"Det er uden tvivl 81 for mange"

En hånd på låret under en behandling. Henvisninger til oralsex, opfordringer om at gå mere sexet klædt eller private henvendelser med nøgenbilleder.

Det er blot nogle af de eksempler på seksuel chikane, som 81 tandlæger har oplevet. Og knap halvdelen fortæller, at det var en patient, der udførte den seksuelle chikane.

Det viser en undersøgelse, som Tandlægebladet netop har foretaget, og som 1.700 tandlæger har deltaget i.

Omregnet til procent er det 5 % af tandlægerne, der har oplevet seksuel chikane.

– Jeg er meget glad for at høre, at hele 95 % ikke har oplevet seksuel chikane inden for de sidste to år. Men selvfølgelig bekymrer det mig, at 81 tandlæger har haft seksuelle krænkelser inde på livet. Det er uden tvivl 81 for mange. At det viser sig, at det er patienterne, der krænker i de fleste tilfælde, overrasker mig ikke, men jeg ser alligevel med alvorlige øjne på det, fastslår Susanne Kleist.

Undersøgelsens resultater viser, at tandlægebranchen placerer sig tæt op ad erfaringerne fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor en undersøgelse fra 2018 viser, at 3,6 % af danskerne har oplevet seksuel chikane på deres arbejdsplads inden for det seneste år.

Og lidt over halvdelen af tilfældene – for kvindernes vedkommende – kom fra en ekstern relation. Altså en kunde, patient eller samarbejdspartner. For mændenes vedkommende var det 28,7 %.

Smid ud, eller hold den gode stemning
Men hvordan reagerer man så, når en patient udsætter en for en seksuel krænkelse? Meget forskelligt at dømme ud fra Tandlægebladets undersøgelse. Én skriver fx: ”Bad patienten forlade klinikken øjeblikkeligt”, mens en anden skriver: ”Jeg gør tit alt for meget, for at der ikke skal opstå dårlig stemning mellem mig og mine patienter”.

Faktisk er det kun hver femte tandlæge, der vælger at sige direkte fra over for den seksuelle chikane, uagtet hvem chikanen kommer fra.

I de fleste tilfælde reagerer den krænkede ved at sige indirekte fra ved at gå sin vej eller ved ikke at gøre noget.

Resultaterne indikerer, at det kan være svært at sige fra over for den seksuelle chikane, ligegyldigt hvem chikanen kommer fra, mener Ditte Darko, erhvervspsykolog med speciale i krænkelser, arbejdsmiljø og sexchikane på arbejdspladser og forfatter til bogen ”Kort og godt om seksuel chikane og MeToo”.

– Det er vigtigt, at man på arbejdspladsen har en tryg og tillidsfuld kultur, der gør, at man har modet til at fortælle om ens oplevelser. Det er i høj grad lederens ansvar at skabe det rum og muligheden for at have en åben dialog, siger hun.

Men særligt når det kommer til patienter, kan det ifølge Ditte Darko være svært:

– Tandlæger har en særlig relation over for patienterne, hvor der er magt på begge sider. Tandlægen har magt, fordi vedkommende er ekspert og kan agere hjælper, mens patienten har magt, fordi vedkommende betaler for behandlingen, siger hun og forklarer, at den personlige og hyggelige tone, som mange tandlæger har over for patienterne for at skabe tryghed, i nogle tilfælde kan misforstås, så patienten tror, at relationen er mere intim.

Ditte Darko mener dog ikke, at man som tandlæge bør forebygge seksuel chikane ved at agere mere professionelt og mindre tryghedsskabende.

Og hun understreger, at det til enhver tid vil være i orden at smide en patient ud, hvis ens grænser bliver overskredet – også selvom patienten i tandlægens tilfælde er en kunde. Og det bør lederen også støtte op om:

– I et arbejdsmiljøperspektiv skal lederen altid sætte sine ansatte før kunderne, siger hun og mener, at forebyggelse skal ske kollektivt, fordi vi er hinandens arbejdsmiljø.

Det er vigtigt, at retningslinjer på arbejdspladsen er italesat og tydelige for alle, samt at lederen kommunikerer ud, at det forventes, at ansatte henvender sig, hvis de oplever noget ubehageligt.

– Udover at skrive det ned i en personalehåndbog og tale åbent om det til personalemøder så kunne det også være en idé at udarbejde plakater til venteværelset for at gøre det tydeligt, at klinikken passer på sine medarbejdere og ikke tolererer krænkelser, siger Ditte Darko.

Flest påvirkes ikke
Undersøgelsen viser samtidig, at der er stor forskel på, hvorvidt tandlægerne bliver påvirket af chikanen.

Nogle ser patienters seksuelle chikane som harmløs og bliver dermed ikke påvirkede. En skriver fx ”Har flere gange fået seksuelle kommentarer fra patienter. Har også fået sendt et billede af letpåklædt kvinde med en vittighed. Har dog ikke følt mig krænket, bare rystet lidt på hovedet af det”.

Men knap en tredjedel svarer, at den seksuelle chikane påvirkede dem psykisk. En skriver fx: ”Jeg følte mig nedværdiget”.

Og en meget lille del svarer ja til, at den seksuelle chikane påvirkede dem fysisk, hvilket følgende kommentar er tegn på: ”Jeg synes det er sindssygt ubehageligt og får en rigtig træls følelse i kroppen”.

Ditte Darko understreger, at der ifølge Arbejdstilsynets definition af seksuel chikane er fundet en krænkelse sted, hvis den enkelte person føler sig krænket.

– Det er vigtigt at vide for den pågældende og for lederen, der efterfølgende skal håndtere situationen, siger hun og refererer til de situationer, hvor krænkelsen ikke kan dokumenteres, og hvor det dermed er ord mod ord.

I Tandlægeforeningen er Susanne Kleist meget enig, og hun vil gerne opfordre alle klinikejere til at have fokus på seksuel chikane.

– Det er vigtigt, at alle medarbejdere ved, at seksuel chikane ikke er acceptabelt, og at de ved, hvordan de skal forholde sig, hvis de bliver udsat for chikane af enhver slags og fra enhver relation, fastslår Susanne Kleist og understreger, at foreningens medlemmer altid kan tage kontakt til Tandlægeforeningen og få psykologisk og juridisk hjælp.