37.000 ældre svigtes

Bedre visitation, bedre forebyggelse og bedre behandling.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til at modernisere omsorgstandplejen manglede ikke ambitioner, da de kom ud i 2016 i rapporten ”Modernisering af omsorgstandplejen”. Men ingen af anbefalingerne er ifølge Børge Hede, tidligere overtandlæge fra omsorgstandplejen i Københavns Kommune og adjungeret lektor på Odontologisk Institut på KU, blevet fulgt til dørs:

– Der er jo absolut ingen fremskridt sket, siger Børge Hede, der bliver bakket op af Maiken Bagger, der er leder af voksentandplejen i Aalborg Kommunes tandpleje og Tandlægeforeningens repræsentant i arbejdsgruppen, som bistod Sundhedsstyrelsen med anbefalingerne:

– Det er mit indtryk, at mange af anbefalingerne ikke er blevet fulgt, siger hun.

Visitationen sejler stadig
Sundhedsstyrelsen anbefalede bl.a., at visitationen i omsorgstandplejen skulle forbedres. I 2016 var det kun halvdelen af de borgere, der burde være i omsorgstandplejen, som var visiteret ind i tilbuddet.

Estimatet kom frem i 2014, da hele omsorgstandplejen blev taget op til revision af Sundheds-­ og Ældreministeriet, og i den forbindelse blev der lavet et estimat for, hvor mange borgere på 65 år eller derover der burde være visiteret til omsorgstandplejen.

Tallet lød dengang på 52.000­-63.000 borgere, hvilket svarer til 4,9­-5,9 % af borgere i Danmark på 65 år eller derover.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2016 var 25.400 borgere visiteret til omsorgstandplejen, altså kun halvdelen af det lavest estimerede.

Trods anbefalingerne og fire år til at få dem implementeret viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik desværre, at landets kommuner stadig visiterer alt for få borgere til omsorgstandplejen.

I 2019 var der nemlig kun visiteret 26.079 borgere til omsorgstandplejen, hvilket kun er en stigning på 4 % siden 2016.

Sundheds-­ og Ældreministeriet meddeler, at de fastholder estimatet, hvilket betyder, at der sidder mellem 25.000 og 37.000 borgere, der ikke har fået det tilbud om omsorgstandpleje, som de er berettiget til.

– Tallene viser tydeligt, at det stadig er meget vanskeligt for mange kommuner at visitere ind i det her tilbud, og at mange kommuner muligvis ikke er opsøgende nok, siger Maiken Bagger.

Stor forskel på kommuner
Maiken Bagger påpeger, at der også er stor forskel på, hvor mange borgere hver kommune visiterer ind i tilbuddet.

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport er der en enkelt kommune, der har en visitationsandel på 5,5-­5,9 %, mens tre kommuner har en visitationsandel på 4,5-­4,9 %. Resten af landets kommuner ligger under den anbefalede visitations andel på 4,9-­5,9 %.

Derudover er der en betydelig variation i andelen af visiterede ældre borgere mellem kommunerne uafhængigt af kommunestørrelse.

Og der ses også variation mellem regionerne, der spænder bredt fra Region Hovedstaden, der har en visitationsandel på 3,3 % af borgere på 65 år og derover og ned til Region Sjælland, der ligger på 1,4 %.

– Der er ikke en umiddelbar forklaring på forskellene, siger Maiken Bagger og forklarer, at hendes bedste bud på en forklaring ligger i det store fortolkningsrum, som lovteksten tillader.

– Lovtekstens formuleringer kan tolkes på mange forskellige måder. Derfor tror jeg, at landets kommuner har mange forskellige kriterier for, hvornår man som borger er berettiget til omsorgstandpleje, siger Maiken Bagger.

Ifølge Børge Hede handler det om, at nogle kommuner har et for snævert fokus:

– Nogle kommunale tandplejer ser kun sig selv som børnetandpleje. De glemmer simpelthen de ældre, siger han og mener også, at der mangler en automatik i omsorgstandplejen, som børnetandplejen fx har:

– Hvis du er mellem 0 og 18 år, har du ret til vederlagsfri tandpleje. Men hvis du er ældre, er det op til en individuel vurdering, hvorvidt du har ret til at blive visiteret til omsorgstandplejen. Og det gør, at mange ældre bliver ladt i stikken, siger han.

Det var faktisk en narresut
Børge Hede har hele tiden været skeptisk, fordi økonomien ikke er fulgt med de ellers ambitiøse anbefalinger. Han kaldte de 40 mio. kr. til hver kommune, der fulgte med anbefalingerne ”en narresut” tilbage i 2016.

Pengene blev givet som bloktilskud og blev fordelt, så kommunerne fik 10 mio. kr. årligt i fire år. Og med et hurtigt regnestykke kan man regne ud, at pengene udløber i år.

Ifølge Børge Hede giver det ingen mening at give et årligt beløb, der på et tidspunkt udløber, og derudover er han også imod, at pengene blev givet som bloktilskud og ikke som et beløb, der var betinget, at det blev brugt i omsorgstandplejen:

– Når pengene bliver givet på den måde, er de ikke øremærkede til omsorgstandplejen. Her er det op til den enkelte overtandlæge at rage til sig og sikre sig, at pengene bliver brugt, hvor de skal, siger Børge Hede og mener derfor stadig, at midlerne var en narresut.

Ingen evaluering
Hos Maiken Bagger i Aalborg Kommune har de bl.a. brugt pengene på projektet Shared Oral Care, som bygger på sidemandsoplæring i mundpleje på plejehjem og i ældreboliger.

Projektet er startet af Københavns Kommune, og i lighed med København viste metoden gode resultater i Aalborg:

– Men vi har ikke penge til at køre det videre uden midlerne, så det er stoppet igen, siger Maiken Bagger og fortæller, at hvis projektet skulle køre som en permanent ordning, ville det kræve mange flere penge end satspuljemidlerne.

Maiken Bagger ærgrer sig også over, at det ikke bliver evalueret, hvordan og hvor pengene er blevet brugt. På den måde er det umuligt at få brugbare erfaringer:

– På landsplan ved vi reelt ikke, hvor meget mere tandsundhed de ældre har fået for de 40 mio. kr., slutter hun.