"Man taler aldrig dårligt om en kollega i Frankrig"
I Danmark er tandlæger meget kritiske over for hinanden, mener Yana Lausten-Thomsen. Hun kan derfor godt savne det kollegiale sammenhold i Frankrig, hvor hun tidligere praktiserede. Læs denne måneds fagstafet, hvor Jesper Hatt spørger, hvilken forskel har du oplevet ved at praktisere i udlandet i forhold til Danmark?
I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag.
Denne gang har Jesper Hatt sendt stafetten videre til Yana Lausten-Thomsen.
Hvilken forskel har du oplevet ved at praktisere i udlandet i forhold til Danmark?
På overfladen ligner det danske og det franske system hinanden, men kradser man lidt i lakken, så er der mange forskelle.
Der er fx ingen tandplejer, og klinikassistenterne må ikke røre patienterne, så tandlægen skal stort set stå for det hele.
Derudover er der ingen kommunal tandpleje i Frankrig, så de private klinikker får alle slags patienter, og betalingen er en blanding af offentlig sygesikring og en jungle af privatforsikringer.
Som tandlæge skal man selv indhente betaling fra de private forsikringer, og det er meget omstændeligt.
Hvordan er franskmændenes forhold til deres tænder?
– Jeg var klinikejer i en mindre privat praksis i udkanten af Paris fra 2016-2018.
Mine patienter kom fra den højere middelklasse. Alligevel er deres tandsundhed og deres økonomi markant dårligere end den gennemsnitlige danskers.
Noget af det første, jeg gjorde, da jeg startede som tandlæge i Frankrig, var at trække en -6 ud på en 14-årig pige. Det glemmer jeg aldrig. Men det var bare hverdagen i Frankrig.
Hvorfor er det sådan?
– Der er ingen forebyggende indsats i Frankrig, fordi der ikke er kommunal børnetandpleje. Og så interesserer franskmændene sig generelt ikke meget for deres tænder.
For franske patienter er tandtråd fx en by i Rusland, og så får franske børn minimum to mellemmåltider om dagen, og det er næsten umuligt at finde noget uden sukker i.
Pga. franskmændenes privatforsikringer har de stort set ingen egenbetaling hos tandlægen. Ville du foretrække gratis tandpleje i Danmark?
– At få skattebetalt tandlæge i Danmark er efter min mening ikke en rigtig diskussion, hvis man sammenligner med Frankrig.
I Danmark har vi studerende, der går rundt med den nyeste iPhone i stedet for at bruge pengene hos tandlægen. Så det er klart en prioriteringssag.
I Frankrig har de fleste ikke råd til tandlægen uden de private forsikringer, og på trods af, at det i sidste ende i praksis er gratis for franskmændene at gå til tandlæge, så har de alligevel en dårligere tandsundhed.
Jeg tror, det i høj grad skyldes, at ansvaret for deres egen sundhed bliver taget fra dem. Der er nogle andre, der betaler, så det skal nok gå, tænker de.
CV
- Yana Lausten-Thomsen
- 42 år
- Uddannet fra Tandlægeskolen i København i 2014
- Klinikejer, Tandlægerne Nuuks Plads
- Har praktiseret som tandlæge i både Frankrig og Danmark
Hvad savner du ved at arbejde som tandlæge i Frankrig?
– Journalskrivningen i Frankrig savner jeg. Journalen skriver man primært, så man kan huske, hvad man har lavet.
Hvis man skal trække en tand ud, så skriver man fx +6, delt i tre, trukket ud, bedøvelse og that’s it.
Det frigiver en masse tid til patienterne, og det var meget befriende.
Derudover har franske tandlæger et rigtig godt kollegialt sammenhold, som jeg nogle gange kan savne i Danmark. Man omtaler aldrig en kollega på en dårlig måde i Frankrig. I Danmark oplever jeg, at vi er meget kritiske over for hinanden.
Hvad værdsætter du mest ved at arbejde som tandlæge i Danmark?
– Jeg værdsætter helt klart work-life-balancen i Danmark.
I Frankrig er der meget færre tandlæger til mange flere patienter. Det gør, at man nemt kunne arbejde fra 7-21 hver dag, hvis man ville.
Og man har andre tandlægers patienter, der kimer dig ned, fordi de har ondt og ikke kan få tid. For selvom man arbejder så meget, så er der stadig tre måneders ventetid. Det gør, at man ikke har tid til sine børn, så alle franske læger og tandlæger har ansat au pairer.
Uanset hvad man siger om at arbejde som tandlæge i Danmark, så oplever jeg, at det er nemt at finde en god balance mellem vores faglige frihed, ansvar, meningsfyldte kontakter med patienter og en god økonomi.
Vi kan selv regulere vores arbejdstid, planlægge ferier, og vi har forskellige nicher.
Vi kan have de patienter, vi har lyst til, fordi vi kan opbygge vores praksis, som vi har lyst til.
Hvem vil du sende stafetten videre til?
– Jeg vil sende stafetten videre til Marin Heidin. Jeg mødte ham på et kursus engang og begyndte efterfølgende at følge ham på Facebook, hvor han er meget aktiv. Han går meget op i dental fotografering, som jo ikke er et nyt fænomen, men som stadig ikke er særligt udbredt i Danmark.
Jeg vil gerne spørge: Hvordan har dental fotografering ændret din praksis?
I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.