Fagstafetten:

"Det er indiskutabelt, at jo bedre du kan se, jo bedre kan du lave tænder"

Dentalfotografering har ikke blot gjort Martin Heiden til en bedre tandlæge, men har også styrket samarbejdet med hans tekniker og forholdet til patienterne. Læs denne måneds Fagstafet, hvor Yana Lausten-Thomsen spørger Martin Heiden, hvordan dentalfotografering ændrede hans praksis.

Martin Heiden
Tekst: METTE WALLACH / Foto: Thomas Nielsen

Martin Heiden

52 år

Uddannet fra tandlægeskolen i København, 1994

Tandlæge, klinikejer i kompagniskab, Tandlægerne ved Valby Station

Hvordan ændrede dentalfotografering din praksis?

Det er virkelig en sandhed, at et billede siger mere end tusind ord. Og på flere måder har dental fotografering gjort min praksis bedre for mig, min tekniker og mine patienter.

Jeg er blevet en bedre tandlæge nu, hvor jeg i ro og mag kan planlægge behandling og især se helheden.

Hvordan bruger du dental fotografering?

– Hvis jeg skal se en patient for første gang, og der er mere end to tænder, der skal behandles, så vil jeg typisk tage nogle billeder, som jeg kan præsentere for patienten.

Jeg har oplevet, at patienten bedre forstår behandlingen sådan, end hvis jeg bare præsenterede journalen med tanddiagrammet eller røntgenfotos.

Hvis det er en større behandling, så kan det være overvældende for patienten, at jeg fortæller, hvad der er galt, men hvis de ser det med egne øjne, så kan de ofte være med til at diagnosticere.

Som oftest tager jeg et okklusalt billede, som jeg spejlvender, så højre er højre, og venstre er venstre. Det er mere intuitivt for patienten.

Det okklusale billede tager jeg ved hjælp af et særligt dugfrit spejl, som er supernemt at arbejde med.

Hvis det tyder på et større behandlingsbehov, tager jeg en serie på 21 billeder, som er anbefalet af Dawson Academy.

Det magiske opstår så, når man om aftenen får billederne op på en skærm og pludselig kan se nogle detaljer og nogle sammenhænge, som man ikke lagde mærke til, da patienten sad i stolen.

Jeg er selv blevet overrasket over, hvor meget bedre min planlægning af mine behandlinger bliver, fordi jeg har tid til at nærstudere billederne.

Her må jeg indrømme, at jeg er taknemmelig for at være tandlæge og ikke mave-tarm-kirurg. Tænder er trods alt mere præsentable!

Hvor ofte tager du den fulde serie billeder?

– Den fulde serie tager jeg måske en gang om måneden. Det er langt oftere, at jeg blot tager et par billeder.

I dag har jeg fx taget billeder af en gradvis ekskavering, fordi jeg syntes, at det var spændende at dokumentere, hvor vild den egentlig er, hvis pulpa stadig kan bevares. Hvis det lykkes, og vi redder en nerve, så er det spændende.

I går tog jeg billeder af to patienter, fordi jeg skulle lave farvetilpasning af fortænder.

Det er jo noget af det sværeste at lave som tandlæge. Og det er her, samarbejdet med min tekniker i den grad er blevet optimeret. Det hjælper virkelig teknikeren at få tilsendt billeder i høj kvalitet, så han kan farveregulere.

Oplever du, at patienterne synes, at det er grænseoverskridende?

– Man skal præsentere det ordentligt og fx sige: ”Der er noget, jeg gerne vil kigge nærmere på, og jeg mener, at jeg kan lave en bedre gennemgang, hvis du også kan kigge med, og du er helt med på, hvad det drejer sig om. Så det er en fordel, at jeg tager billeder af dig. Hvad siger du til det?” Så vil folk gerne være med.

Som oftest oplever mine patienter det også som grundighed, at jeg nærstuderer billeder af deres tænder, og hvis jeg opdager noget nyt, så fortæller jeg om det næste gang, de kommer hos mig.

Hvordan kom du i gang med dentalfotografering?

– Jeg startede med at købe lupbriller og opdagede, at – wow – jeg ser noget, jeg ikke så før.

Jeg blev helt flov, men egentlig skal man jo ikke blive flov over noget, som man ikke vidste før.

Men det er indiskutabelt, at jo bedre du kan se, jo bedre kan du lave tænder!

Jeg har lært om dentalfotografering via kurser hos Swedish Academy of Cosmetic Dentistry, Phelan Dental Seminars og Dawson Academy, men det mest værdifulde har jeg lært af tandlæge Marc Onuoha. Derefter er det øvelse, øvelse, øvelse.

Jeg er ikke ekspert, men hele tiden selvkritisk og finder stille og roligt ud af, hvad jeg gerne vil blive bedre til – ikke kun i forhold til fotografering, men som kvalitetskontrol af mit eget håndværk.

Det sidste nye er, at jeg har købt et stativ til portrætfotos, fordi jeg fandt ud af, at kameraet nogle gange stillede skarpt på næsen i stedet for tænderne, hvis jeg kom til at rykke en smule på det. Det er jo tænderne, vi er interesserede i.

Hvad er dine bedste råd til andre tandlæger, der gerne vil starte med dentalfotografering?

– Lad være at købe kameraudstyr selv – der er en milliard forskellige indstillinger og kombinationer, og så kommer du aldrig i gang.

Køb en samlet dentalfotopakke (kamera, linse og blitz). Køb et dentalfotokursus sammen med kamerapakken.

Hvem vil du sende stafetten videre til, og hvad vil du spørge om?

– Jeg vil sende den til min mentor, Steen Schmidt Nielsen. Han ved en masse om ortodonti og har reguleret mine tænder og min mellemste søns.

Han er stadig lige så nysgerrig som en nyuddannet tandlæge – og det beundrer jeg ham for. Det sidste nye er, at han har leaset en TRIOS scanner. Han keder sig aldrig.

Jeg vil gerne spørge: Hvorfor skal tandlæger interessere sig for kropsholdning – hvad vinder patienten?

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.