Risiko for mere komplicerede behandlinger

Hver fjerde kommune mangler netop nu en specialtand­læge i ortodonti, og 45 % af de danske kommuner har i løbet af det seneste år haft svært ved at rekruttere eller tilknytte specialtandlæger i ortodonti.

Det viser en ny undersøgelse fra Tandlægebladet, som 58 overtandlæger har deltaget i.

Af undersøgelsen fremgår det også, at ventetiden på behandling er steget i langt de fleste af de kommuner, som har problemer med at besætte stillingerne. 

I alt angiver overtandlægerne, at der p.t. er 15 ubesatte fuldtidsstillinger som specialtandlæge i ortodonti i kommunerne. Det skaber bekymring hos overtandlægerne i de ramte kommuner.

En af dem er overtandlæge Ruth Jacobsen fra Køben­havns Kommune. Her har man p.t. to ubesatte fuld­tidsstillinger, og det er på trods af, at stillingerne er blevet slået op flere gange ­ også i Sverige.

– Vi mangler simpelthen nogen til at tjekke børn med bøjler. I værste fald kan det resultere i et unød­vendigt kompliceret behandlingsforløb for børne­ne. Ventetiden for børn, som er blevet visiteret til en tandreguleringsbehandling, er også steget, og for nogle børn betyder det, at behandlingen bliver mindre skånsom og mere kompliceret, end hvis vi kunne behandle dem lige præcis på det tidspunkt, hvor det er optimalt i forhold til deres vækst, siger Ruth Jacobsen.

Komplicerede behandlinger
Formanden for Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti, Morten Borchorst, peger ligesom over­tandlægen fra København på, at ventetid kan gøre en regulering af tænderne hos børn mere kompli­ceret og langvarig.

– I grelle tilfælde, fx hvor et barn har et udtalt overbid, kan man blive nødt til at operere, hvis ventetiden har forårsaget, at barnet ikke er blevet behandlet på det rigtige tidspunkt. Sådan en ope­ration er ikke uden risiko for komplikationer og kan i værste fald give varige gener, som den rettidige reguleringsbehandling ikke giver, siger Morten Borchorst, der selv arbejder som specialtandlæge i Hjørring, Aalborg og Odense.

Det er dyrt for kommunerne
I februar i år sendte Ruth Jacobsen sammen med sine kolleger i Aarhus, Odense og Aalborg et be­kymringsbrev til Sundhedsstyrelsen.

Ud over at henvise til risikoen for konsekvenser for børnenes tandsundhed gjorde overtandlægerne i landets fire største kommuner opmærksom på, at problemerne med at rekruttere specialtandlæger også har økonomiske konsekvenser.

I brevet står: ”Rekrutteringsvanskelighederne bevirker stærkt stigende specialtandlægelønninger, som må finansieres inden for den almene børne- og ungdoms- tandpleje, hvilket kan ramme de brede forebyggelsestiltag. Samtidig påføres kommunerne stærkt stigende udgifter til behandling i privat specialtandlægepraksis.”

Ikke fagligt optimalt
Det har man kunnet mærke i Hedensted Kommune, hvor det også har været svært at besætte kommunens specialtandlægestilling.

– Der er meget få kandidater, og kommunerne kæmper hårdt om dem. I en periode har vi været nødt til at tilknytte løstansatte konsulenter til opgaven, og det er økonomisk uholdbart for en lille kommune som vores, siger kommunens overtandlæge, Stine Brems Mørchholdt.

Uhensigtsmæssig zigzagkurs
Hun peger også på, at det heller ikke er fagligt optimalt for børnenes behandlinger, når det er forskelligt fra gang til gang, hvilke tandlæger børnene møder.

– Skiftende tilknyttede konsulenter skaber ikke nogen god kontinuitet i behandlingerne, og det betyder også, at behandlingerne i gennemsnit tager længere tid, fordi hver gang der kommer nye øjne på, er der måske også en ny vinkel på, hvordan man kommer i mål med behandlingen. Det er en zigzagkurs, som ikke er hensigtsmæssig for børnene, forklarer overtandlægen.

Længere behandlingstid
Ligesom i København har børn med behov for tandregulering i Hedensted også oplevet at måtte vente længere tid på at komme i behandling.

– Vi sørger selvfølgelig for at skubbe de mest akutte frem i køen, men det kan så betyde, at de, der ikke er helt så akutte, får længere behandlingstid, fordi de ikke kommer til i rette tid. Så bliver børnene ældre, og jo ældre man bliver, jo mindre hensigtsmæssigt er det at have bøjle på rent praktisk. Her tænker jeg fx på børn, der er på efterskole et andet sted i landet og går rundt med en bøjle, som skal tjekkes i deres hjemkommune. Måske er de kommet i gymnasiet, hvor det kan være sværere at forlade undervisningen, siger Stine Brems Mørchholdt

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsministeren eller Socialdemokratiets sundhedsord- fører grundet den nuværende situation med COVID-19.