"Tandlæger er en priviligeret gruppe, så vi kan godt bidrage mere"
I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Niels Skjødt har sendt stafetten videre til Susanne Ekelund og stiller hende spørgsmålet: Hvordan får du implementeret bæredygtighed på klinikken?
61 år
Uddannet 1986 fra Københavns Tandlægehøjskole
Klinikejer af Tandlæge Susanne Ekelund i Nærum
Har tidligere arbejdet bl.a. i privat praksis i Oslo, Bayern og i kirurgisk praksis i Aarhus
For at være helt ærlig synes jeg faktisk ikke, at jeg får det implementeret godt nok, og det er bare slet ikke tilfredsstillende!
Kun i det små hvor vi fx sorterer affald. Vi har også LED-lys og bruger flergangsartikler, hvor vi kan – fx håndklæder i stedet for papirservietter, men dér er også et regnestykke, ift. om det i virkeligheden er mere bæredygtigt, når alt tælles med.
Og så bruger vi sug flere gange. Der er en hygiejneudfordring, men vi sørger selvfølgelig for ordentlig rengøring. Men alt i alt er det meget små ting, og vi vil gerne have hjælp til, hvordan vi får gjort meget mere.
Vores affald er virkelig et problem og en øjenåbner! Her i vores kommune er man kun så småt begyndt at affaldssortere, men der er ingen vejledninger til erhverv.
Du er en af initiativtagerne til et studie på Aalborg Universitet om bæredygtighed på tandklinikken. Hvorfor det?
– Michael Søgaard, der er forsker på universitetet, er en af mine patienter. Og vi har ofte talt om, at vi tandlæger bruger alt for mange engangsartikler og producerer alt for meget affald. Og at det må kunne gøres bedre.
Så vi besluttede, at det ville vi forsøge at gøre noget ved. Men det har vist sig at være sværere end som så – bl.a. i forhold til at indhente oplysninger fra producenter og leverandører, så vi kan kortlægge hele produktets livscyklus.
Hvordan blev du så optaget af bæredygtighed?
– Jeg elsker naturen og synes, at det er så sørgeligt, hvad der sker med kloden i disse år. Vi har en forpligtelse til at passe på naturen, ellers bliver vi afstumpede som mennesker.
En af de største trusler er, at vi ikke kender naturen og færdes i den – og derfor ikke passer på den.
Jeg har ikke altid været bevidst om truslerne mod vores natur, men har altid færdedes i naturen og har bl.a. også køkkenhave og drivhus, som jeg elsker at pusle med.
Hvorfor er det vigtigt, at tandlæger interesserer sig for bæredygtighed?
– Fordi vi bruger så meget plast og engangsartikler. Og det gælder hele sundhedssektoren.
Vi må alle bidrage med det, vi kan, og vi har som branche et ansvar. Tandlæger er en privilegeret gruppe, så vi kan godt bidrage mere.
Jeg køber ikke den med, at det ikke batter, hvad den enkelte gør, eller hvad vi gør i Danmark – og at det er alle andre, der skal gøre noget først. Hvis ikke vi selv gør noget, hvem skal så?
Bæredygtighed har de seneste år været hot hos mange private og andre faggrupper – hvorfor får tandlægerne først øjnene op for det nu?
– Jeg tvivler på, at tandlægerne overhovedet har fået øjnene op for det. Jeg har lavet et par opslag i Facebook-gruppen Tandlæger, men der kom stort set ingen respons, og det blev jeg faktisk lidt ked af.
Tror, at flere er interesserede i at være mere bæredygtige, men mange har for travlt i hverdagen til at sætte sig ind i det. Og samtidig er kravene og dokumentationspligten kun vokset gennem årene, hvilket også trækker tænder ud for mange.
Hvem har det største ansvar for, at tandklinikkerne kan blive mere bæredygtige?
– Det har vi tandlæger jo, for vi skal efterspørge de mere bæredygtige produkter – ellers bliver de ikke produceret!
Vi skal købe, støtte og betale lidt mere for varerne. Men det er selvfølgelig et delt ansvar, da producenterne også skal tilbyde de bæredygtige produkter.
Og så kunne myndighederne måske også genbesøge nogle af vores hygiejnekrav, der ikke er så evidensbaserede. Der er flere steder, hvor man godt kunne kigge på den reelle sundhedsrisiko og sætte den op mod fx miljøbelastningen.
De mange engangsartikler og de massive affaldsmængder kan jo udgøre en langt større reel risiko for os alle sammen, når regnskabet gøres op. Jeg tror personligt ikke, at vi kan blive ved med at beskytte os mod alting.
Hvad er dit bedste råd til andre tandlæger, der gerne vil være mere bæredygtige?
– Nu er jeg jo ikke noget bæredygtighedsorakel – og jeg savner selv vejledning! Så jeg er meget ydmyg omkring at give andre gode råd.
Først og fremmest ønsker jeg, at der sidder flere derude, der ønsker at gøre en reel forskel for miljøet og klimaet – og ikke bare vil brande sig på at være grønne.
Og så håber jeg, at vi kan komme med nogle mere konkrete råd og vejledninger, når vi sammen med Aalborg Universitet kommer længere med arbejdet.
Hvem vil du gerne sende fagstafetten videre til? Og hvad vil du spørge vedkommende om?
– Morten Worsøe, der er fagnørd på et højt niveau og har et drive og en energi, som jeg har set blive udfoldet, når vi i branchen bliver presset.
Han var en af initiativtagerne til Memeta, da særloven blev indført, og helt aktuelt er han i gang med at oprette et forum, hvor tandlæger kan sparre med hinanden og bruge nedlukningen til at udvikle os og dermed få vendt situationen til noget positivt.
Jeg vil gerne spørge ham: Hvordan formår du at finde gejsten og engagementet i modgangstider?
I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.