To tandlæger har taget bæredygtighed til et nyt niveau

Der var ingen hjælp at hente, da de to klinikejere hos Sundmund på Frederiksberg ville gå bæredygtighedens vej. Nu deler de selv ud af deres erfaring med konkrete eksempler på grønne tiltag og rådet: ”Start med de lavthængende frugter”.

Sundmund
Tekst: Anne Burlund / Foto: Thomas Nielsen

Maria Schiff stikker hovedet ud ad et lille hul i det store mørkeblå stofklæde, som hun holder op foran sig. Det ligner noget fra ungernes udklædningskasse, men er klinikkens nye patientklæde til kirurgi.

– Vi smider virkelig meget affald ud, når vi laver kirurgi, så vi ville gerne skifte så mange engangsartikler som muligt ud med noget, der kan bruges igen og igen, fortæller Maria Schiff og forklarer, at de ikke kunne skaffe genanvendelige kitler, patientklæder og dække til sug.

– Så jeg har fået min mor til at sy det hele i bomuld! griner hun.

Sammen med Trine Kludt ejer hun klinikken Sundmund Frederiksberg.

Da klinikken i 2017 flyttede til nye lokaler på Alhambravej, ønskede de to klinikejere at indtænke bæredygtighed og miljø i både renovering og klinikdrift.

Udover de nye specialsyede kitler og klæder har de bl.a. oprustet på affaldssortering og indført lyscensorer og LED-lys, genanvendelige klude og håndklæder, og en vandfontæne til patienterne i stedet for plastikflasker og -krus.

Ligesom de er gået over til at pakke instrumenter i kassetter i stedet for plast og har fået installeret et vandanlæg, der skal reducere kalk i vandet, så udstyret bliver mindre slidt og kan holde længere.

Og i stedet for at købe nyt kliniktøj, når det går i stykker, får de det repareret hos en skrædder, når det giver mening.

– Det var jo det, man gjorde i gamle dage, før vi kendte til plastik og engangsartikler, så det handler i virkeligheden bare om at gå back to basic, fortæller Trine Kludt.

Vi tænkte, at vi da ikke kunne være den første klinik, der havde gjort os de tanker

TRINE KLUDT, TANDLÆGE OG KLINIKEJER, SUNDMUND FREDERIKSBERG

Trække i bæredygtig retning
Vi sidder i klinikkens frokoststue, og på bordet foran os damper frisk kaffe, der selvfølgelig er lavet på filter og ikke kapsler af plast og aluminium.

I hjørnet står fem store, hvide skraldespande. Plastik, bioaffald, papir, pap, flasker og restaffald, står der tydeligt på lågene.

Hvorfor er det vigtigt for jer at indtænke bæredygtighed i klinikken?

– Tandklinikker bruger jo uanede mængder af engangsartikler og plastik, så vi har altid haft en tanke om, at det må man kunne gøre bedre. Derhjemme har vi jo også fokus på at sortere vores affald og tænke i grønne løsninger, så hvorfor ikke på arbejdspladsen? spørger Trine Kludt retorisk, men forklarer også, at en tandklinik ikke kan sammenlignes med en almindelig husstand:

– Vi er jo underlagt en række regler om bl.a. hygiejne, der betyder, at vi ikke kan udskifte alle engangsartikler og plastik, men vi ønsker at gøre, hvad vi kan, og vise et ansvar som virksomhed ved at trække i en mere bæredygtig retning, forklarer Trine Kludt.

Måtte selv finde inspiration
Da klinikejerne besluttede at rykke på de bæredygtige tiltag for alvor, kontaktede de bl.a. Tandlægeforeningen for at få hjælp og sparring. Men det fik de ikke meget ud af.

– Vi tænkte, at vi da ikke kunne være den første klinik, der havde gjort os de tanker, og at der måtte ligge noget samlet informationsmateriale og anbefalinger. Men det fandtes til vores store overraskelse desværre ikke, så vi har selv måttet finde ud af det meste, fortæller Trine Kludt.

Men bare i løbet af det sidste års tid er der sket meget på bæredygtighedsfronten, fortæller de to klinikejere:

– Der er et helt andet fokus på det både politisk og hos virksomhederne. Jo flere af os, der pipper op og efterspørger de grønne og bæredygtige løsninger, jo flere leverandører og depoter vil rykke på det, så det er bare om at komme i gang, siger Maria Schiff.

Miljøvenlig med andre

Websitet Miljøvenlig Klinik er et fællesskab af alt fra frisør- til tandklinikker, der ønsker at gøre en forskel ift. bære dygtighed og miljø. Det er gratis at tilmelde sin klinik, men eneste krav er, at man forpligter sig på en række bæredygtige tiltag. P.t. er 12 danske tandklinikker tilmeldt. På websitet kan du hente inspiration og en række gode, konkrete råd til, hvordan din klinik kan minimere sin miljøbelastning ved fx at reducere vand- og strømforbrug, forbedre affaldssortering og rengøring og minimere brugen af engangsmaterialer.

Læs mere og tilmeld din klinik på www.miljoevenlig-klinik.dk

Ikke dyrt på lang sigt
Ifølge Trine Kludt vil det ikke blive dyrere for klinikken i længden at indtænke bæredygtige løsninger, snarere tværtimod.

Der har været større engangsudgifter til fx vandanlæg og nye kitler, men på lang sigt regner klinikken ikke med, at bæredygtigheden kommer til at kaste røde tal af sig i regnskabet.

– Når det er sagt, så har vi ikke gjort det med sigte på at spare penge, men fordi vi ønsker at gøre en reel forskel og trække i en mere bæredygtig retning, understreger Trine Kludt.

De to klinikejere forventer også, at de bæredygtige tiltag vil kunne tiltrække nye patienter, der går op i miljø og bæredygtighed.

– Vi har fået god respons fra vores nuværende patienter, som spreder rygtet til venner og familie. Og vi vil gerne synliggøre vores tiltag endnu mere både online og fx i receptionen. Vi tror helt klart, at bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter fremover, siger Maria Schiff.

Vi må stole på, at det er rigtigt
Trine Kludt forklarer, at de tænker meget over produktets livscyklus. Jo længere tid et produkt kan holde, før det skal repareres eller udskiftes, desto bedre for miljøet.

Hvordan sikrer I jer, at jeres tiltag rent faktisk gør en forskel – og ikke bare er ”greenwashing”?

– Vi forsøger at være opmærksomme på, hvordan varen er produceret, hvilke materialer der er brugt, og hvor langt det er fragtet. Men det er klart, at almindelige mennesker som os jo ikke kan gå ind i alle produktionsforhold og kontrollere kædeansvar. Vi må bare stole på, at det er rigtigt, hvad producenterne oplyser, forklarer Trine Kludt.

Hun efterlyser derfor officiel information om forskellige godkendte produkter og leverandører, hvor fagfolk med forstand på bæredygtighed har sagt god for produktet og produktionsprocessen. Ligesom man kender fra andre officielle mærkningsordninger som Svanemærket og det røde Ø-mærke.

– Det er vildt komplekst! Da vi skiftede papirservietter ud med stofhåndklæder, skulle vi overveje, om det nu også var en bedre og mere bæredygtig løsning ift. både produktion, vand- og sæbeforbrug, affald osv. Hvordan går regnskabet op, når alt regnes med? siger Trine Kludt.

Vi tror helt klart, at bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter

MARIA SCHIFF, TANDLÆGE OG KLINIKEJER, SUNDMUND FREDERIKSBERG

Efterlyser netværk og sparring
Hvad er næste skridt? Og hvad er jeres mål?

– Der er ikke noget stop, for vi kan hele tiden udvikle os og blive bedre. Lige nu er vi i gang med at finde nye patientskyllekrus til vores units. Men det er sværere end som så, da de skal være lette og passe i holderen på unitten, forklarer Trine Kludt, og Maria Schiff supplerer:

– Vi gør alt det, vi kan nu ud fra den viden, vi har. Men der er sikkert en masse ting, som vi endnu ikke kender til, så vi vil meget gerne inspireres af andre til at blive bedre! Måske man kunne starte et netværk, hvor vi kunne vidensdele?

De to klinikejeres bedste råd til andre, der gerne vil i gang med at gøre klinikken mere bæredygtig, er at starte med de nemme løsninger og lavthængende frugter.

– Tag det gradvist skridt for skridt. Start med at få overblik over jeres forbrug af vand og strøm og se, hvor I kan justere. Ring til kommunen og få hjælp og sparring ift. affaldssortering. Og tag så et kritisk blik på alle engangsartiklerne – hvad kan udskiftes med genanvendelige produkter i stedet? råder Trine Kludt.

Artiklen blev lavet før COVID-19-pandemien.

7 bæredygtige tiltag, der har rykket

  • Affaldssortering (pap, papir, metal, restaffald, bio(mad)affald, plast). Både på klinikkerne samt personalefaciliteter.
  • Lyssensorer og løbende udskiftning til grønnere lyskilder (LED). ”Sluk lyset­-politik” i forhold til lokaler, som ikke anvendes.
  • Rigtige drikkeglas i venteværelset til patienterne i stedet for engangskrus og vandfontæne i stedet for vandflasker i plast.
  • Fået syet kitler og opdækning til kirurgi i stedet for engangsartikler.
  • Får repareret kliniktøj hos skrædder (når det giver mening) i stedet for blot at købe nyt.
  • Pakker instrumenter i kassetter i stedet for plast og papirsposer.
  • Installeret vandanlæg (BWT) for at reducere kalk i vandet, som påvirker og slider på vores udstyr.