Få svar på 12 vigtige spørgsmål

1. Hvorfor skal du bruge gummihandsker?
 

• Handsker anvendes i dag rutinemæssigt i tandplejen som beskyttelse mod smittespredning og kemikalier.
   
• Sammen med håndhygiejne reducerer brug af handsker risikoen for kontaktsmitte.
   
• Brug af handsker minimerer, men eliminerer ikke forurening af hænderne.
   

2. Hvornår skal du bruge gummihandsker?
 

• Ifølge de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) skal medicinske engangshandsker anvendes i alle situationer, hvor der er risiko for kontakt med organisk materiale, fx blod og saliva, eller med skadelige kemikalier.
   
• Det indebærer, at der skal anvendes handsker ved stort set alle former for klinisk arbejde på tandklinikker samt ved kontakt med kontaminerede instrumenter, udstyr og inventar.
   

3. Hvilke krav stilles til gummihandsker?
 

• Handskerne skal være CE-mærkede som medicinsk udstyr og leve op til EU-direktivet 89/656/EEC (Personal Protective Equipment).
   
• Handskerne skal være pudderfri, da pudder fremmer spredning af evt. allergener fra handskerne i luften.
   
• Ud over at udgøre en barriere mod mikroorganismer skal handsker kunne beskytte huden mod kemikalier, som fx kan findes i desinfektionsmidler.
   

4. Hvilke handskematerialer kan anbefales?
 

• Handsker af latex, nitril og neopren opfylder kravet om dokumenteret barriereegenskab.
   
• Handsker af vinyl og plast har generelt lavere barriereegenskaber og holdbarhed end latex og nitril.
   
• Generelt yder handsker af nitril og neopren bedre beskyttelse mod visse desinfektionsmidler, fx klor.
   

5. Hvordan bruger du gummihandsker?
 

• Handsker er til engangsbrug og må ikke vaskes eller desinficeres.
   
• Handsker skiftes ved beskadigelse og kasseres efter brug.
   
• Der udføres håndhygiejne både før og efter brug af handsker.
   
• Oliebaseret (petroleum) håndcreme kan påvirke latex’ barriereegenskaber.
   
• Handskers barriereegenskab over for mikroorganismer påvirkes, når de udsættes for mekanisk belastning i form af stræk, hiv og træk.
   

6. Hvordan opbevarer du gummihandsker?
 

• Sollys nedsætter holdbarheden.
   
• Handsker kan forurenes og dermed bidrage til smittespredning i samme grad som hænder.
   
• Det er derfor uhensigtsmæssigt at lade gummihandsker stå frit fremme i behandlingsrummet, hvor de kan kontamineres af aerosoler og udsættes for sollys.
   

7. Hvem er allergiske over for gummihandsker?
 

• Det er især tandplejepersonale og andre ansatte i sundhedssektoren, der har risiko for at udvikle handskeallergi.
   
• Men også en del af dine patienter kan være allergiske.
   

8. Hvilke allergener er der tale om?
 

• Latexproteiner. Anvendelsen af latex som handskemateriale er for nedadgående, men stadig meget udbredt. Latexhandsker fremstilles af latexsaft, der tappes fra gummitræet, og som indeholder 1-2 % latexproteiner. Nogle af de proteiner har allergifremkaldende egenskaber. Under fremstillingsprocessen skylles handskerne, så de fleste latexallergener vaskes ud, men der kan være nogle tilbage i det færdige produkt.
   
• Kemikalier tilsættes latex- eller nitrilhandsker for at tilføre slidstyrke og elasticitet (som thiuramer, mercaptoforbindelser eller carbamater).
   
• Hjælpestoffer (acceleratorer og antioxidanter), som tilsættes under fremstillingen af handskerne uanset materiale (latex, nitril, neopren). Størstedelen af hjælpestofferne bliver brugt op under fremstillingen. Efter produktionen sker en skylning, hvor en stor del af de resterende kemikalier skylles væk, men der kan stadig være små rester tilbage.
   
• Allergene farvepigmenter som Pigment Blue 15 (PB 15).
   

9. Hvilke typer allergier?
 

• Straksallergi (IgE-medieret allergi). Ses især ved allergi over for latexproteiner
   
• Kontaktallergi med forsinket reaktion. Typisk ved allergi over for restkemikalier og farvepigment.
   

10. Hvilke symptomer kan du opleve?
 

• Ved straksallergi opstår symptomerne få minutter efter kontakt med latexgummi. Symptomerne er nældefeber, ødem samt intens kløe på det hudområde, der har været i kontakt med latexhandsken. Symptomerne aftager oftest i løbet af få timer. I meget sjældne tilfælde kan der være risiko for generaliserede symptomer (åndedrætsbesvær, anafylaktisk shock).
   
• Ved kontaktallergi er symptomerne ved lette tilfælde kløe og let rødme på håndryggen. Efterfølgende kan der forekomme små røde knopper, evt. med små blærer. Symptomerne kommer halve til hele dage efter udsættelsen og aftager først efter flere dage til uger. Ved vedvarende udsættelse udvikles kronisk eksem med kløende, rød, skællende fortykket hud. Et sådant kronisk eksem heler først adskillige uger efter ophør af eksponeringen.
   
• Bemærk i øvrigt, at udvikling af håndeksem ikke nødvendigvis er ensbetydende med allergi, men også kan skyldes irritativt kontakteksem som følge af hyppig håndhygiejne og langvarig handskebrug. Hyppig håndvask, vådt arbejde, allergi over for sæber og brug af handsker kan give håndeksem.
   

11. Hvad gør jeg, hvis jeg har symptomer på allergi? 
 

• Diagnostik, behandling og rådgivning af mulig latex- eller kontaktallergi kræver dermatologisk speciallægeundersøgelse.
   
• Søg lægehjælp!
   

12. Hvornår skal du bruge gummihandsker?
 

• Grundig anamnese. Husk at udspørge dine patienter og medarbejdere om eventuel allergi over for:
  • Latex eller latexholdige produkter.
  • Pudder i handsker.
  • Fødevarer som banan, avocado, kiwi, ægte kastanje, papaja, figen, kartofler og tomater. De indeholder proteiner, som kan krydsreagere med latex og give symptomer fra især mundhulen.
     
• Brug latexfri alternativer, så vidt det er muligt
  • Nitrilhandsker til de fleste kliniske procedurer. Alternativt vinylhandsker (som dog er mere permeable for monomerer). Ved operationer kan anvendes pudderfri latexhandsker, hvis hverken patient eller behandler/assistent er latexallergikere.
  • Silikonekofferdam.
  • Pudsekopper og ortodontiske elastikker uden latex.