JA/NEJ:

Skal CBCT-scanning anvendes ifm. fjernelse af visdomstænder i underkæben?

CBCT-scannere bliver mere og mere almindelige på de danske tandklinikker. Men er de et kærkomment, nødvendigt hjælpemiddel? Eller overflødigt – og dyrt – teknologisk lir, der ikke gør en forskel ift. den videre behandlingsplan? Vi har spurgt to tandlæger.

JA/NEJ CBCT
Tekst: Anne Burlund

JA!

Niels Ulrich Hermund
Uddannelsesansvarlig overtandlæge, ph.d., TMK Klinik, Rigshospitalet

- I visse situationer er der meget tæt relation mellem visdomstandens rod og Nervus Alveolaris Inf.

I de tilfælde, hvor der vurderet ud fra en almindelig tandrøntgen er udtalte uregelmæssigheder i nervekanalens forløb, bruger jeg CBCT, fordi man her kan vurdere nervens præcise position i forhold til roden, fx om den er indlejret i roden.

Ved fjernelse af tanden er der derfor risiko for at skade nerven.

Hvis der findes tæt kontakt mellem tandens rod og nerven må jeg være indstillet på at justere eller helt ændre på den kirurgiske plan, jeg normalt vil gennemføre ved fjernelse af tanden.

Helt konkret vil jeg justere retningsfjernelse og eventuelt foretage yderligere deling af roden, hvor jeg måske ellers bare ville have lukseret tand/rod på normal vis.

I helt særlige tilfælde kunne jeg overveje koronektomi, selvom det seneste review (Ali, 2018) korrekt viser stor bias vedrørende mange behandlingsaspekter ved denne teknik sammenlignet med konventionel fjernelse af hele tanden.

Derfor er der formentlig heller ikke signifikant forskel på de to behandlinger vedrørende nerveskader.

NEJ!

Lars Bo Petersen
ph.d. og tandlæge hos Colosseumklinikken på Kongens Nytorv

- CBCT-scanning skal aldrig anvendes som rutine. Det kan bruges undtagelsesvist og skal altid begrundes individuelt.

Der findes omfattende evidens på et ret højt niveau, der viser, at man ikke får færre nerveskader ved at bruge CBCT. Ligesom der ikke er kortere helingstid, mindre medicinforbrug, hurtigere operation og generelt andre bivirkninger eller komplikationer ved at bruge CBTC.

Det er dyrt og strålingsintensivt og skal spares til de tilfælde, hvor der foreligger en helt speciel situation. Det kunne fx være meget dyb lejring eller patologiske forandringer omkring visdomstanden. I den sammenhæng kan det være en rigtig god idé, men det er undtagelsen, som skal begrundes i hvert enkelt tilfælde.

Målgruppen for fjernelse af visdomstænder er hovedsageligt unge mennesker, hvis økonomi ikke nødvendigvis er i topform. Så hvis de også skal lægge 1.600-2.000 kr. for en CBCT-scanning, vil de måske fravælge behandlingen, hvilket kan medføre yderligere komplikationer.

Alle de undersøgelser, der foreligger, viser, at der ikke er nogen forskel, og man ikke får flere nerveskader – og der er vel at mærke tale om randomiserede undersøgelser. Så vi har et godt grundlag for at sige, at det ikke skal bruges som rutine.

Men det er selvfølgelig en individuel vurdering, hvornår det så er tilfældet.

Vores budskab som radiologer er: Hold op med at bruge det som alm. værktøj. Og jeg har indtryk af, at det også er opfattelsen hos de fleste.

Det, der ofte sker, er, at den blotte tilstedeværelse af ny teknologi kan give et teknologisk fix, der medfører, at man kommer til at bruge det for ofte, fordi det nu er her.

Så jeg mener, at man skal skærpe sin opmærksomhed over for sine egne indikationer. Og ikke ender med at skyde vildt omkring sig som en anden vild røntgencowboy.