Sådan hjælper du din patient

5 årsager
 

1. Indtagelse af nogle bestemte lægemidler samt polyfarmaci

2. Strålebehandling mod hoved-hals-området

3. Almensygdomme, fx Sjögrens syndrom, dysreguleret diabetes

4. Psykiske lidelser, fx depression, angst og stress

5. Andre forhold: Alder, køn, mundånding, dehydrering, ernæringsforstyrrelser
 

9 symptomer
 

1. Talebesvær

2. Tyggebesvær

3. Synkebesvær

4. Svien og brænden i munden

5. Øget følsomhed for krydrede og syrlige fødeemner 

6. Søvnforstyrrelse, idet mundtørheden er særlig udtalt om natten

7. Smagsforstyrrelser, herunder forringet smagsevne eller forvrænget smag

8. Følelse af dårlig ånde

9. Halsbrand
 

8 kliniske fund
 

1. Sejt og skummende spyt og manglende spytpool i mundbunden

2. Øget cariesaktivitet med læsioner cervikalt og incisalt 

3. Erosionsskader

4. Papilatrofi, erytem og fissurering eller lobulering af dorsum linguae

5. Gingivitis 

6. Oral candidose og angulær cheilitis

7. Tryksår under aftagelige proteser

8. Problemer med retention af aftagelige proteser
 

Sådan hjælper du din patient 
 

Henvisning. Årsagen skal udredes, især ved mistanke om almensygdom.

Ved medicininduceret hyposalivation og xerostomi er det relevant at kontakte patientens læge med henblik på mulige ændringer i patientens medicinindtag.

Rådgivning. Patienten informeres om sammenhængen mellem nedsat spytsekretion og risiko for oral sygdom.

Indtagelse af kaffe, te og alkohol bør begrænses og tobak helt undgås.

Patienten anbefales at drikke (vand) hyppigt, i alt ca. to liter væske i døgnet.

Mundhygiejne. Patienten skal instrueres i at optimere sin mundhygiejne. Husk, at mundskyllemidler med alkohol og tandpasta med natriumlaurylsulfat kan irritere den sarte mundslimhinde.

I tilfælde af gingivitis kan man i korte perioder supplere mundhygiejnen med klorhexidin.

Kostvejledning. Patienten anbefales at undgå hyppige mellemmåltider, forøget indtag af søde eller sure læskedrikke og mindre grove fødevarer, fordi det øger risikoen for plakansamling, caries og gingivitis.

Det kan være relevant at henvise til en diætist.

Hyppig kontrol. Hyppig og regelmæssig kontrol af sygdomsudvikling og behandlingstiltag samt hyppig professionel tandrensning er påkrævet.

Behandling med fluorid. Det kan være nødvendigt at igangsætte cariesprofylaktisk behandling med ekstra fluorid med det samme.

Det enkleste for patienten er tandbørstning med højdosis fluoridtandpasta.

Desuden kan der efter behov foretages pensling med fluoridlak.

Stimulation af spytsekretionen. Hvis patienten stadig har funktionelt spytkirtelvæv, kan sekretionen stimuleres med sukkerfri bolsjer, pastiller, sugetabletter og tyggegummi.

Syrlige produkter giver den mest effektive spytstimulation.

Vælg produkter, der er tilsat calcium, fosfat eller fluorid, for at mindske risiko for tanderosion.

Spytsekretionen kan også stimuleres farmakologisk med pilokarpin, men bemærk, at præparatet ikke er markedsført i Danmark. Bromhexin er slimløsende og kan mindske spyttets viskositet.

Systemisk behandling med 8-­24 mg x 3 dagligt kan lindre mundtørheden hos patienter med Sjögrens syndrom. Bromhexin er kontraindiceret ved mavesår.

Lindring af mundtørhed. Fugtende produkter fås i form af spray, mundskyl og/eller gel, men de har ofte en kortvarig effekt, og de kan kræve tilvænning.

Nogle patienter har gavn af produkter som hørfrø­ eller rapsolie. Nogle produkter indeholder fluorid, og mængden heraf skal indgå i den samlede beregning ved behandling med ekstra fluorid. Andre produkter er tilsat antibakterielle enzymer.

Hos patienter med moderate eller udtalte gener har højviskøse produkter (gel) ofte en god effekt i hvileperioder, mens et lavviskøst produkt (spray/ mundskyl) kan anvendes i perioder med aktivitet.

Antimykotisk behandling. Nedsat spytsekretion øger risikoen for at udvikle oral candidose.

Lokal behandling foretrækkes, og førstevalget er sukkerfri nystatinmikstur 1 ml x 4 dagligt i 4­-6 uger. (NB interaktion med klorhexidin). Alternativt kan vælges miconazol mundgel x 4 dagligt i 4­-6 uger. (NB interaktion med bl.a. marevan).

Ved compliance problemer i forbindelse med lokal behandling kan behandles systemisk med fluconazol: 50­-100 mg x 1 dagligt i 2­-6 uger.
 

Fakta om spyt og spytsekretion
 

Xerostomi er betegnelsen for en subjektiv følelse af mundtørhed. Symptomerne opstår typisk først, når spytsekretionen er reduceret med ca. 50 %, idet spyttets smørende effekt opretholdes, så længe den mukøse sekretion er nogenlunde intakt.

Xerostomi kan også optræde i tilfælde, hvor indholdet af smørende glykoproteiner i spyttet er ændret, og uden at der objektivt kan konstateres nedsat spytsekretion; fx ved indtagelse af beta­blokkere.

Hyposalivation betegner en tilstand, hvor der objektivt måles abnormt lav spytsekretion. For den ustimulerede helspytsekretion er grænseværdien ≤ 0,10 ml/min og for den tyggestimulerede helspytsekretion ≤ 0,7 ml/min.

Raske personer producerer 0,5 til 1,0 liter spyt i døgnet og har under ustimulerede forhold en helspytsekretionshastighed på 0,3­0,4 ml/min. Ved tyggestimulation er sekretionshastigheden 1,0­-2,0 ml/min.
 

Sådan måler du spytsekretionen
 

Patienten skal sidde stille i et roligt rum med hovedet foroverbøjet, øjnene åbne og lade spyttet løbe ned i et plastbæger, som du i forvejen har vejet.

Patienten må ikke ryge, drikke, spise eller børste tænder en time før målingen og instrueres i at undgå at synke spyttet.

Den ustimulerede spytsekretion måles over 15 min, mens den stimulerede måles over 5 min, hvor patienten tygger på et stykke sukkerfrit tyggegummi eller paraffin.

Efterfølgende vejes bægeret med det opsamlede spyt, vægten af bægeret subtraheres, og der divideres med opsamlingstiden.

Enheden for den beregnede spytsekretionshastighed angives i ml/min (1 g spyt sv.t. 1 ml).