"Jeg lå søvnløs i mange nætter. For det er selvfølgelig ikke sjovt at skulle fyre nogen"

– Vi fylder hele tiden op i vores ambassadørkortholder, fordi de bliver taget af patienter, der anbefaler os til venner og bekendte, lyder det begejstret fra Anders Rimhoff Byrel.

Sammen med sin hustru Mia Rimhoff Byrel overtog han Tandlægerne Classensgade på Østerbro i København for lidt over et år siden. Et år, der har budt på både bekymringer og glædelige overraskelser for de unge klinikejere.

Denne augusteftermiddag er de tilbage, hvor det hele startede. På Orangeriet i Kongens Have, hvor de en sommerdag i 2017 mødtes med en klinikmægler og besluttede, at de ville forfølge drømmen om egen klinik i København. En beslutning, de ikke har fortrudt.

Da Tandlægebladet sidst mødte ægteparret i januar, var de optimistiske, men også overraskede over, hvor svært det var at tiltrække nye patienter til klinikken. I efteråret kunne de sidde og kigge ud i luften en time eller to, men sådan er det ikke længere, fortæller de. Snarere tværtimod, for nu er der ventetid – men for patienterne.

– Der var et godt stykke tid, hvor jeg godt kunne være lidt bekymret. Men nu kører det. Der er kommet flere patienter, og det tegner rigtig godt økonomisk, fortæller Mia og tager en slurk af sin te.

Anders supplerer fra lænestolen ved siden af:

– Sammenlignet med efteråret er der sket en radikal ændring. For et halvt år siden kunne vi godt sidde og kigge ud i luften, men nu har vi fundet en formel for, hvordan vi får nye patienter ind ad døren. Nogle siger, det kan tage 3-7 år, men det har taget os seks måneder.

To ting har været nøglen til flere patienter
Ægteparret har bl.a. forsøgt sig med Facebook-annoncering, uddeling af visitkort i lokalområdet og opstilling af skilte uden for klinikken, SEO-optimering og Google AdWords – og så ambassadørordningen, hvor nuværende patienter skaffer nye patienter til klinikken. Ifølge Anders er det klart de to sidste, der skaffer flest nye patienter.

– Vi havde et mål om at være på samme niveau som vores forgænger ift. unikke CPR-numre, og der er vi nået et godt stykke forbi. De seneste seks måneder har vi fået ca. 500 nye patienter ind ad døren, fortæller Anders, hvis arme fægter lige så engageret som hans hurtige tale.

De nye klinikejere har ikke kastet penge efter store marketingbureauer og eksterne eksperter, der lover nye patienter i hobetal. Anders står stadig selv for det hele. Et krævende arbejde, der har lagt beslag på mange aftener og nætter efter lange arbejdsdage som tandlæge og familiefar.

– Jeg laver alt! Vores budget er ret begrænset. Når man er ny iværksætter, mangler man ofte kapital, men har sin egen tid, man kan investere. Og det er det, jeg har gjort, fortæller han og uddyber:

– Når man selv begynder at rode med det, får man også en viden, man kan arbejde videre med, end hvis man udliciterer det. Hvis vi skruer op for budgettet, kan vi lynhurtigt se, at der kommer flere patienter ind ad døren. Den eneste grund til, at vi ikke bruger flere penge lige nu, er, at vi ikke har tid til flere patienter!

Uventet, men en nødvendig fyring
Da Anders og Mia overtog klinikken i Classensgade, fulgte de to tidligere klinikassistenter med. Som nye klinikejere var det rart at have nogen, der kendte klinikken og vidste, hvor alting var. Men da økonomien over vinteren strammede til, måtte de foretage nogle ændringer.

– Jeg kunne mærke en stigende økonomisk bekymring hos Anders. Han spekulerede mere, end hvad jeg syntes var godt. Og så sagde jeg en dag, at det ikke kunne være rigtigt, at han skulle bruge så meget energi på at bekymre sig, når vi fx havde så store lønomkostninger, forklarer Mia.

De besluttede derfor efter lange og svære overvejelser at afskedige den ene klinikassistent.

– Da vi overtog klinikken – eller hvis du spurgte os for et halvt år siden – så havde vi ikke tænkt, at der skulle ske ændringer i personalet. Men vi var nået til et sted, hvor der skulle træffes nogle beslutninger, uddyber Mia.

At stå uden personale er tough
Kort efter, at den ene klinikassistent var blevet afskediget, sagde den anden op – og sygemeldte sig derefter i tre måneder. En situation, de nye klinikejere ikke var forberedt på.

– Så stod vi pludselig uden ansatte og var selv forholdsvis grønne udi klinikejerlivet. Min mor kendte en klinikassistent, der kunne hjælpe os lidt. Men vi skulle både være receptionister, klinikassistenter, tandlæger osv. Og i gang med ansættelsen af nye medarbejdere. Samtidig gik vores ene unit i stykker, så vi skulle også investere i en ny oveni de andre økonomiske bekymringer. Det var tough! understreger Mia.

– Jeg tror, at den tilbageværende klinikassistent havde svært ved at finde sin plads, efter den anden stoppede. Vi ønskede at foretage en del ændringer i hendes arbejdsopgaver, og det havde hun nok svært ved at finde sig til rette i, supplerer Anders.

Nyt team sikrer mere professionel klinik
Den uventede medarbejderudskiftning havde dog også en fordel. De nye klinikejere kunne sætte deres eget team og definere kulturen på klinikken og de nye roller og arbejdsopgaver.

– Når man overtager en klinik, er der allerede etableret en række vaner. Og når vi så kommer og siger ”kunne vi ikke i stedet gøre sådan og sådan?” så er det ikke nødvendigvis særlig nemt. Fokus var et andet sted, end vi gerne ville have det, forklarer Mia, der leder lidt efter ordene for at forklare forløbet så respektfuldt og fair som muligt.

Tandlægerne Classensgade fik i løbet af foråret en ny receptionist, en klinikassistent og en næsten færdiguddannet klinikassistentelev ombord. Det nye team fungerer ifølge klinikejerne rigtig godt, klinikken er blevet mere professionel og arbejdet tilrettelagt mere effektivt.

Fyring gav søvnløse nætter
Hvordan har det været for jer personligt at gå fra at være ansatte tandlæger til at skulle være nogens chef – og bl.a. træffe svære beslutninger som denne?

– I januar var det hårdt, men man lander hurtigt i det. Det er også en måde at udvikle sig og modnes på. Vi talte helt eksplicit om, at det også er en del af det at være klinikejere. Hvis vi ikke kunne træffe disse typer beslutninger, så skulle vi ikke være blevet klinikejere. Det hører med til jobbet. Så det er kommet naturligt, som udfordringerne kom, forklarer Anders.

– Men det var overhovedet ikke en sjov periode! Jeg lå søvnløs i mange nætter og tænkte det hele igennem. For det er selvfølgelig ikke sjovt at skulle fyre nogen, man holder af som menneske. Vi ville hende alt det bedste. Hun blev hos os i hele opsigelsesperioden, og det siger noget om, at hun forhåbentlig følte sig godt behandlet, understreger Mia.

Allerede tre år forud for planen
Udover de uventede medarbejderudskiftninger og den positive tilstrømning af nye patienter har det seneste halve år også budt på ændrede arbejdsforhold for den ene halvdel af klinikejerparret. Mia er nemlig gået op fra to til tre dages arbejde i klinikken – og har sagt sit andet job op i Brøndby pr. 1. oktober. Snart skal hun starte som konsulent – eller hustandlæge – i Tryg Tandskade en dag om ugen.

– Jeg synes, at der har været tidspunkter, hvor jeg slet ikke har kunnet manøvrere i alle de beslutninger. Skulle vi fyre en medarbejder? Hvad med nyt personale? Skal jeg gå op i tid? Sige mit andet job op? Det har godt nok været intenst i en periode, understreger Mia. Hun kigger på sin mand og fortsætter:

– Vi har taget en ting ad gangen, men for satan! Anders har nok haft en anden base, fordi hans hverdag har kørt, men min situation ændrede sig – oveni alle de andre problemer og beslutninger.

Ifølge Anders er de nu der, hvor de håbede at være om tre år. Og det betyder, at de også har ro på og er fortrøstningsfulde ift. fremtiden.

– Nu skal der ikke ske flere store ændringer lige foreløbig. Nu er vi landet, og det er fedt. Nu kan fokus være på klinikken og udvikling, forklarer han.

Alt for mange bolde fyldte meget
Hvad bekymrede du dig særligt om, Mia? Hvad fyldte i dit hoved?

– Der var simpelthen for mange bolde i luften og ting, jeg skulle tage stilling til – hvad er bedst for mig? Hvad er bedst for klinikken? Det fyldte enormt meget i mit hoved. Og samtidig var jeg et andet sted halvdelen af tiden og skulle også forholde mig til det, forklarer Mia og tilføjer:

– Der er Anders bare mere cool!

– Ja, hvis en ting er ude af mine hænder, så er det ikke konstruktivt for mig at bekymre mig om det. Jeg lader mig ikke stresse af, at beslutningen skal træffes NU. Hvis andre synes, at en deadline er meget fast, så er den måske mere blød for mig. Det er vigtigere, at en beslutning bliver rigtig, end at den bliver taget til tiden, svarer Anders, der formelt er chefen hos Tandlægerne Classensgade.

Har du været i tvivl om de beslutninger, I har truffet?

– Altid! Men jeg er også god til at stå ved en beslutning, når jeg først har truffet den. Selvfølgelig skal man altid evaluere på sine beslutninger, men jeg bruger nok energien på alle overvejelserne op til end efterfølgende, siger Anders.

Patienttilgang skal øges med 2.000
Da parret overtog klinikken sidste sommer, var de enige om, at det første år var et etableringsår. Og efter et turbulent forår, hvor de fleste brikker er ved at falde på plads og bolde er blevet grebet, er de nu klar til at rykke videre.

– 1. oktober skal vi skrue op for patienttilgang igen og se, hvad der sker. Vi har tre behandlerrum, så ambitionen er, at vi skal fylde dem, forklarer Anders, der forestiller sig, at de på sigt skal ansætte en eller måske to tandplejere.

Parrets ambition er at have omkring 3.500 patienter i kartoteket ved udgangen af 2022 – en stigning på over 2.000 patienter ift. i dag.

Venner og TV er droppet
Der er ikke noget, de to klinikejere har fortrudt i deres første år med eget ydernummer. Alle beslutninger og situationer – også de hårde af slagsen – har lært dem noget, de kan bruge fremover.

– Den største overraskelse er måske at opdage, at det kun er en selv, der er loyal over for ens virksomhed. Det er vores hjerteblod og investering, og det kan man selvfølgelig ikke forvente af andre, at de skal have samme følelser for, funderer Anders.

Hvor meget fylder arbejdet nu, ift. da I begge var ansatte tandlæger? Arbejder I mere?

– Altså Anders gør! svarer Mia prompte.

– Usammenligneligt mere! Det er der ingen tvivl om, medgiver hendes mand.

– Men det vidste vi jo godt, så det er ingen overraskelse. Man skal bare være super struktureret både professionelt og privat. Man bruger ikke tid på at sidde foran fjernsynet eller unødvendige ting …

– … som sine venner! afbryder Mia og griner. Anders griner også og replicerer:

– Ja! Aj, men man bliver selvfølgelig nødt til at prioritere sin tid og bruge den konstruktivt. Der er ikke mange minutter af døgnet, som vi ikke har overvejet nøje hvordan skal bruges.

Netop det, at parret investerer så meget tid og mentale ressourcer i klinikken, er ifølge dem selv med til at bevare deres arbejdsglæde. 

– Hvis tingene bliver en succes, og det kører bedre og bedre, så bliver man også begejstret og glæder sig til arbejdet. Og det er man jo selv med til at skabe som klinikejer, understreger Mia.