Sådan bidrager du til diagnostik og behandling

1. Odontologiske årsager til sinuitis maxillaris

Rødderne på overkæbens præmolarer og molarer har tæt relation til bunden af sinus maxillaris, og derfor kan sygdomsprocesser eller behandlinger i disse områder føre til, at sinusbunden perforeres, så der opstår kommunikation mellem mundhulen og sinus.

Typiske årsager er:

• Dårlig tandstatus med apikal parodontitis
• Profund parodontitis med furkaturinvolvering
• Cyster og tumorer
• Retinerede visdomstænder
• Tandekstraktion
• Implantatindsættelse eller andre oralkirurgiske indgreb

En oro-antral fistel kan dannes ved kroniske odontogene sinuitistilfælde med samtidig manglende drænage og ventilation via det naturlige ostie til kæbehulen (åbningen i den laterale næsehulevæg).

En oro-antral fistel vil også kunne dannes, hvis peroperative perforationer efterlades åbentstående.

Via fistlen kan der forekomme pus- og luftafgang til mundhulen samt væskeafgang til bihulen.

Ved fisteldannelse er der øget risiko for kolonisation af sinus med mikroorganismer fra mundhulen.

2. Mikrobiologiske forhold

Mikrofloraen ved odontogen sinuitis minder om den orale mikroflora med en overvægt af anaerobe organismer.

Et purulent ildelugtende nasalsekret vil lede mistanken på odontogen årsag.

Foruden typiske mundhulebakterier (fx Peptostreptococcus og Prevotella spp.) kan der ofte også påvises bakterier fra svælg og luftveje (fx Staphylococcus aureus og Streptococcus pneumoniae).

Hos 10-12 % af patienterne kan der påvises methicillinresistente S. aureus (MRSA).

3. Udredning

Ud over en sædvanlig grundig anamnese bør følgende fire punkter indgå i din udredning:

1. Tandundersøgelse, herunder elektrometrisk sensibilitetstest og kulde sensibilitetstest samt parodontalstatus (vær især opmærksom på profunde furkaturinvolveringer).

2. Slimhindeundersøgelse. Brug eventuelt pochemåler til at opdage små fisteludmundinger, fx ved tidligere ekstraktionsalveoler.

3. Intraorale røntgenoptagelser. Periapikale optagelser af god kvalitet. Kan eventuelt i vanskelige tilfælde suppleres med panoramaoptagelse eller CBCT.

4. Valsalvas test. Bed patienten puste ud gennem næsen, mens du klemmer hans/hendes næse sammen. Hvis der er kommunikation til sinus, vil du kunne konstatere luftbobler fra fistler, ekstraktionsalveoler eller lignende.

4. Behandling

Hos tandlægen
Behandlingen ved kronisk odontogen sinuitis er elimination af den odontogene infektion, der er årsag til sygdommen, fx rodbehandling, parodontalbehandling eller fjernelse af den problematiske tand.

Behandling af akut opstået oro-antral kommunikation:

Hvis kommunikationen er lille (2-6 mm):

• Læg en krydssutur for at beskytte og sikre koaglet. Der kan eventuelt suppleres med en absorberbar svamp med hæmostatisk virkning (fx Spongostan Dental) i ekstraktionsalveolen.
• Informer patienten om forholdsregler i helingsperioden: Holde munden åben, mens der nyses, og undgå næsepudsning.
• Kontroller heling efter 1-­2 uger.

Hvis kommunikationen er større (≥ 7 mm):

• Læg en krydssutur for at beskytte og sikre koaglet. Der kan eventuelt suppleres med en absorberbar svamp med hæmostatisk virkning (fx Spongostan Dental).
• Opstart antibiotika hos patienter i antikoagulerende eller immunsupprimerende behandling samt hos patienter med medfødte hjertesygdomme, tidligere endocarditis eller hjerteklapproteser. Forslag til antibiotika behandling: Tablet phenoxymethyl penicillin 1 MIE, 1 tablet 4 gange dagligt og tablet metronidazol 500 mg, 1 tablet 3 gange dagligt i 7 dage. Ved penicillin allergi kan i stedet anvendes clindamycin 300 mg, 1 tablet 3 gange dag ligt i 7 dage.
• Rehrmannplastik (dækning af defekten med en bukkal­lap) bør foretages inden for nogle få dage.
• Kontrol af heling efter 1-­2 uger med evt. brug af Valsalvas test efter 3-­4 uger.

I tilfælde af påvirket almentilstand og/ eller synspåvirkning ordineres antibiotika og henvises til vurdering ved ØNH-­læge.

Forslag til antibiotikabehandling: phenoxymethylpenicillin og metronidazol, ved penicillinallergi anbefales Clindamycin (i dosering som ovenfor anført).

Hos øre-næse-hals-lægen
ØNH-­lægen kan foretage en ESS-­operation, hvor det naturlige ostie til kæbehulen udvides kirurgisk med henblik på at sikre lufttilførslen og forhindre tilstopning.

5. Prognose

Prognosen er relativt god.

Har patienten problemer med sine bihuler, bør patienten henvises til ØNH­-læge.

Miljøet og anatomien i sinus kan være permanent forandret, hvorved recidiv kan forekomme og ESS kan være indiceret.

6. Samarbejde

Som privatpraktiserende eller kommunalt ansat tandlæge har du en vigtig rolle i udredning og behandling af odontogen sinuitis, hvor behandlingen foregår i et samarbejde med ØNH-­lægen.

I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at inddrage andre fagpersoner. Fx kan panoramaoptagelse og CBCT henvises til klinikker med særlig erfaring i disse optagelser, ligesom vanskelige diagnostiske tilfælde og avancerede kirurgiske indgreb kan henvises til specialtandlæge i kæbekirurgi.

Rehrmannplastik kan henvises til kæbekirurg eller udføres af ØNH-­læge samtidig med ESS-­operation.

Hvis der vedblivende er symptomer fra området efter afsluttet behandling, skal du overveje genhenvisning til ØNH­-lægen for videre udredning og behandling.