“Det er så langt ude i hampen”

Regeringen fremlagde for nylig på et stort anlagt pressemøde med statsminister Mette Frederiksen i spidsen sine planer om at etablere nye uddannelsestilbud i hele landet.

Da det kom frem, at regeringen havde til hensigt at etablere en tandlægeuddannelse i Hjørring, var dr.odont., ph.d. Nils-Erik Fiehns, første reaktion vantro. 

- Det må da være en joke, var min første tanke. Det er så langt ude i hampen. For mig at se bliver det umuligt både finansielt og procesmæssigt at bygge en ny uddannelse op med de sparsomme kvalificerede kræfter, man allerede har indenfor det odontologiske område på uddannelserne i København og Aarhus i dag, pointerer han.

Nils-Erik Fiehn er i dag faglig-videnskabelig redaktør på Tandlægebladet, men har tidligere bl.a. været institutleder på Odontologisk Institut på Københavns Universitet i otte år og studieleder samme sted i 11 år.  Her har han været med til at revidere tandlægeuddannelsen to gange og er derfor en af de personer i Danmark, som kender tandlægeuddannelsen bedst. 

Han peger på, at man vil være nødt til at trække videnskabeligt personale ud fra de allerede eksisterende uddannelser for at lave en tredje uddannelse.

- Det svækker de andre uddannelser. En tandlægeuddannelse kræver, at man skal dække 12-14 kliniske discipliner. København og Aarhus har i forvejen svært ved at dække dem alle sammen og må hjælpe hinanden, fastslår han.

Underminerer de eksisterende uddannelser
Institutleder Siri Beier Jensen på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet frygter ligesom Nils-Erik Fiehn, at en tredje tandlægeuddannelse kommer til at underminere de to allerede eksisterende uddannelser, hvor hun repræsenterer den ene.

- Nu ved vi jo ikke, hvordan regeringen vil opbygge og finansiere en tredje tandlægeuddannelse. Men hvis det ender med, at der skal flyttes uddannelsespladser og videnskabelige medarbejdere fra os, så bliver vores økonomi og forskningsmiljø yderligere udhulet for at skabe et spinkelt fagligt miljø et tredje sted. Der er meget få videnskabelige medarbejdere til at dække undervisningen i de tandlægelige discipliner i Danmark, da tandlægeuddannelserne over en lang årrække er blevet økonomisk udhulede, mener hun.

Siri Beier Jensen har også svært ved at se, hvordan man vil skaffe patientgrundlaget i Hjørring – en by med ca. 64.000 indbyggere.

- Det skal ses i lyset af, at vi her i Aarhus har 35.000 patientbesøg hvert år, som nødvendig klinisk træning af de studerende, og vi har svært ved at få patienter nok med den nødvendige faglige spredning i typen af behandlinger og passende sværhedsgrad fra det simple til det komplekse behandlingsbehov, som vores studerende jo skal behandle som en del af deres uddannelse.  

Også i Tandlægeforeningen er der forundring over regeringens forslag.

- Vi har to tandlægeuddannelser i dag, som fungerer godt. Det er dybt kritisabelt, at man kan finde på at tale om at oprette en tredje uddannelse i en by, som ikke har faciliteterne, og hvor der ikke er noget sundhedsvidenskabeligt universitetsmiljø. Det er mærkeligt, at regeringen kommer med et så massivt oplæg om udflytning af uddannelser uden at gøre deres forarbejde særligt grundigt, understreger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

Samarbejde med lægeuddannelsen
Anne Havemose Poulsen, institutleder på Odontologisk Institut på Københavns Universitet fremhæver, at uddannelsen til tandlæge er en forskningsbaseret universitetsuddannelse, som indgår i et frugtbart tværfagligt samarbejde med andre universitetsfag, navnlig lægeuddannelsen.

- Hvis vi ikke havde de andre sundhedsfaglige uddannelser at læne sig op ad og noget af deres personale til at undervise vores studerende i basisfag som f.eks. anatomi og farmakologi, ville det både være meget dyrt at drive uddannelsen og det faglige niveau i de fag ville falde, siger Anne Havemose Poulsen.

Forstår ikke prioriteringen
Både Susanne Kleist og de to institutledere fremhæver, at tandlægeuddannelsen igennem en længere årrække har været underfinansieret.

- Alt er skåret ind til benet hos os. Den bevilling, vi får til at drive klinikken, er ikke blevet reguleret i mange år. Det betyder, at vi har måttet skære ned på forskning, som igen gør, at det kan være svært at skaffe det videnskabelige personale, som skal til for at køre uddannelsen. Men det, som det vil koste for os at øge optaget af studerende og få styrket uddannelsen her hos os, er jo ingenting i forhold til, hvad det vil koste at oprette en hel ny uddannelse fra bunden, fastslår Anne Havemose-Poulsen.

Ifølge Nils-Erik Fiehn, der bl.a. trækker på erfaringerne fra Panum-byggeriet, kan en ny skole ikke etableres for under 200 mio. kr. Det handler ikke bare om klinikker og laboratorier, men også undervisningslokaler, auditorier og kontorfaciliteter til personale. Han vurderer derfor, at hvis det går godt, så kan den i bedste fald stå klar om 10 år.

I Aarhus er Siri Beier Jensen også undrende over prioriteringen.

- Der har ikke tidligere været politisk vilje til at dække de reelle udgifter, der er til drift af den nødvendige kliniske undervisning i Aarhus og København og sikre en bæredygtig videnskabelig bemanding. Jeg forstår faktisk ikke prioriteringen og ville ønske, at der var vilje til at styrke de to eksisterende tandlægeuddannelser, før vi etablerer en tredje. Og vi leverer allerede dimittender, der spreder sig ud i hele landet, når de er færdige med deres uddannelse, påpeger hun.