Honoreringen er for dårlig

Vejle-tandlægen Jørgen Juul-Olsen har mere end 20 års erfaring med klagesager fra både Amts- Regions- og Landstandlægenævnet.

Da Styrelsen for Patientklager i juli 2018 overtog klageområdet fra regionerne, sagde han ja til at følge med over og blive en af de fire tandlægefaglige repræsentanter i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som behandler klager, hvor der rettes kritik mod konkrete sundhedspersoner.

Men han har nu meddelt, at han træder ud.

Fagligheden nedprioriteres
Ifølge Jørgen Juul-Olsen står honoreringen ikke mål med den forventede indsats og de udgifter, som han har ved at deltage i nævnsmøderne.

– Hver sag giver ca. 3-400 kr. plus kørselsgodtgørelse, og jeg bruger 1-1½ time pr. sag. Derudover skal man lægge transport og mødetid, oplyser Jørgen Juul-Olsen og fortæller, at han i Landstandlægenævnet fik ca. 2.500 kr. pr. sag.

Jørgen Juul-Olsen bliver bakket op af tandlæge John Orloff, som også er udpeget af Tandlægeforeningen til Sundhedsvæsenets disciplinærnævn.

– Honoreringen står på ingen måde mål med arbejdsmængden. Samtidig tager honoreringen slet ikke hensyn til, at vi er private erhvervsdrivende, og ikke offentlig ansatte som de fleste i nævnet, der kan udføre nævnsarbejdet i arbejdstiden betalt af det offentlige. Vi bliver fx nødt til at lukke klinikken for at deltage i et møde, forklarer John Orloff og fortsætter:

– Kørselsgodtgørelsen er også problematisk. Vi får godtgørelse svarende til billigste offentlige transporttakst, dvs. at jeg fx kun lige får dækket broudgiften, når jeg skal til møder i Aarhus, forklarer han.

Kan miste tilliden til nævnet
Både Jørgen Juul-Olsen og John Orloff mener, at den dårlige honorering er et udtryk for, at man ikke respekterer den faglighed, som arbejdet i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kræver.

Ifølge Jørgen Juul-Olsen, risikerer man, at både tandlæger og patienter mister tilliden til nævnets afgørelser, hvis der pga. den dårlige honorering ikke er tilstrækkelig med tid til at behandle sagerne fagligt grundigt.

– Og så skal man huske, at det er os nævnsdommere, der lægger navn til afgørelserne, siger Jørgen Juul-Olsen, der godt kan forestille sig, at det kan blive svært at genbesætte pladsen i nævnet.

Honorering er ikke et problem for andre
Direktør i Styrelsen for Patientklager, Lizzi Krarup Jakobsen, peger på, at honoreringen af medlemmer af Disciplinærnævnet sker efter en bekendtgørelse fastlagt af Sundhedsministeriet.

– Vi honorerer alle nævnsmedlemmer ens efter den gældende aftale om honorering af nævnsmedlemmer i Disciplinærnævnet, siger hun og påpeger, at hun ikke tidligere har oplevet, at læger eller andre sundhedsfaglige nævnsmedlemmer har trukket sig fra nævnsarbejdet på grund af honoreringen.

Hun understreger samtidig, at alle sager får en grundig juridisk og sundhedsfaglig sagsbehandling.

– I tandsager vil to tandlæger ofte besigtige det udførte arbejde for at dokumentere det. En erfaren sagkyndig konsulent vurderer derefter, om behandlingen lever op til normen for almindelig anerkendt faglig behandling. Herefter forbereder styrelsen sagen til behandling på et nævnsmøde. Der er dermed flere sæt tandlægefaglige øjne på den enkelte sag. Vi mener derfor, at der er en høj faglighed i sagsbehandlingen, siger Lizzi Krarup Jakobsen, og hun tror ikke, at det er en generel opfattelse, at der mangler faglighed i nævnsarbejdet.

TF er på sagen
I Tandlægeforeningen er man opmærksom på problemstillingen omkring honoreringen, og ifølge Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen, arbejder man på at få dokumenteret arbejdsbyrden, så man har skyts overfor Sundhedsministeriet.

– Vi arbejder hårdt på, at de tandlæger, som er en del af klagesystemet, får nogle ordentlige arbejdsvilkår og en honorering, som står mål med det arbejde, som de udfører, siger Susanne Kleist.

Skaber usikkerhed om nævnets arbejde
Lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, Kent Kristensen, mener, at det er et problem, hvis vilkårene for arbejdet i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn gør det svært at tiltrække kvalificerede fagfolk som nævnsdommere.

– Nævnet er sat i verden for at sætte den faglige standard for behandlingen. Når tandlægerne sidder med, er det et udtryk for, at professionen selv er med til at definere normen for den faglige standard. Hvis der ikke sad tandlæger i nævnet, så ville den retlige norm ikke afspejle det, som man i almindelighed vil kunne forvente af faglig standard for en behandling. Det vil skabe usikkerhed og svække tilliden til nævnet til skade for både tandlæger og patienter, siger Kent Kristensen.

Han peger også på, at sagerne i det nye system i langt højere grad er “tygget” på forhånd fra styrelsens side, end de var i det gamle tandlægesystem.

Konkret betyder det, at medlemmerne af Disciplinærnævnet får et resumé og et udkast til en afgørelse, som de skal træffe beslutning ud fra. 

– Det betyder, at man kan opleve, at ens faglighed ikke bliver hørt. For mennesker, der vælger at gå ind i nævnsarbejde, handler det i høj grad om, at de føler et fagligt ansvar for fællesskabet, og hvis man ikke synes, at man kan leve op til det ansvar, så har man ikke lyst til at være med, siger Kent Kristensen.