"Han springer over, hvor gærdet er højest"

Det skulle være en englænder, der hedder Finlay Sutton, som laver noget så oldschool som hel- og delproteser.

Det er ellers en usexet behandling herhjemme, som mange tandlæger ikke gider lave.

Og det er virkelig ærgerligt, for fremstillingen af del- og helproteser giver stor erfaring med mundhulens anatomi og funktion, der kan bruges i mange andre typer behandlinger.

Og så er der en større patientgruppe, der ikke egner sig til fastsiddende løsninger med fx implantater, som kan få et kæmpe løft i livskvalitet med velfremstillede del- eller helproteser.

På skolen lærer man at gennemgå alle trin i fremstillingen af en protese.

Da jeg kom ud i privatpraksis, var det almindeligt at springe flere trin over for at holde en rimelig økonomi hjemme.

Det gjorde jeg selv, og resultaterne blev ikke altid, som jeg havde håbet på.

Jeg har fundet Finlay Sutton i nogle behandlingsnetværk på Facebook, og han springer netop ikke over, hvor gærdet er lavest.

Tværtimod springer han over, hvor gærdet er højest.

Han kredser virkelig om detaljen, og det er fascinerende, at han opprioriterer et område, som mange tandlæger ikke bryder sig om, men som virkelig kan ændre patienters liv.

Han har gjort det til en kunst at mestre den perfekte kombination af anatomi, funktion og æstetik.

Hvad vil du gerne lære af ham?
– Han skulle lære mig et helt grundlæggende analogt håndværk.

Og han skulle lære mig at bygge funktion og æstetik op i en mund, hvor man må starte helt forfra.

Der er så mange parametre, som jeg ikke føler, at jeg har fået helt fortrolighed med, når det kommer til proteser.

Jeg føler, at jeg bør starte helt forfra i en slags mesterlære hos Finlay Sutton for at få alle de “gamle” principper lært korrekt.

Du fandt Finlay Sutton online – søger du ofte ny inspiration online?
– Jeg bruger sociale medier mere og mere til at tilegne mig ny viden, og jeg oplever, at flere og flere – især yngre – tandlæger bruger de sociale medier.

Jeg er fx medlem af en Facebook-gruppe, der hedder RIPE (Restorative Implant Practice Excellence), hvor tandlæger, der har en særlig interesse på et område, uploader billeder af deres behandlinger, så vi andre kan lære af det.

Nogle bruger det dog også til at vise, hvor dygtige de er, uden at vi andre får noget ud af det, mens andre – som fx Finlay Sutton – virkelig lærer fra sig.

Hvad optager dig i øjeblikket?
– Digitale arbejdsgange optager mig.

Det er spændende at kigge ind i, hvordan man kan lave alt fra smiledesign til printede modeller, samt måden, vi anskuer vores behandling på.

Jo mere digital man som klinik kan være, jo mindre behøver patienten som regel at være i stolen.

Det er nyttigt for patienten, fordi denne typisk har mere spændende ting at bruge tiden på, og det er nyttigt for selve behandlingen, fordi den er meget mere forudsigelig.

Når vi fx digitalt opmodellerer og 3-d-printer patientens tænder, har vi forud for behandlingen mulighed for at vende og dreje tandsættet for på den måde at finde den mest optimale behandling – vel at mærke uden at spilde patientens tid.

Når så patienten kommer, ved man præcis, hvad man skal gøre, og derfor er ens hjerne frisk nok til at overkomme eventuelle uforudsigeligheder.

På den måde tror jeg, der opstår færre fejl.

Kan du lave alle behandlinger digitalt?
– På mine klinikker er vi 90 % digitale i forhold til aftryk, og hvad vi fremstiller.

Skal vi være mere digitale, så er vi nødt til at have mere grundlæggende viden om de gamle håndværk.

Og her kommer Finlay Sutton ind igen, for hvis han kunne lære mig helt grundlæggende om proteser, så ville jeg være i stand til bedre at forudse, hvilke fordele og ulemper der ville ligge i at digitalisere den behandling.

Jeg vil have helt styr på det analoge, før jeg går 100 % digitalt.

Hvem vil du sende stafetten videre til, hvorfor denne person, og hvad vil du spørge vedkommende om?
– Jeg vil sende stafetten videre til min tidligere lærer på Tandlægeskolen, Kimmo Karstoft.

Han var kendt af alle i Aarhus for sin kærlighed til kofferdam – på godt og ondt.

Han er årsagen til, at jeg selv bruger kofferdam og mikroskop i dag, og er dejlig praktisk og sjov i sin tilgang til tingene.

Fx da han viste, hvordan han nogle gange fjernede vanskelige provisorier med en sej Piratos lakrids.

Mit spørgsmål til ham er:

Hvordan fandt du energien til at udbrede budskabet om brug af kofferdam til andet end rodbehandling, trods skepsis fra mange?