Massiv økonomisk krise for klinikker trods tidligere genåbning

De facto nedlukningen af alle landets tandklinikker for at begrænse udbredelsen af COVID-19 har allerede haft store økonomiske konsekvenser, der kommer til at sætte dybe spor hos mange klinikker.

I en ny undersøgelse, som SMVdanmark har gennemført blandt mere end 750 medlemmer af Tandlægeforeningen i uge 13 og 14, svarer 15 % – eller hvad der svarer til hver syvende klinikejer – at de ikke har likviditet nok til at betale regningerne i denne måned (april, red.), mens 8 % svarer ”ved ikke”.

99 % svarer, at coronakrisen har påvirket omsætningen negativt, og næsten halvdelen af klinikkerne har allerede nu oplevet et fald i omsætningen på mellem 90-100 %.

Klinikejer: Bekymret for livsværk
En af de tandlæger, der allerede nu kan mærke de økonomiske konsekvenser af nedlukningen, er Tanja Hughes, der er klinikejer i Nettotand i Aalborg:

– Jeg er fortvivlet og meget bekymret for mit livsværk, som jeg har brugt 15 år på at bygge op med hårdt dagligt slid. Vores stabile hverdag er på få uger blevet kaotisk, og vores stabile økonomi er tvunget i knæ. Min klinik er på fallittens rand, fortæller hun til Tandlægebladet.

Situationen er ifølge formand for klinikejerne, Torben Schønwaldt, alvorlig og dybt bekymrende:

– Det er voldsomme tal og historier, vi hører fra klinikejerne, som afspejler situationens alvor. Vi kender ikke det fulde billede og de langsigtede konsekvenser af denne krise, men der er ingen tvivl om, at alle klinikker vil blive mærket, siger Torben Schønwaldt.

Han vurderer, at alle bliver ramt på økonomien, men at de nye klinikejere vil blive hårdest ramt, da de ikke har opbygget samme likviditet og står med stor anlægsgæld, mens etablerede klinikejere med mange års drift bag sig har mere at stå imod med.

Krise betyder fyringer
Den økonomiske nedtur har betydet, at 11 % af klinikkerne allerede har afskediget medarbejdere, mens yderligere 12 % forventer at måtte sige farvel til en eller flere ansatte i løbet af de næste tre måneder. 30 % ved endnu ikke, om den belastede økonomi betyder fyringer inden for den nærmeste fremtid.

Ifølge Torben Schønwaldt er det naturligt, når der opstår en så voldsom økonomisk krise, at mange klinikejere vil se på, hvordan klinikkerne kan trimmes og optimeres.

Han håber, at regeringens hjælpepakker vil kunne mærkes ude på klinikkerne både i form af at bevare flest mulige arbejdspladser, men i høj grad også at afbøde evt. truende konkurser.

Hjælpepakker ikke tilstrækkelige
Noget tyder dog på, at klinikejere ikke er så fortrøstningsfulde som deres formand.

I undersøgelsen svarer hele 54 %, at de ikke forventer, at støtteordningerne i tilstrækkelig grad kan holde hånden under deres virksomhed, mens 29 % er i tvivl.

Op mod ni ud af 10 klinikejere fremhæver, at støtten til omsætningen ikke er stor nok i de fremlagte hjælpepakker, men også størrelsen på lønkompensationen og støtten til de faste udgifter er utilstrækkelig, mener et stort flertal af de adspurgte.

– Det er naivt at tro, at man kan blive dækket 100 % ind af hjælpepakkerne. Det kommer til at koste for alle i samfundet, og den kamel må vi også sluge, siger Torben Schønwaldt og understreger, at det derfor også er vigtigt – både for patienter og medarbejderne – at tandlægerne kan åbne igen, så snart det er ansvarligt, da det vil koste arbejdspladser.

Tidligere genåbning end varslet
Sundhedsmyndighederne havde først varslet nedlukning af landets tandklinikker helt frem til slutningen af juni – altså i mere end tre måneder. Men kort efter påske meldte myndighederne – efter pres fra bl.a. Tandlægeforeningen – ud, at tandklinikkerne kommer med i første bølge af genåbningen allerede fra 20. april:

”Sundhedsstyrelsen påtænker, at den øvrige praksissektor, udover almen praksis og speciallægepraksis, samt private hospitaler kan begynde at øge aktiviteten frem mod mere vanligt niveau fra mandag den 20. april 2020 under fortsat forudsætning af smittereducerende tiltag for at undgå smittespredning i sundhedsvæsenet,” skriver styrelsen i et brev til bl.a. Tandlægeforeningen 14. april.

Og det glæder formand for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist:

– Jeg er glad for, at myndighederne har lyttet, så tandlægerne nu kan åbne langsomt – tidligere end varslet, og vi dermed kan undgå for mange konkurser, siger Susanne Kleist.

Hun understreger, at nedlukningen – udover de store økonomiske konsekvenser for klinikkerne – også har betydet et alvorligt fald i de meget nødvendige sundhedsforebyggende, diagnosticerende og behandlende aktiviteter.

– Det kan få alvorlige, utilsigtede konsekvenser både for befolkningens tandsundhed, men i den grad også for den almene sundhed, da mange sygdomme i kroppen hænger sammen med sygdom i munden, og disse bliver ikke opdaget i tide, når patienterne de seneste måneder ikke har været til regelmæssige eftersyn, understreger Susanne Kleist, der fremhæver, at en langsom genåbning af klinikkerne vil ske med et utrolig højt fokus på patient- og behandlersikkerhed.

I Sundhedsstyrelsens brev fremgår det, at konsultationer stadig så vidt muligt skal foregå via telefon og video.

Styrelsen har udarbejdet reviderede regler for tandplejen, der afdækker, hvordan den gradvise genåbning konkret skal foregå. De var ved redaktionens afslutning 17. april endnu ikke offentliggjort.