Fire tandlæger fortæller:

Sådan påvirker tandlægemanglen vores arbejdsliv

Der er hele 200 ubesatte tandlægestillinger i privat praksis på landsplan. Dertil kommer 53 stillinger på under 15 timer. Det svarer til, at 140.000 patienter mangler en tandlæge. Det viser en ny undersøgelse, som Tandlægeforeningen har lavet. Værst er det i Region Syddanmark, hvor hver tredje klinik har ubesatte tandlægestillinger. Læs hvordan fire tandlæger fra Region Syddanmark oplever den massive mangel på tandlæger.

Mads Hørmand
Tekst: GITTE ALMER NIELSEN OG ANNE BURLUND / Foto: ASTRID DALUM

Mads Hørmand, 48 år

Klinikejer Tandlægerne Sundhedshuset i Svendborg


– Vi kan godt mærke, at vi her i Svendborg er langt væk fra tandlægeskolerne i København og Aarhus. Når vi slår en stilling op, får vi ikke mange ansøgere – typisk en håndfuld. Vi har to yngre tandlæger, som vi har fundet gennem vores netværk frem for opslåede stillinger. Der er generelt et stort behandlingsbehov i provinsen, og min fornemmelse er, at de unge tandlæger bliver hængende omkring de store byer, hvor de er uddannet.

Der er stadig mange opgaver, som vi ikke kan nå

MADS HØRMAND

Der bliver ikke uddannet nok tandlæger. Og blandt de nyuddannede tandlæger er flertallet kvinder, der ofte også har en højtuddannet kæreste eller mand, der har job i de større byer. Så det er svært at flytte dem til provinsen.

Der er blevet talt om både tandlæge- og lægemangel i provinsen i mange år. Årgangene virker små i dag, og mange af de ældre, større årgange er på vej på pension. Vi forsøger at gøre det, politikerne ønsker, ved at flytte dele af opgaver over til tandplejere og klinikassistenter, men der er stadig mange opgaver, som vi ikke kan nå.

Da jeg selv var nyuddannet, kunne jeg ikke finde job i København, hvor jeg blev uddannet, så jeg tog et par år i Munkebo/Kerteminde, og det var rigtig godt. Provinsen kan ofte tilbyde attraktive stillinger med høj faglighed og mange spændende opgaver – men folk vil ikke flytte! Vi har en ung tandlæge, der giver udtryk for, at hendes job er mere fagligt udfordrende end mange af hendes studiekammeraters, der er blevet i byen.

Vi gør meget for at holde på og nurse vores medarbejdere gennem teambuilding og sociale arrangementer – og så har vi flyttet klinikken til et sundhedshus.

 

Mette Brunkær, 42 år

Klinikejer Tandklinikken Hunderupvej, Odense

– Da jeg sidst skulle ansætte en tandlæge i 2016, havde jeg svært ved at finde kvalificeret, dansktalende arbejdskraft. Vi fik en del ansøgninger, men det var primært fra udenlandske tandlæger.

Det er vigtigt for mig, at tandlægen taler forståeligt dansk, så patienterne er trygge og kan forstå, hvad der foregår før, under og efter behandlingen. Det betyder måske mere her, end hvis vi lå midt i København eller Århus.

Vi var heldige til sidst at finde en super dygtig danskuddannet tandlæge. Men det tog et halvt år at finde den rette og i den tid fik alle medarbejdere inddraget deres fridage og måtte løbe hurtigere. Det var selvfølgelig ikke optimalt, men alle var meget kollegiale og støttede hinanden, selvom der var pres på.

På sigt er man nødt til at gå på kompromis med sproget og være åben for udenlandsk arbejdskraft

METTE BRUNKÆR

Men hvis tendensen fortsætter, er man nødt til på sigt at gå på kompromis med sproget og være åben for udenlandsk arbejdskraft, som man allerede nu ser på sygehusene.

Jeg tror grundlæggende, at tandlægemanglen her i Region Syddanmark handler om kærlighed og stigende urbanisering. Mange af de unge, nyuddannede tandlæger er svære at flytte, fordi de har eller får familie og venner i København og Århus, hvor de er uddannet.

Derudover er det også et stort problem, at der bliver uddannet alt for få tandlæger, og at en stor gruppe snart går på pension. Det vil særligt ramme alle udenfor de store byer.

 

Karin Folmer, 52 år

Klinikejer Tandlægerne Nørregade, Esbjerg

– Da en af vores tandlæger skulle på barsel midt i februar 2019, skulle vi ansætte en vikar. Men der var stort set ikke nogen kvalificerede ansøgere. Vi endte med at have et par kandidater til samtale. Den ene var helt nyuddannet, men hans kæreste skulle til Sjælland, og han fik også et jobtilbud dér, så han hoppede fra igen. Og den anden ansøger fik også andet jobtilbud. Så vi kørte i næsten to måneder uden en vikar, der betød, at vi manglede 25 timers arbejdskraft på klinikken.

Fra midt april fik vi en 69-årig tandlæge til at hjælpe os i tre måneder frem til sommerferien – det var dejligt at få hjælp i de tre måneder. Men er man blevet 69, skal man også have lov til at gå på pension!

Vi har nu været så heldige at få en nyuddannet tandlæge, der stammer fra Esbjerg, i en delestilling med Børnetandplejen. Det er fint, men vi kunne godt bruge hende flere timer, da vi samtidig har en tandplejer på barsel, som vi heller ikke kan finde en vikar for.

Vi har fravalgt kurser og laver kontorarbejdet i fritiden

KARIN FOLMER

At vi har manglet arbejdskraft, har bl.a. betydet, at min kompagnon og jeg har fravalgt kurser. Vi plejer at have en kontordag hver, men de er blevet inddraget til patientaftaler. Så vi må lave papirarbejdet og alt det andet i vores fritid. Det betyder også, at vi må udskyde nogle af vores planer for udvikling af klinikken.

Vi skal simpelthen have uddannet nogle flere tandlæger og tandplejere. Men at øge optaget hjælper først om 5-10 år! Man har glemt, at mange tandlæger går på pension, og at vores patienter lever længere og har deres tænder i længere tid. Så behandlingsbehovet bliver større, mens vi bliver færre tandlæger.
 

Søren Bach-Petersen, 54 år

Klinikejer Tandlægen.dk i Esbjerg

– Vi har haft en jobannonce på dentaljob om, at vi søger en tandlæge. Den har nu ligget der i 1½ måned, og vi har INGEN ansøgninger fået! Ja, lige bortset fra en indisk uddannet tandlæge, der ikke har dansk autorisation!

Jeg er bekymret for, om den massive mangel på tandlæger betyder, at vi ikke kan hjælpe alle de patienter i yderområderne, der har behov og står og mangler en tandlæge. Der kan kun sidde én patient i stolen ad gangen, så for os har det betydet, at vi gør det så godt, vi kan, og løser de mest akutte problemer først. Så må vi udskyde nogle eftersyn og andre typer mindre behandlinger.

Vi ville være kede af at skulle lukke for patienttilgang, men vi har måttet strukturere arbejdet anderledes, fx køre en række patienters forløb hos en tandplejer i stedet for tandlægen. Det er ærgerligt.

Vi har både søgt efter en tandlæge og en tandplejer uden held, så vi er lidt udfordret. Esbjerg er en relativt stor by med et rigt kultur- og sportsliv – så det undrer mig, at vi slet ikke får ansøgninger. Vi er på sociale medier, hvor vi efterlyser en tandlæge og har som sagt jobannoncer oppe – så hvad mere kan vi gøre? Vi synes, at vi kan tilbyde et attraktivt job.

Den har nu ligget der i 1½ måned, og vi har INGEN ansøgninger fået

SØREN BACH-PETERSEN

Jeg synes, at der skal uddannes flere tandlæger. Og så kan en del af løsningen også være, at flere veluddannede europæiske tandlæger kan komme til Danmark for at arbejde. Man kunne også arbejde med en turnusordning, hvor de unge tandlæger kommer lidt rundt i landet og snuser til provinsen – og forhåbentlig finder ud af, at det ikke er så slemt at være her.