Tandlæge passer COVID-19-patienter

Den grønne dør ind til stue 10 er ikke kun bred.

Den udgør også en usynlig grænse mellem normalitet og den ensomhed, som kan opstå, når man ikke møder ansigter men kun masker og visirer.

Inde på stue 10 ligger Jørgen, der i dag fylder 86 år.

Han har KOL og er indlagt med COVID-19.

I dagens anledning har han bedt om to breve med sukker til morgenmadshavregrynene.

Og telefonen skal til opladning, så han kan modtage opkald fra familien.

Trods anledningen kan de ikke få lov til at passere den grønne dør.

Det kan tandlæge Kasper Melchior Vinther til gengæld.

Han er helt blå, iført langærmet forklæde, handsker, mundbind og visir.

I hånden har han en dosis Remdesivir.

Tandlægebladet har fået lov til at følge tandlægen gennem en lille time på hans vagt som frivillig plejelæge på Sjællands Universitetshospitals nyeste COVID19-afsnit.

Helt uvant betyder det, at han har overladt behandleransvaret til andre og har påtaget sig opgaver, som normalt kun udføres af sygeplejersker og sosu-assistenter.

Fra kæber til COVID-19
Kasper er under videreuddannelse til specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi.

Han er et år og ni måneder inde i uddannelsen.

Sidste år var han i turnus på både medicinsk, ortopædkirurgisk og anæstesiologisk afdeling, og den 1. januar 2021 skulle han have været tilbage på kæbekirurgisk afdeling, hvor hans dage skulle være fyldt med operationer.

Det havde han glædet sig til:

– Det er jo det, jeg brænder for, fortæller han. Men sådan blev det ikke.

Kæbekirurgisk afdeling har nedsat aktivitet pga. pandemien, og mange operationer er sat på hold.

Så da hospitalsledelsen som en reaktion på smittestigningen i slutningen af 2020 søgte efter frivillige, der ville tage vagter som plejelæger på hospitalets femte og nyeste afsnit for COVID-19-patienter, tøvede Kasper Melchior Vinther ikke med at sige ja.

– Jeg var virkelig ærgerlig over, at der på den måde er blevet sat en kæp i hjulet på mit uddannelsesforløb, men sådan er situationen jo, og da jeg virkelig har svært ved at sidde stille, kunne jeg lige så godt hjælpe til, hvor der er brug for det, siger han.

På det nye COVID-19-afsnit er der plads til 13 ud af de i alt 75 COVID19-patienter, hospitalet kan huse på nuværende beredskabstrin 4.

Antallet af patienter svinger fra dag til dag, ligesom smittetallene.

Her til morgen er seks stuer tomme, så lyden af travle træsko op og ned ad gangen er ikke dominerende.

Til gengæld lyder der med jævne mellemrum et bip, og en rød lampe tændes over endnu en bred, grøn dør.

Oldebørn og toiletbesøg
Klokken er lige blevet otte, og Jørgen er i gang med morgenmaden.

Han får samtidig sin daglige Remdesivir.

COVID19-patienter behandles med Remdesivir hver dag i fem dage; 200 mg på første dag og 100 mg de følgende dage doseret gennem et venekateter.

– Som kæbekirurg ordinerer jeg kun den relevante medicin til indlagte patienter. Det er meget godt for mig at prøve at være i sygeplejerollen, fortæller Kasper Melchior Vinther senere på dagen.

Tandlægebladet må heller ikke passere den grønne dør, så vi kan ikke spørge Jørgen, hvordan han har det.

Men ude fra gangen lyder Jørgen og Kaspers stemmer.

De taler om oldebørn og håndbold.

Og så tændes det lofthængte fjernsyn.

Kasper Melchior Vinther hjælper med at finde den rigtige kanal med fjernbetjeningen, der – ligesom alt andet løsøre på stuen – er pakket ind i plastik.

Dernæst skal Jørgen have hjælp til at komme på toilettet.

Ikke en normal opgave for en kæbekirurg.

– Jeg har to små børn, som jeg skifter ble på, men det er første gang, at jeg på den måde hjælper et voksent menneske på toilettet. Det var da lidt grænseoverskridende, ligesom det er helt nyt for mig at tage urinprøver, forklarer Kasper Melchior Vinther i en pause.

– De gængse plejeopgaver er jeg ikke uddannet i og har aldrig udført som tandlæge. Det er her, at jeg føler mig mest på udebane, siger han og fortæller, at han heller ikke er vant til at give ansvaret fra sig:

– Som tandlæge og som kæbekirurg har man behandleransvaret. Det har jeg ikke på COVID-19-vagterne, og det er da en underlig følelse, siger han.

Blander medicin og renser protese
De frivillige COVID-19-plejelæger skal igennem en dags uddannelse, før de kan starte på det særlige afsnit.

Her lærer de at blande i.v.-medicin, bliver opdateret i at tage COVID-19-værnemidler korrekt på, de får instrukser i målet for COVID19-patienter, samt hvordan man vurderer patienternes tilstand.

Fx skal man særligt være opmærksom på patienternes blodtryk og iltmætning.

Herefter bliver forskellige patienttilfælde gennemgået.

På hver vagt samarbejder Kasper Melchior Vinther med en erfaren sygeplejerske og en sosu-assistent, der guider ham igennem dagen.

På den måde er han ikke nervøs for nogen af opgaverne.

– Hvis jeg er det mindste i tvivl, så spørger jeg, og så fortæller jeg altid patienterne, at jeg er her for at hjælpe, men at jeg ikke er uddannet sygeplejerske, siger han.

Jørgen er færdig på toilettet og hviler sig igen i sengen.

Det er hårdt for lungerne at skulle op og ud af sengen, forklarer Kasper Melchior Vinther.

Han udnytter, at han allerede har passeret den grønne dør og måler blodtryk, blodsukkerniveau, iltmætning, respirationsfrekvens og temperatur på Jørgen.

– Vi skal helst ikke gå ind og ud af stuerne for meget, dels for at spare på værnemidler og dels for ikke at føre smitte med os ud på gangene, siger han gennem døren, inden han påbegynder processen med at afklæde sig alle værnemidlerne.

For hvert værnemiddel, der ryger, bliver hænderne sprittet af.

Da han er færdig, lukker han forsigtigt døren ind til Jørgen.

Sammen med sit team studerer han Jørgens journal uden for stuen, mens Jørgen får ro til fødselsdagsopkaldene.

– Mundscreening med ROAG (revised oral assessment guide, red.). Det må du som tandlæge da vide, hvad er, siger sosu-assistenten til Kasper Melchior Vinther, der svarer, at han her må melde pas, men at han da fik taget Jørgens protese ud og renset den tidligere.

Døden påvirker ikke
Det er efterhånden blevet lyst udenfor, men det er mest af alt stadig en grå farve, der dominerer.

Klokken er blevet 9, og efter to timer på vagt holder Kasper Melchior Vinther en kort pause i trappeopgangen uden for afsnittet.

Han er ikke typen, der sætter sig i personalestuen med en kop kaffe. Så lang en pause har han ikke brug for, lader han forstå.

Ude på trappegangen kan han tage mundbindet af.

Han fortæller, at han er glad for at kunne hjælpe, hvor der er brug for det, og han mener også, at nogle af opgaverne vil være gode for ham at have været igennem, når han skal til at arbejde som kæbekirurg.

– Det er rart at have prøvet nogle af de opgaver, som sygeplejerskerne normalt udfører, siger han. Sjællands Universitetshospitals intensivafdeling ligger i Køge, men i sidste uge døde en COVID-19-patient her i Roskilde, fordi vedkommende var så svag, at intensiv pleje var udsigtsløs.

Heller ikke en vant situation for en kæbekirurg.

Alligevel påvirker det ikke Kasper Melchior Vinther mere, end det burde, mener han.

– Jeg har jo arbejdet på hospitalet længe og er vant til patienter, der dør på andre afdelinger, siger han og fortæller, at den største barriere for at kunne tage sig af COVID-19-patienter er at kunne finde rundt på gangene og i begreberne på et hospital.

Den barriere overskred han for længe siden:

– Jeg har arbejdet i praksis i syv år, hvorefter jeg begyndte at arbejde her på hospitalet. Og det er to helt forskellige verdner. Når først man er vant til at begå sig på et hospital, så er barrieren ikke så stor ved at skifte til nogle andre opgaver og en anden patientgruppe, siger han.

Efter at han fik første vaccinestik – ni dage før den første vagt på COVID-19- afsnittet – er Kasper Melchior Vinther heller ikke nervøs for at blive smittet.

– Jeg kan jo stadig bære smitte med hjem, så derfor er jeg altid meget omhyggelig med at gå i bad og skifte alt tøj, inden jeg tager hjem til min familie, siger han.

Han tager en uge ad gangen og synes, at det fungerer fint at have maksimalt en vagt om ugen på afsnittet.

Men så heller ikke mere.

– Resten af ugens dage er jeg på Kæbekirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge, og laver en masse forskellige opgaver, så jeg ikke kommer alt for langt væk fra mit felt. Det er vigtigt for mig, og derfor vil jeg heller ikke sige ja til at tage vagter flere gange om ugen, siger han og hentyder til det frygtede fremtidsscenarium, at COVID-19-situationen i Danmark forværres yderligere.

Kasper Melchior Vinther føler, at der med vaccinen efterhånden er en almindelig hverdag i sigte:

– Jeg prøver at være optimistisk, og jeg har da også allerede kigget lidt på, hvor min familie og jeg kan tage hen på sommerferie, hvis alt går godt, slutter han pausen med at sige.

Nu venter de sidste seks timer af COVID-19-vagten, før han passere ind og ud af døre i de vante kæbekirurgiske rammer i morgen.