"Jeg undersøger altid patientens kropsholdning som det første"

Hvorfor skal tandlæger interessere sig for kropsholdning – og hvad vinder patienten?

Betydningen af vores patienters kropsholdning er stigende, fordi flere mennesker beholder deres egne tænder længere og længere.

Det er takket være den gode tandpleje, som jeg har været vidne til og deltaget i gennem 50 år som tandlæge.

Flere tænder gør behandlingsbehovet mere komplekst og afhængigt af mere sofistikerede undersøgelsesanalyser, der kan forfine diagnostikken, så vores patienter kan leve længere med høj livskvalitet.

Vi tandlæger er dermed gået fra at være meget håndværksmæssige til i højere grad at være stomatologer med et tæt samarbejde med andre faggrupper såsom læger, fysioterapeuter og neurologer. For alt i kroppen hænger sammen.

Jeg mener derfor, at tandlæger bør kunne foretage en tilstrækkelig undersøgelse af kropsholdningen hos vores patienter, fordi vores velbefindende afhænger af mandiblens position støttet af en harmonisk, stabil okklusion, så kroppen kan arbejde i komfort og uden at bruge unødig energi.

Det, vi tandlæger kan, er at påpege og behandle problemer med kropsholdningen, som kan sættes i relation til tandsættet – altså funktionelle problemer i tandsættet.

Er der derimod også strukturelle problemer, er det ikke sikkert, at modifikationer af tandsættet fuldstændigt kan løse problemer med kropsholdningen.

I min praksis oplever jeg, at en enkelt fyldning i præmolarer eller molarer kan skabe problemer med kropsholdningen og dermed smerter i skuldre, nakke og hoved.

Ofte finder jeg ud af, at en fyldning eller en skæv kæbe kan give forskellige benlængder, som giver holdningsproblemer.

Man kan ofte lave den såkaldte vatrulletest, hvor man placerer vatrondeller i hver sin side af kæben og beder patienten stå op og bide sammen om vattet. Her kan man ofte se, at benlængden reduceres på det ben, der er for langt.

Hvordan opdagede du selv vigtigheden af kropsholdning hos patienten?
– Interessen startede i 1986, da min familie og jeg rejste til Verona i Italien, hvor min hustru, der er tandtekniker, og jeg startede en klinik og et laboratorium.

De italienske tandlæger er langt mere holistiske i deres tilgang, og gennem mine videreuddannelser blev jeg bl.a. undervist i Ricketts Bioprogressive teknik.

Her er princippet at styre væksten og derefter tilpasse låget, som en fod i en for stram sko, hvor tandbuen segmenteres i to posteriore segmenter og et anteriort segment.

Derefter skal man vurdere, hvor punktet I befinder sig i for hold til A og PO (A er det mest dekline punkt på den forreste del af overkæben. PO - også kaldet pogonion - er det mest anteriore punkt af underkæbens symfyse, red.) og Ricketts funktionelle okklusalplan, og man skal ligeledes placere de bagerste molarer efter valgt tandbueform.

På denne måde lykkes det ofte at regulere tænderne uden at skulle ekstrahere.

Herunder opdagede jeg, at cefalometrien, modelanalysen med mine analyseplader og endelig bestemmelsen af tandbueformen efter Ricketts Arch Selector kunne benyttes indenfor alle aspekter af vores behandlinger.

I denne undervisning indgik som en selvfølgelighed også kropsholdningen, og hvordan afvigelser i tandsættet og kæbernes indbyrdes placering kan påvirke kropsholdningen.

Mit italienske eventyr varede i 26 år. Vi tog tilbage til Danmark i 2013 ud fra devisen om, at der er en tid til alt, og da var det tid til at komme tilbage til Danmark, hvor vi endnu en gang startede en ny klinik fra bunden i Virum med behandlingstilbud indenfor alle grene af odontologien.

Jeg undersøger altid patientens kropsholdning som det første.

Hvis du havde endnu 50 år som tandlæge, hvad ville du så bruge dem på?
– Jeg ville tage uddannelser, der gjorde mig i stand til at gå langt mere holistisk til mine patienter

. Jeg kunne fx godt have tænkt mig at have læst til læge. Det ville afrunde min uddannelse som tandlæge, netop fordi jeg mener, at alt i kroppen hænger sammen. Dermed ville det gavne tandlægefaget at have en medicinsk basisviden.

Jeg mener faktisk, at tandlægeuddannelsen skal laves om til en speciallægeuddannelse.

Hvem vil du sende stafetten videre til?
– Fagstafetten vil jeg gerne give videre til Ane Boe-Hansen, der viderefører det pionerarbejde, som Peter Steen Hansen startede på trods af alt.

Mit spørgsmål til Ane er: Hvad kan vi bruge laser til i almindelig praksis?