"Det var overvældende og intenst"

Det her kan blive alvorligt, tænkte Karen Geismar, da hun på en af årets første dage mødte ind på arbejde på Islands Brygge i København.

Sundhedsstyrelsens afdeling for beredskab og smitsomme sygdomme var netop blevet orienteret om en ny virus, der var opstået på et fiskemarked i den kinesiske storby Wuhan, og meldingen fra WHO var, at smitten formentlig var kommet fra et dyr på markedet.

Det ledte Karen Geismars tanker hen på SARS- udbruddet i 2003 og MERS i 2012.

– Vores internationale kolleger gjorde det hurtigt klart, at der var tale om en helt særlig situation, og at vi derfor skulle følge den her virus meget tæt, fortæller hun og ser tilbage på dengang, hvor pandemien endnu ikke var en pandemi.

Pludselig alvorlig situation
Karen Geismar er tandlæge. Hun har været ansat i Sundhedsstyrelsen siden 2006 og har i de seneste fire år været en del af styrelsens sundhedsberedskab.

Det beredskab, som er klar til at gå i aktion, hvis en eventuel sygdom får betydning for danskere i udlandet, eller hvis den evt. krydser den danske grænse. Og hun havde prøvet situationen før.

– Da der var et større udbrud af ebola i Afrika, var vi opmærksomme på, om der kunne komme smittede danskere, der skulle modtages. Men denne virus var anderledes, fordi den var ny. Vi vidste meget lidt om den, men vi var parate til at modtage smittede danskere fra den sydøstlige del af verden, fortæller hun.

Men pludselig udviklede situationen sig.

– I ugerne efter vinterferien kunne vi pludselig se på de europæiske oversigter, at smitteudbruddene steg voldsomt i Norditalien. Og da danske turister bragte smitte til Danmark, oplevede jeg det som en alvorlig situation, fordi det nu kom meget tæt på, husker Karen Geismar.

Virus kommer pludselig tæt på
På det her tidspunkt havde Karen Geismar og hendes kollegaer allerede knoklet i lang tid. Sundhedsstyrelsens beredskab havde været aktiveret på højeste niveau i flere uger.

– Jeg husker fornemmelsen af, at virus kom tættere på, og at det helt store arbejde lå foran os. Vi havde forberedt sundhedsvæsenet på, at de skulle modtage personer, der muligvis var smittet, og skrevet retningslinjer for, hvordan de skulle behandles, men det, vi nu skulle være klar til, var, at smitten blev så udbredt, at mange var syge på samme tid.

Der var nedsat en krisestab, som holdt flere daglige møder, hvor også de andre sundhedsmyndigheder, som Styrelsen for Patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut, deltog. Formålet var bl.a. at sikre hurtig opgaveløsning.

– Jeg fungerede meget af tiden som stabschef, hvor jeg skulle holde overblikket, styre møderne og holde daglige møder med Sundhedsstyrelsens kriseledelse, fortæller Karen Geismar.

Den øvrige tid var hun en menig del af staben, der bl.a. rådgav og vejledte sundhedsvæsenet og hjalp med krisekommunikationen til det øvrige samfund. En af de første opgaver var bl.a. at udarbejde plakater og informationsbreve til lufthavne og havne.

– I starten handlede det især om at sikre, at lufthavnspersonalet og passagerer var klar over, hvad de skulle gøre. De skulle vide, hvad sygdommen havde af symptomer, og hvor de kunne få hjælp, hvis de havde symptomer. Derfor blev der hurtigt udarbejdet informationsmateriale, der i første omgang blev oversat til kinesisk, dansk og engelsk, forklarer Karen Geismar og fortæller, at hun også var med til at udarbejde en FAQ på styrelsens hjemmeside.

Meget sigende voksede og voksede den, som ugerne gik, og den har fortsat mange besøgende.

Hårde og intense måneder
Når Karen Geismar ser tilbage på månederne fra februar og maj, er det især arbejde, der fylder minderne.

– Fra februar til maj arbejdede jeg ofte til sent om aftenen og i weekenderne, fordi vi storproducerede information og vejledninger til både sundhedsvæsnet og borgerne, fortæller hun og husker tidlige morgener og sene aftener, hvor hun cyklede over Islands Brygge, der var totalt mennesketom pga. nedlukningen af landet.

– Det var rigtig hårdt at være med i beredskabet, fordi vi skulle levere så meget materiale med meget korte deadlines. Og så var der jo også de mange situationer, som vi ikke havde stået i før, fx assistancen til flytransport af danskere, der forlod Kina, siger Karen Geismar og tilføjer:

– Det var overvældende og intenst, fastslår hun og uddyber:

– Men det var ikke et arbejde, der gik i tomgang. Jeg følte, at vi rykkede os hele tiden med store skridt dag for dag, men det betød også, vi måtte sætte den ene opgave foran den anden uafbrudt, uden at vi rigtigt havde tid til at puste ud, siger hun.

Når øvelse bliver virkelighed
Karen Geismar mener, at hele verden har lært utroligt meget i de seneste måneder, som kan bruges, når lignende kriser indtræder.

Sundhedsvæsenet og beredskabet generelt holder hvert andet år store øvelser for at forberede sig bedst muligt på en ekstrem situation. Men ingen øvelse kan kaste så meget læring af sig som virkeligheden:

– Vi har fået viden nu, som ville have taget flere år at øve os frem til, fordi selv godt planlagte øvelser ikke giver det samme som en virkelig hændelse. Vi har bl.a. fået bekræftet, hvor vigtigt det er at kommunikere hurtigt og klart til alle og følge op, når vi har ny viden. Det har været helt utroligt at være med til at løfte informationsindsatsen og se, hvor stor omstillingsparatheden generelt har været, siger hun.

– Vi ved meget mere om, hvad der virker, og vi har fået udbredt rådene om håndhygiejne, afstand og selvisolation, så min fornemmelse er, at både befolkningen og sundhedsvæsenet er mere klar, siger hun.

– Men ingen kan kigge ind i fremtiden, så derfor er det vigtigt, at vi holder godt fast i den indsats, der er sat i gang, og indstiller os på, at den her epidemi kommer til at være her i lang tid.