Professor slår alarm:

Urimelige myndighedskrav gør tandlæger klinisk udbrændte

Mange af de danske tandlæger trives ikke i deres arbejdsliv og overvejer at forlade faget. Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard sætter navn på fænomenet klinisk udbrændthed. Han efterlyser fokus på problemet og et opgør med urimelige myndighedskrav.

Udbrændte tandlæger
Tekst: FREELANCEJOURNALIST MATHILDE LOUISE STENILD BREJNER / Illustration: SOFIE LOUISE DAM

En undersøgelse gennemført af Tandlægebladet i 2018 viste, at knap halvdelen af de danske tandlæger overvejer at forlade faget helt på grund af urimelige og ulogiske krav og mistillid fra myndighederne, der betyder mindre tid til patienterne og som følge deraf mindre arbejdsglæde og en følelse af faglig utilstrækkelighed.

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, har i et debatindlæg i Altinget kaldt fænomenet ”klinisk udbrændthed”, der er den særlige form for udbrændthed, der opstår blandt sundhedsprofesionelle, når opgaven er umulig i forhold til ressourceindsatsen, og man oplever at svigte patienten og egne faglige værdier.

I USA kalder man symptomet moral injury, som på dansk kan oversættes til moralsk skade eller moralsk traume.

Under umenneskeligt pres
Ifølge Jes Søgaard er hovedparten af tandlægerne – ligesom andre sundhedsprofesionelle – formentlig gået ind i faget ud fra en faglig interesse og et ønske om at gøre en forskel for patienterne.

– Jeg hører fra medarbejdere i alle dele af sundhedsområdet, at de føler sig under et umenneskeligt pres, når de hele tiden er tvunget til at gå på kompromis med den faglige kvalitet. De oplever et moralsk traume, om man vil, forklarer han.

Det kan ifølge Jes Søgaard være noget subjektivt, som er i spil. Fx at man bliver nervøs for at komme i klemme hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

For andre er det en følelse af faglig utilstrækkelighed, når de ikke har gjort det så godt, som de kunne, hvis de havde haft bedre vilkår.

For klinikejere kan der også være bekymringer om nødvendigheden af et højt flow af patienter for at få økonomien til at hænge sammen. Så bliver man fanget i en krydsild mellem to konfliktende områder i sit arbejdsliv – det faglige og det økonomiske, forklarer Jes Søgaard.

De føler sig under et umenneskeligt pres, når de hele tiden er tvunget til at gå på kompromis med den faglige kvalitet

PROFESSOR JES SØGAARD

Flere klinisk udbrændte
Jes Søgaard peger på, at klinisk udbrændthed er et fænomen, som ses i alle vestlige lande. Særligt i USA står det slemt til, men Danmark følger godt trop.

– Jeg har været i sundhedsforskningen i 40 år, men i de seneste syv-otte år har jeg set flere tilfælde af klinisk udbrændthed end tidligere. Udover urimelige myndighedskrav skyldes det også et øget pres på de økonomiske ressourcer i sundhedsvæsenet, der særligt efter finanskrisen – og i kombination med store ældreårgange og højere børnetal – er blevet trængt. Og det kan også mærkes i tandlægebranchen, understreger Jes Søgaard.

Han mener derfor, at Tandlægebladets undersøgelse virkelig bør få de røde lamper til at blinke hos myndighederne.

– Tandplejen er en vigtig del af det nære sundhedsvæsen, som vi hele tiden skal udvikle. En stor udfordring på området er manglen på ressourcer – herunder personalemangel. Derfor vil det være et skridt i den helt forkerte retning, hvis flere tandlæger vælger at forlade faget på grund af klinisk udbrændthed, understreger Jes Søgaard.

Urimelige dokumentationskrav
Tandlægebladets viste, at hele 83 % af tandlægerne oplever, at krav fra myndigheder fjerner fokus fra patienterne. For Jes Søgaard er det ikke overraskende, at også tandlægerne oplever, at de mange dokumentationskrav er et snærende bånd.

– Jeg kan følge alle de sundhedspersoner, som mener, at myndighedskrav er et problem. De administrative opgaver har simpelthen taget overhånd. Dels tidsforbruget, men også en fornemmelse af, at der bliver holdt øje med de sundhedsprofessionelle. Jeg har stor forståelse for deres frustration, men den kommer i konflikt med en tendens, der er i samfundet om, at alt skal dokumenteres, siger Jes Søgaard og fortsætter:

– Jeg ville ønske, at jeg havde nøglen til at løse problemet, men jeg oplever gang på gang, at når politikerne bliver konfronteret med det her, så skyder de bolden ned i systemet i form af yderligere krav om dokumentation. Den måde, som Styrelsen for Patientsikkerhed har organiseret sig på, har om muligt gjort det endnu værre. De kører jo bare efter den lovgivning, der findes på området. På sundhedsområdet, hvor man har autorisationsansvaret, har man altid det dilemma, at man skal placere et personligt ansvar hos en given sundhedsperson vel vidende, at det jo ofte kan være et systemansvar, siger Jes Søgaard.

Hvis man vil forebygge og minimere problemet handler det om at sikre et godt arbejdsmiljø

PROFESSOR JES SØGAARD

Efterlysning af politiske prioriteringer
Hvis vi skal minimere den kliniske udbrændthed blandt landets tandlæger, vurderer Jes Søgaard, at tandlægerne bl.a. har brug for en klar udmelding fra politikerne om prioriteringerne på tandplejeområdet.

– Jeg savner meget, at der kommer nogle politiske udmeldinger om, hvad man vil med den del af sundhedsvæsnet, som ligger uden for sygehussektoren. Ligesom der skal findes en bedre balance mellem administrative og sundhedsfaglige arbejdskrav. De administrative krav har simpelthen floreret for kraftigt i de seneste 10 år, understreger Jes Søgaard.

Han vurderer, at tandlægerne ikke skal gøre sig for store forhåbninger om flere midler til sundhedsområdet generelt og tandplejen konkret, da andre store områder som skole, klima og det sociale område også er vigtige prioriteter for den nye regering.

– Man kan nok ikke eliminere klinisk udbrændthed helt, men hvis man vil forebygge og minimere problemet, handler det grundlæggende om at sikre et godt arbejdsmiljø, der understøtter arbejdsglæden og fagligheden – både i det offentlige og private. Og at klinikkerne bliver bedre inddraget og stærkere repræsenteret i styringen og i de mange beslutninger, der bestemmer deres arbejdsbetingelser, siger Jes Søgaard.

Jes Søgaards fire råd til at forebygge klinisk udbrændthed

1. Find en god balance mellem det kliniske arbejde og andre ting, som beriger. Det kan fx være forskning, udviklingsarbejde eller ledelsesopgaver. Det kan også være individuelle områder, man brænder meget for, fx at nørde med noget, der er ekstremt specialiseret, eller at have en varieret arbejdsdag.

2. Vær åben, hvis du er klinisk udbrændt. Få talt med dine kolleger og dit faglige netværk, så vil du ofte finde frem til nogle løsninger. Og hvis du er klinikejer, kan du få gode idéer og støtte til gode og bæredygtige forretningsmodeller.

3. Politikerne skal skabe gode arbejdsforhold. Vi får problemer med den generelle tandsundhed, hvis halvdelen af tandlægerne forlader faget. Politikerne skal tage ansvar for at skabe nogle arbejdsforhold, så tandlægerne kan holde ud at blive – fx en bedre balance ift. diverse dokumentationskrav.

4. Myndighederne skal løbende udarbejde fagligt stærke kliniske retningslinjer for tandlægerne og vel at mærke sammen med tandlægerne, der under støtter den enkelte tandlæge. Med nogle gode kliniske retningslinjer vil man også få nogle implicitte prioriteringer etableret. Kliniske beslutninger kan være meget vanskelige, så jo mere du har at støtte dig til, desto bedre er det for den enkelte tandlæge.