"Som fagligt ansvarlig skal man have fingrene i virkeligheden"

Charlotte Nyby spørger:

Hvad gør du som specialist for at blive ved med at være tværfagligt orienteret?

– Vi har mange faggrupper her på kæbekirurgisk afdeling – specialtandlæger i kæbekirurgi og ortodonti, sygeplejersker, tandplejere, klinikassistenter og lægesekretærer. Som leder har jeg med så mange fagligheder at gøre hver eneste dag, at det faktisk er nemt at holde mig tværfagligt orienteret. Ellers kan jeg heller ikke tage de beslutninger, jeg skal tage med lederkasketten på. Som fagligt ansvarlig skal man have fingrene nede i virkeligheden. Selv om jeg bruger to tredjedele af min tid på ledelse, så foretager jeg stadig visse operationer og er en del af vagtplanen som bagvagt.

Hvad gør I konkret for at fremme tværfagligheden på afdelingen?

– Vi tænker hele tiden i opgaveglidning. Er der nogle af specialtandlægernes opgaver, som kan varetages af en sygeplejerske, og kan sygeplejeopgaverne løses af andre faggrupper? Et eksempel er vores virtuelle planlægning af operationer af store overog underbid. Her varetager vores sekretærer en stor del af planlægningen – fx at gøre scanninger klar til specialtandlægerne. Det var en opgave, som specialtandlægerne selv sad med før i tiden. Det er min oplevelse, at det giver et boost for folk at få nye opgaver, og jeg tror, det er med til at fremme tværfagligheden på afdelingen.

Hvad med samarbejdet med de andre afdelinger på hospitalet?

– Rigtig meget af vores arbejde foregår i samarbejde med andre afdelinger – især kræftafdelingen og ørenæsehalslægerne. Fx skal alle strålebehandlinger forbi vores afdeling, så vi kan sikre, at der ikke er betændelse i tænderne, kæberne eller tandkødet, inden de skal have strålerne. Hvis der skal foretages en operation af en cancersvulst, sker det i et tæt samarbejde mellem ørenæsehalslæger, plastikkirurger og kæbekirurger. Her kan man tale om tværfagligt samarbejde.

Hvorfor endte du med kæbekirurgi som speciale?

– Da jeg blev færdig som tandlæge i 1986, var der stor arbejdsløshed. Jeg skulle aftjene min værnepligt, og det skulle jeg som tandlæge, da jeg var færdig uddannet. Jeg kunne enten komme ud på en kaserne og ordne soldatertænder eller blive udstationeret på en kæbekirurgisk afdeling. Jeg fik mulighed for at blive udstationeret på Aarhus Kommunehospital, og hospitalskirurgien fangede min interesse. Selvfølgelig på grund af selve det kirurgiske, men det tiltalte mig at være en del af et tværfagligt miljø og arbejde sammen som et stort hold. Og så har jeg været her siden.

Hvad fylder aktuelt i din hverdag?

– En af de store udfordringer for os er at rekruttere nye tandlæger til at tage en specialistuddannelse som kæbekirurg og dernæst at fastholde dem efter følgende. Vi er nogle, der snart har været her i flere årtier. Der skal ske et generationsskifte, så andre kan føre afdelingen videre. Men det er vanskeligt. Først og fremmest fordi vi har en stram økonomi og ikke kan tilbyde nye tandlæger attraktive vilkår. Men det handler også om, at du som nyuddannet tandlæge skal ud og arbejde i to år, inden du kan søge ind på en specialistuddannelse. Man kan vænne sig til arbejdet på fx en klinik, og så kan det være svært at komme ind på et hospital og blive en del af et stort team med vagter jul og helligdage.

– Det er heller ingen hemmelighed, at hospitalsvæsenet generelt er økonomisk presset. Som hospital skal vi ikke kun behandle. Vi har også forskningsopgaver og jo også opgaven med at uddanne nye speciallæger.

Hvem vil du sende stafetten videre til?

– Jeg mangler et svar på, hvordan vi som afdeling og som speciale gør os attraktive for de nyuddannede tandlæger. Derfor giver jeg stafetten videre til Christian Axelgaard, som er en af de tandlæger, der er under uddannelse her hos os.

Martin Dahl spørger:

Hvad skal der til, for at flere vælger at specialisere sig i fx kæbekirurgi?