Profylakse og COVID-19 – tanker under en pandemi

"En krise er altid også en mulighed", skriver professor emeritus Sten Hildebrandt i en kronik i Politiken den. 16. september 2020. 

For læring, for forbedringer.

Det gælder også under coronakrisen, nu med hidtil uset alvor. Det er tid til at udvikle, forandre, forske, stramme op, i det store og i det små. 

Vi har en fragmenteret verden, hvor sygdom springer fra dyr til mennesker med katostrofale følger, og hvor befolkningstætheden er afgørende for spredningen. 

Ændringer i sundhedssektoren og i samfundet som helhed er under den nuværende pandemi gået enormt hurtigt.

Fra marts måned i år og til september er der sket tiltag, man ikke troede mulige.

Fra nedlukning af samfundet til skrappe regler for at samles, hygiejne på et nyt niveau, med hjemmearbejdspladser, podestationer, brug af mundbind i det offentlige liv, isolation, kulturen på standby, aflyste ferierejser og fester.

To læresætninger giver god mening i denne situation: Alt i verden er forbundet, og det, du gør, gør en forskel.

Helt lokalt har det alt sammen haft stor betydning for specialtandplejen i Region Midtjylland. 

Først blev afdelingen lukket ned efter retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, al aktivitet bortset fra beskrevne kritiske funktioner stoppet, ansatte, som ikke skulle varetage disse, sendt hjem. 

En del af det faste personale overgik til andre funktioner, podning, opgaver i kapel, der blev etableret vagtordning og nødberedskab. 

Senere genåbning styret af skiftende retningslinjer med lempelse af kritiske funktioner. 

At varetage mundhygiejne og profylaksebehandling så Sundhedsstyrelsen øjensynligt ikke som kritiske funktioner.

Her er det vigtigt at erindre, at tandsundhed er en del af hele kroppens sundhed, og den viden skal vi naturligvis bruge i vores klinik og gøre gældende overfor samfundet.

Dårlig tandsundhed kan relateres til øget forekomst af hjerte-kar-sygdomme, neurologiske sygdomme, stroke, dysfagi, demens, lunge- og luftvejssygdomme, gigtsygdomme, kræft, diabetes, inflammatoriske tilstande i tarm og lever.

Mundhulen rummer over 700 bakterier, næststørste antal efter tarmen, til gavn, men også skade for kroppen, idet de spredes til luftvejene og til blodbanen ved parodontale sygdomme som gingivitis og parodontitis.

Det orale mikrobiom spiller en vigtig rolle for fordøjelse og patogenese. Forstyrres balancen ved udefra kommende faktorer som bakterier, virus, stress, rygning og kost, kommer immunsystemet under pres.

Smittespredning sker gennem slimhinden, i munden, svælget, næsen og øjnene.

Når kroppen svækkes under en pandemi og udsættes for inflammation, kan det få fatale følger for dem, der lider af svære sygdomme, hvor immunsystemet i forvejen arbejder hårdt, og det kan medføre senfølger, selv hvis man er rask i forvejen.

Senest er der publiceret to artikler i Tandlægebladet, som peger på disse forhold. I

august fortæller en britisk artikel, ”Orale forhold kan muligvis forværre COVID-19”, at der er stærke indicier på en sammenhæng mellem mundhygiejne og COVID-19-komplikationer.

Halvdelen af dødsfald i forbindelse med COVID-19 rammer tilsyneladende sunde og raske personer, og de kan ikke alene forklares med høj alder, kronisk sygdom og fedme.

Forskerne spørger, om højt bakterietryk i mundhulen kan forværre COVID-19-sygdom, og mener, at forbedret mundhygiejne kan reducere risikoen.

Dårlig mundhygiejne betragtes som en risiko, der kan give alvorlige komplikationer for patienter med diabetes, hypertension og hjerte-kar-sygdom.

Ikke ukendt viden, fastslår lektor Ellen Frandsen Lau fra Tandlægeskolen i Aarhus.

Endvidere omtales i september under ”Ny viden”, at mundskyllevæsker måske har profylaktisk virkning mod Sars-Cov-2 som et supplement til de gældende forholdsregler ved COVID-19.

Mundhule, svælg og spytkirtler er potentielle reservoirer for replikation og transmission af virus. Derfor er det nærliggende at tænke, at man kan reducere smitterisiko gennem mundskylning med antimikrobielle midler.

Forsøg er i gang, men der er endnu ikke nogen evidens.

Fremover skal vi sikkert også, som supplement til håndhygiejne, afstand og brug af værnemidler, i højere grad tænke på forebyggende indsatser rettet mod mundhulen.

Set i det perspektiv er det vigtigt at sætte øget fokus på mundhygiejne og profylaksebehandling.

For mange vil det ubetinget være kritiske funktioner, som skal opretholdes under en pandemi.

De patienter, vi møder i specialtandplejen og omsorgstandplejen, er netop for langt den største del sårbare overfor infektioner.

Borgere med svære somatiske og psykiske lidelser bosat på institutioner, som ikke kan klare sig selv, udviklingshæmmede, borgere med neurologiske skader, spasticitet, demens, immobile og inaktive, med spiseforstyrrelser, gigtsygdomme og socialt belastede.

Så spørgsmålet må være, hvordan forebygger vi i tandplejen spredning af bakterier og virus gennem en forstærket indsats under en pandemi.

Øger bevidstheden om, at mundhygiejne nytter noget, ja faktisk er ret afgørende for smittespredning.

Tandplejere og klinikassistenter er nøglepersoner i dette arbejde med at motivere og vise coronasårbare og deres hjælpepersonale, hvordan man opretholder og forbedrer mundhygiejnen.

Ved behandling i klinikken, besøg ude på de enkelte institutioner, i hjemmet og ved videokonsultationer.

Mundens sundhed hænger sammen med det generelle helbred, men tandpleje regnes ikke organisatorisk for et fuldgyldigt medlem af sundhedssektoren.

Tandplejen lever sit eget liv, med egenbetaling for de fleste, med delvise tilskud for børn, ældre og dem med specielle lidelser.

Det er tydeligt, at under denne pandemi søger Sundhedsstyrelsen ikke hjælp i tandplejesektoren.

Det hedder med fokus på hygiejne: hold afstand, vask hænder, sprit af, host i ærmet.

Men der kunne med god grund tilføjes ”børst tænder”, forstået som det er vigtigt med en optimal mundhygiejne for at begrænse smitte og undgå at overbelaste immunsystemet.

Det vil for såvel tandsundhed som for hele kroppens sundhed være en win-win-situation at få sat mere fokus på mundhygiejne.

Fra mange års erfaring med det danske sundhedsvæsen ved vi, at sundhedspersonale og dets hjælpere oplever, det er for påtrængende og grænseoverskridende at spørge ind til tandsundhed eller udføre rengøring af mundhulen på andre.

I specialtandplejen hører vi gang på gang det udsagn, at der ved at børste tænder på en borger er tale om et overgreb, hvor vi derimod ser et omsorgssvigt ved at undlade.

Heldigvis er der i disse år mange kræfter blandt fagfolk, politikere og borgere, der forsøger at få tandpleje integreret som en ligeværdig del af sundhedsvæsenet. Vi må håbe, det snart lykkes.