Patienter med Parkinsons sygdom
Parkinson kan medføre ufrivillige og stive bevægelser, som kan påvirke patientiernes mundhygiejne. Derfor er det ikke unormalt, at Parkinsonpatienter hyppigere lider af parodontitis og caries end raske. Professor Merete Bakker giver dig fem gode råd til, hvordan du hjælper og behandler Parkinsonpatienter bedst muligt.
Parkinsons sygdom er en degenerativ neurologisk lidelse, som typisk debuterer mellem 50-70 år.
Derfor kan du i takt med, at der bliver flere ældre, forvente at se flere Parkinsonpatienter på klinikken i fremtiden.
Sygdommen udvikler sig gradvist. Den påvirker motoriske centre i hjernen og medfører rysten, stive muskler og langsomme bevægelser, som har betydning for patientens gabe- og tyggefunktion samt mundhygiejne.
Flere undersøgelser viser, at personer med Parkinsons sygdom har mere parodontitis og caries end raske, ligesom de ofte har mistet flere tænder.
Samtidig er der bivirkninger ved den medicin (Levodopa), patienterne får, i form af mundtørhed og abnorme ufrivillige bevægelser (dyskinesi). Det giver øget tandslid og nedsat selvrensning af munden.
Få fem gode tips af professor Merete Bakker til, hvordan du hjælper Parkinsonpatienter og behandler dem bedst muligt.
1.
Vær på forkant. Den orale tilstand kan hurtigt forværres. Der anbefales hyppige kontroller og tandrensning samt instruktion i hjemmetandpleje tilpasset det aktuelle behov. Mange patienter er glade for elektrisk tandbørste.
2.
Tjek gabeevnen. Giv evt. patienten nogle gabeøvelser. En JawTrainer har fx vist sig at være et godt redskab. Den presser kæberne fra hinanden og medfører udspænding af musklerne, og andre kan nemt hjælpe til.
3.
Anbefal fluortyggegummi, som kan stimulere spytsekretionen, træne musklerne og virke cariesforebyggende.
4.
Hold behandlingerne i korte seancer, men afsæt gerne tid til forklaring og instruktion. Udover at påvirke motorikken kan sygdommen bevirke træthed, depression og demens.
5.
Sørg for at lægge behandlingen på et tidspunkt på dagen, hvor Parkinsonmedicinen virker bedst. Effekten af medicinen aftager efter nogle år og begynder at variere i løbet af dagen med on og offperioder.
Kilde: Merete Bakke, professor, dr.odont., ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet.
