och-biofilm/
SUNDHEDSSTYRELSEN. National klinisk retningslinje – Behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. København: Sundhedsstyrelsen 2013. Tilgængelig fra: URL: http://www.sst.dk
SOCIALSTYRELSEN. Nationella riktlinjer för vuxentandvård 2012. Vetenskapligt underlag. (Set august 2019). Tilgængelig fra: URL: https:// www.socialstyrelsen.se/globalassets/sharepoint-dokument/artikelkatalog/ nationella-riktlinjer/nr-vuxentandvard-vetenskapligtunderlag.pdf