"Vi må løfte i flok"
Hverdagen ændrede sig markant for landets tandlæger, da regeringen lukkede Danmark ned i midten af marts for at dæmme op for spredning af COVID-19. Mød to tandlæger, der bruger krisen på at bidrage aktivt med deres faglighed midt i orkanens øje.
Sanne W. M. Andersen, vagttandlæge i COVID-19-podetelt på Rigshospitalet
Jeg arbejder normalt som uddannelsestandlæge på Kæbekirurgisk afdeling på Rigshospitalet, men er blevet delvist hjemsendt sammen med mine kollegaer pga. COVID-19, da afdelingen nu kun laver akutbehandlinger.
Rigshospitalet varetager podning for COVID-19, og der bliver opskaleret ift. antallet af tests i disse dage.
Alle i vores afdeling, der er blevet hjemsendt, vil gerne stå til rådighed og hjælpe med podning. Vi må jo løfte i flok under en krise som denne.
Det er min oplevelse, at alle er villige til at hjælpe og bidrage dér, hvor de kan.
Nu står vi midt i påskeferien, og mange har ændret deres ferie samt arbejder i weekender og aftener for at hjælpe til.
Fordi mange af os kommer fra samme afdeling, kender vi hinanden godt og er gode til at arbejde sammen. Og så er vi jo vant til at arbejde i mundhulen, så vi har et godt udgangspunkt for at kunne arbejde hurtigt og effektivt.
Vi må løfte i flok under en krise som denne
Der er to podetelte, der har åbent fra kl. 8-23 alle ugens dage. Vi er 12 på vagt i døgnet og seks på vagt samtidig.
I de første dage var der ca. 100 patienter pr. telt, som blev testet i løbet af en vagt, og patienterne virkede alle ved godt mod og tog det hele stille og roligt.
Lige nu er der mange sundhedspersoner og patienter fra den private sektor, der er henvist til test af egen læge, nogle bl.a. for at kunne vende tilbage til deres job.
Det er hurtigt ind og ud, ligesom når man fx får taget en blodprøve. Og så får de svar inden for 24 timer.
Hvis de er testet positiv, bliver de ringet op, og ellers får de svar på sundhed.dk.
Det hele går ret hurtigt i øjeblikket, og vi asfalterer, mens vi kører og kommer med idéer til forbedringer undervejs.
Der findes en stor velvilje fra alt personale til at få det til at fungere effektivt og optimalt, så vi kan teste så mange patienter som muligt.
Jeg er ikke selv bange for at blive smittet, men selvfølgelig er vi udsatte. Vi er iført værnemidler og er godt beskyttet, så det er ikke noget, jeg tænker på, når jeg arbejder.
Brian Møller Andersen, tandlæge hos COVID-19 Tandlægevagten, Rigshospitalet
Jeg arbejder som vagttandlæge hos Tandlægevagten på Oslo Plads, og da min tilsynsførende spurgte, om jeg ville være en del af teamet i den nye tandlægevagt for COVID-19 patienter, svarede jeg selvfølgelig ja.
Den nye tandlægevagt er oprettet på kun tre dage af Region Hovedstaden, Rigshospitalets Tand-, Mund- og Kæbekirurgiske afdeling, Tandlægevagterne Oslo Plads og Hillerød samt Region Hovedstadens Tandlægeforening.
Den er sat i verden for at hjælpe COVID-19 smittede eller patienter med mistanke om COVID-19, der har brug for akut tandbehandling.
I Tandlægevagterne har vi ikke egnede lokaler til at isolere, ligesom vi ikke har rengøringspersonale standby til at vaske og klore stuerne mellem hver patient. Men på Rigshospitalet har vi fået stillet to lokaler til rådighed, fire sygeplejersker og rengøringspersonale.
Fra Tandlægevagten Oslo Plads er vi er tre tandlæger og tre klinikassistenter, og sammen holder vi klinikken åbent 24 timer i døgnet, indtil COVID-19 pandemien er ovre.
Jeg synes, det er meningsfyldt at kunne bidrage i disse tider. Dels fordi min hverdag nu ser ud som mange andre tandlægers, dels fordi jeg gerne vil bidrage med den sundhedsfremme vi er uddannet til.
Selvfølgelig har jeg været bekymret ift. smittefaren, men med de rigtige værnemidler er risikoen minimal, og hvis alt sundhedspersonale tænkte på sig selv først, var der ingen til at hjælpe. Jeg føler derfor en enorm forpligtelse.
Hvis alt sundhedspersonale tænkte på sig selv først, var der ingen til at hjælpe
Hos COVID-19 Tandlægevagten handler det om at udsætte en fysisk konsultation så længe som muligt og indtil videre har vi kunne klare alt telefonisk.
Vi får et øget antal henvendelser dag for dag, men vi regner med, at det topper omkring 1. maj.
Vi forsøger at skubbe en eventuel tandbehandling med sufficient smertestillende og relevant antibiotika til efter, patientens COVID-19 symptomer er aftaget.
Men når vi ikke længere kan udsætte en behandling, er proceduren, at jeg mødes med den vagthavende sygeplejerske og en klinikassistent på Rigshospitalet.
Vi tager hospitalstøj, træsko, hårnet, mundbind med partikelfilter, beskyttelsesdragt, plastikforklæde og til sidst handsker på.
Derefter henter sygeplejersken patienten udenfor og beder vedkommende spritte hænder og tage hårnet og mundbind på.
Normalt ville jeg give hånd og hilse på patienten, men den seance har vi allerede taget over telefonen inden.
Tandlægen går ind på klinikken som den sidste og derefter skal døren så vidt muligt holdes lukket på grund af aerosoler.
Vi kan have én behandling i timen, selvom selve behandlingen måske kun tager 10 minutter, da alt skal vaskes ned og gøres rent.
Det er vigtigt for mig, at jeg stadig rører normalt ved patienten og måske også griner lidt af, at vi står med alt det her udstyr. At gøre patienten tryg er en akuttandlæges fornemmeste opgave ligegyldigt hvad.
Det er fantastisk, at Region Hovedstaden har kunnet lade os handle så hurtigt.
Det er generelt tankevækkende, hvor svært det er for os tandlæger at komme igennem til sundhedsmyndighederne. Det er første gang i min tid som tandlæge, at vi faktisk bliver prioriteret.
Det vidner om, at der er en vilje, og den vilje håber jeg, at man kan arbejde konstruktivt videre på, for jeg mener ikke, at vi som stand fortjener at blive negligeret i den grad, som jeg hidtil har oplevet.
