"Jeg føler et håb for vores stand"

08:00

Dagen starter med, at min kæreste overrasker mig. Han har booket en overnatning på Skodsborg Hotel. Han ser skuffet ud, da jeg siger, at jeg skal til Fagpolitisk Temadag i Tandlægeforeningen. Vi indgår et kompromis og aftaler, at vi tager afsted, når jeg er færdig. Jeg vil ikke gå glip af dagen, som jeg skal deltage i for første gang.

09:30

Ankommer til Scandic Hotel, hvor dagen skal afvikles. Jeg havde håbet, at der ville være en masse unge ildsjæle parate til at komme med et frisk pust. Desværre er der ikke er så mange. Jeg siger til mig selv, at bare man brænder for sagen, er alder underordnet.

10:00

Dagen starter med et oplæg om, hvor vigtigt det er for Tandlægeforeningen at sætte mål og fastlægge en vision. Oplægsholderen lægger vægt på, at vi skal stå sammen og stoppe interne stridigheder, og i stedet fokusere på, hvad vi er enige om. Jeg er opløftet. Han sætter ord på den splittelse blandt tandlæger, jeg har oplevet under både min uddannelse og mit arbejde. Jeg har en uddannelse fra CBS i international business og var begyndt på cand.merc.aud., inden jeg valgte at blive tandlæge, så jeg kender til det private erhvervsliv. Her er mentaliteten præget af mere åbenhed og vilje til samarbejde. Jeg fornemmer en positiv stemning i salen. Der er respekt for oplægsholderen og hans faglighed indenfor politisk kommunikation.

11:00

Vi går ud i grupper regionsvis. Vi skal finde nogle mærkesager for Tandlægeforeningen. Vi bliver hurtigt enige om fx at bekæmpe ulighed i tandsundhed. Men vi tænker også, at en mærkesag kunne være en samlet stand. For hvordan skal vi komme i mål med at få påvirket politikerne, løftet vores image og overbevist vores patienter om, hvad vi vil, hvis vi ikke gør det i fællesskab og med vores faglighed? Sessionen afsluttes med, at hver region præsenterer deres mærkesager.

12:00

Frokost. Vi får talt om alt fra arbejdsmiljø til kvaliteten af et bestemt plastmateriale. Føler, jeg som nyuddannet får meget med hjem.

13:00

Nye grupper på tværs af regionerne. Vi skal tale om, hvordan mærkesagerne kan implementeres. Jeg påpeger, at der synes at være et problem med vores kommunikation, hvorfor flere medlemmer samt politikere kommer i tvivl om vores procedurer og agenda. Vi taler om vores indbyrdes tone. Man kan godt være uenige, men der er en grænse. Jeg giver udtryk for, at man skal gøre op med dem, der ikke bidrager til den gode tone. Man skal turde sige fra, når retorikken bliver for hård. Uenigheder skyldes forskellige perspektiver. Hvis vi formår konstruktivt at høre hinanden, kan vi måske sammen udarbejde en nuanceret plan for standen.

14:30

Alle samlet igen. Vi lægger os fast på tre mærkesager: Ulighed i tandsundhed, tandlægemangel, og at sundhed i munden hænger sammen med sundhed i kroppen. Dejligt, at vi er ret enige om dem.

15:00

Dagen slutter med et oplæg om god takt og tone. Må smutte før tid. Min kæreste henter mig. Vi kører til Skodsborg. Jeg tænker, at det var positivt, at vi på trods af uenigheder, var enige om mærkesagerne. Fornemmede også, at mange var enige med mig i, at intern strid og dårlig tone ikke er vejen frem, hvis vi skal være en markant sundhedspolitisk aktør. Føler et håb for vores stand. Jeg vil gøre mit til at få flere unge engageret i fagpolitik. Nu skal jeg sammen med en anden ung tandlæge kickstarte et online forum for studerende og helt nyuddannede, hvor man kan sparre fagligt med hinanden.