Det bør du vide

Definition
 

Kæbeledsluksation er betegnelsen for en tilstand, hvor caput mandibulae ( kondylen) disloceres ud af fossa mandibularis på os temporale. Luksationen kan optræde spontant eller i relation til et traume. Kæbeledsluksation kan forekomme unilateralt eller bilateralt. Unilaterale luksationer er sjældne.
 

Typer af kæbeledsluksation
 

• Akut kæbeledsluksation, som kræver reponering af en professionel.
   
• Habituel kæbeledsluksation, hvor kæben kort låser, inden den reponerer spontant, eller patienten selv er i stand til at reponere kæben ved låsning.
   

Patogense
 

• Når kondylen lukserer anteriort for prominensen på tuberculum articulare, opstår der reflektorisk en spasme af de mastikatoriske muskler, som forhindrer kondylen i at komme tilbage i fossa.
   
• Systemiske sygdomme med muskelspasmer og muskeldystoni kan øge risikoen for kæbeledsluksationer.
   
• Hypermobilitet er en anden prædisponerende faktor for kæbeledsluksationer. Derfor er patienter med Ehlers­Danlos syndrom, Oro­facial dystoni og Marfan syndrom oftere associeret med tilstanden. 
   
• En stejl ledflade eller en abnormt udformet kondyl udgør også en anatomisk risikofaktor for kæbeleds luksation.
   

Ætiologi
 

I kliniske situationer og i patientens dagligdag:

• Kraftig åbning af mund
  • Fjernelse af 3.­molarer
  • Rodbehandling
  • Laryngoskopi
  • Endotrakeal intubation  
  • Gabning, grin, opkastning
     

Kliniske fund
 

6. kliniske fund, du skal være opmærksom på

1. Patienten kan ikke lukke munden/ ”open lock”.

2. Patienten har vanskeligt ved at tale normalt, der ses inkomplet læbelukke, patienten kan savle.

3. Ved akutte luksationer optræder smerter fra kæbeledsområdet, sjældnere ved habituel luksation.

4. Ved unilateral luksation ses asymmetri af kæben med deviation af kæbe til den kontralaterale side af luksationen.

5. Ved palpation af kæbeled kan ledhovedet ikke palperes.

6. Røntgen viser placering af ledhoved bi-­ eller unilateralt anteriort for prominensen.
 

Differential-diagnostik
 

• Fraktur af caput mandibulae
   
• Mandibelfraktur
   

Udredning og behandling
 

Almen anamnese

• Hvis der er tale om en traumatisk udløst kæbeledsluksation, bør patienten som udgangspunkt henvises akut til kæbekirurgisk klinik for udredning, diagnosticering og behandling.
   
• Er tilstanden opstået i forbindelse med gabebevægelse/tandbehandling, kan man roligt forsøge at reponere kæben i almen praksis.

Hvis der er risiko for en associeret fraktur, SKAL der altid foretages en radiologisk undersøgelse (panorama (OP) eller scanning) af kæben forud for stilling tagen til behandling.

Akutbehandling i almen praksis (efter udelukkelse af fraktur)

4 trin: En god metode til manuel reponering i almen praksis

1. Patienten skal sidde lavt foran dig med god ryg og hovedstøtte.

2. Stil dig bag patienten (mandiblen bør være i niveau eller under din underarm, for at du kan udøve den korrekte kraft). Placer dine tommelfingre bag bagerste molar.

3. Udøv et KRAFTIGT tryk i en nedad­bagud­rettet bevægelse, og før derved caput tilbage i fossa. Man skal bruge flere kræfter end forventet pga. spasmerne i tyggemuskulaturen.

4. Når kæben reponeres, kan det medføre en kraftig, pludselig bevægelse, hvor tænderne bider sammen, så pas på fingrene.

Ved tilfredsstillende reponering kan patienten igen lukke munden, og der angives normalt sammenbid. Herefter instrueres patienten i at undgå kraftig mundåbning de kommende dage. Patienten kan få smertestillende efter behov og skal undgå hård kost.

Akutbehandling i hospitalsregi

Hvis det ikke er muligt at reponere kæben (pga. muskelspasmer og/eller smerter), skal patienten straks henvises til nærmeste kæbekirurgiske afdeling. Her vil der anlægges lokalanalgesi i kæbeleddet, og der kan suppleres med sedering. I svære tilfælde (dårlig almentilstand eller manglende kooperation) kan det være påkrævet at gennemføre reponeringen under narkose.

Habituelle luksationer

Habituelle luksationer er en svær tilstand at behandle. Den akutte behandling består ligeledes af reponering, men må oftest betragtes som en midlertidig løsning for patienten. Yderligere forebyggende behandling kan være nødvendig:

Non-kirurgiske tiltag

• Nyere studier har vist god effekt med injektion af autologt blod i led 
   
• Muskeløvelser
   
• Intermaksillær fiksation
   
• Botulinum toxin i m. pterygoideus lateralis og m. masseter Kirurgisk tiltag
   
• Eminektomi (kirurgisk reduktion af tuberculum articulare)