Smerter kan være en sygdom

Det er afgørende at kende den præcise sygdom, når man skal give den rette behandling. Og nogle gange er smerte en sygdom i sig selv – ikke blot et symptom på en anden sygdom. Det fortæller professor Peter Svensson, sektionsleder ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet. Han har været med til at udarbejde smerteklassifikationen, som er blevet en del af WHO’s anbefalinger om god behandling.

Den er siden blevet videreudviklet til International Classification of Orofacial Pain (ICOP). – ”Klassifikation” kan lyde tørt og kedeligt. Men det er et uhyre vigtigt redskab for tandlæger, der så ofte møder patienter, som har smerter.

For smerte er ikke bare smerte. Der er mange forskellige slags, understreger professoren. Peter Svensson var en del af den arbejdsgruppe, som blev nedsat af International Association for the Study of Pain (IASP) til at udarbejde WHO’s nye smerteklassifikation, samt i styregruppen for ICOP.

En vigtig del af baggrunden for, at IASP iværksatte arbejdet med smerteklassifikation, var at forhindre fejldiagnose og forkert behandling. Klassifikationen skelner mellem akutte og kroniske smerter. Formålet er ikke mindst at skabe ny forståelse for de kroniske smerter.

– Det er de akutte smerter, vi tandlæger ved noget om. Dem er vi gode til at håndtere, og det har vi været i lang tid. Men hvis vi bruger den samme indgang til kroniske smerter, står det i vejen for en korrekt diagnose, siger han og fastslår, at en korrekt smertediagnose giver mulighed for såvel bedre bedøvelse som bedre behandling. Har patienten haft smerter i mere end tre måneder, betegnes de som kroniske.

– Når smerterne har pågået i så lang tid, skal vi forholde os til den virkning, det har haft på patientens nervesystem. Systemet ændrer sin funktion og følsomhed på en måde, man skal forstå for at kunne stille en korrekt diagnose af en odontologisk problemstilling, siger Peter Svensson.

I WHO-klassifikationen er de forskellige smerter opdelt i syv typer, hvoraf en omhandler hovedpiner og orofaciale smerter. Det er altså en ganske omfattende mængde forskellige reaktioner, symptomer og sygdomsforløb, tandlægen skal kunne forholde sig til. Men det kommer til at betale sig i længden for både tandlæge og patient.

Peter Svensson forklarer ved at sammenligne med et andet fagområde:

– Hvis du siger til lægen, du har ondt i hjertet, går operationen heller ikke i gang med det samme. Du foretrækker, at lægen undersøger, om problemet stammer fra infektion, en hjerteklap, iskæmi eller forhøjet blodtryk. Nu har tandlægen fået nye redskaber til samme undersøgelse, når patienten har orofaciale smerter, siger han.

Paradigmeskift i tandlægefaget

Professoren er ikke bleg for at betegne det som et paradigmeskift i tandlægefaget, at smerter fremover er klassificeret som en sygdom i sig selv. I hvert fald for patienter med kroniske smerter, og han mener, at inddelingen af kroniske smerter i primære og sekundære former er særlig interessant.

– De primære former dækker over forskellige tilstande, hvor smerterne er så væsentligt et symptom, at det faktisk kan betegnes som selve sygdommen. Ved sekundære former er smerterne symptom på en kendt, kronisk sygdom, forklarer Peter Svensson.

For begge former gælder den samme pointe, når patienten træder ind på tandlægeklinikken.

– Det er vigtigt at erkende, at behandlingen af smerten kommer før resten af tandlægens håndværk, når patienten er i denne gruppe. Den akutte behandling af tænderne kan først indledes bagefter, siger han og tilføjer, at denne procedure også reducerer risikoen for en overbehandling, som risikerer at forstærke det atypiske smertemønster.

Bedre anamnese og bedre behandling

ICOP indeholder definition på næsten 180 forskellige tilstande. Men smerterne kan naturligvis inddeles i kategorier, og nogle er mere udbredte end andre. 

Peter Svensson lægger vægt på, at tandplejeteamet primært skal være bekendt med et antal væsentlige kroniske smertetilstande i den orofaciale region, som er de mest udbredte. Derudover skal klassifikationsoversigten benyttes som en rettesnor for, hvordan der stilles den mest præcise diagnose for patienter med atypiske smertemønstre.

– Fremover kan tandlægen foretage en bedre anamnese og opnå en bedre forståelse for sin patients diagnostiske problemstillinger. Klassifikationen motiverer til et ekstra røntgenfoto, en ekstra sensorisk unders.gelse eller måske en muskelundersøgelse, når patienten fremviser atypiske symptomer.

– Klassifikation af orofaciale smerter gør os i stand til at levere en bedre behandling af nogle patienter, som har en rigtig ubehagelig udfordring i deres liv. Jeg ser frem til, at klassifikationen bliver indarbejdet i klinikkernes arbejde, siger Peter Svensson.