"Man kan føle sig presset over at blive sat på en piedestal"

Den største forskel mellem de to patientgrupper handler om det fremragende sundhedssystem, som vi har i Danmark. Fordi alle børn har adgang til gratis tandbehandling i Danmark, så ved de, hvordan de skal børste deres tænder, og de forstår vigtigheden af god mundhygiejne. Og i Iran er der slet ikke gratis tandpleje. Her er der ingen forebyggelse, så patienterne henvender sig først, når de har ondt. Og det ender oftest med rodbehandling eller ekstraktion.

Derudover er der ingen tandplejeruddannelse i Iran, og dermed kommer patienterne ikke til regelmæssige kontrolbesøg hos en tandplejer. Og det ser jeg som et stort problem for den iranske tandsundhed.

Hvad gør det af forskel for dig som tandlæge med speciale i endodonti?

– Her i Danmark er det typisk langt ældre patienter, der skal have lavet rodbehandlinger. De er i gennemsnit 65 år. Men i Iran er mange af patienterne helt ned i 20’erne.

Er der forskel på tandlægeuddannelserne i Iran og Danmark?

– I Iran er tandlægeuddannelsen specialeorienteret, så de tandlæger, som er interesseret i det, specialiserer sig inden for et bestemt område. Det betyder, at de iranske patienter normalvis bliver henvist til tandlæger, der har et speciale.

Det synes jeg, at vi kan mangle i Danmark, og jeg synes generelt, at det er rigtig vigtigt, at man som alment praktiserende tandlæge hele tiden holder sig opdateret inden for sit felt og kommer lidt ud af sin komfortzone, så man ikke bare sidder på sin klinik og laver det samme. Vi kan ikke hvile på laurbærrene.

Er der forskel på arbejdsvilkårene?

– Work-life-balance er langt bedre i Danmark, da man i Iran typisk arbejder fra kl. 9 til 21 seks dage om ugen. Derudover har vi langt mere tid til hver patient i Danmark.

Hvordan er iranernes forhold til deres tandlæge?

– Iranerne har ikke på samme måde som danske patienter en forståelse for, hvor vigtig en eventuel tandbehandling er, og de forstår ikke på samme måde som danskerne, hvad de forskellige behandlinger går ud på, samt hvad de har af alternativer. Og så har danskerne langt bedre mulighed for at betale for deres tandbehandlinger.

I Iran vælger patienterne som oftest bare at få trukket deres tænder ud i stedet for. Men den anden store forskel er, at iranerne ser deres tandlæger som en højtstående autoritet, som de kalder ”doktor”. Så da jeg startede som tandlæge her i Danmark, blev jeg meget overrasket, da patienterne kaldte mig ved mit fornavn. Men det kan jeg ret godt lide.

Så du savner ikke det formelle?

– Nej, det gør jeg ikke. På den måde understreger vi, at alle er ens. Og som tandlæge kan man føle sig presset over at blive sat på en piedestal. Jeg synes faktisk også, at jeg gør mit arbejde bedre, når jeg ikke samtidig skal tænke over, om jeg kommer til at sige noget forkert.

Jeg kan huske, da jeg lige var kommet til Danmark og var ved at lære dansk, så udtalte jeg nogle ord lidt forkert, men så hjalp patienterne bare med at rette dem.

Hvorfor er du i Danmark?

– Det var faktisk lidt tilfældigt. Min far og min bror var begge tandlæger i Iran, og jeg ville gerne gøre noget andet som tandlæge, så jeg forsøgte at komme til Canada. Men det var meget omstændeligt, og derfor endte jeg med at åbne min egen klinik i Iran. Men en dag blev jeg kontaktet af nogle venner, der var i Danmark. De fortalte mig, at der var tandlægemangel i Danmark, og så var beslutningen taget. Nu er min bror også kommet hertil.

Hvad synes du er interessant ved endodonti?

– Endodonti og revision er basale behandlinger i tandlægefaget, hvor man hjælper patienterne med at redde deres destruerede tænder, i stedet for at de mister dem via ekstraktion. Derudover henvender de fleste patienter sig til rodbehandling med stærke smerter, absces eller apikal parodontitis.

Det er meget tilfredsstillende for mig, når jeg hjælper en patient med at aflaste smerterne, og når der ses tydelige resultater af opheling. Ikke desto mindre er endodonti en meget udfordrende behandling på grund af uendelige variationer i rodmorfologien.

Disse udfordringer motiverer mig til at fortsætte med rodbehandlinger fra morgen til aften.

Hvem vil du sende stafetten videre til?

– Til Jeanette Garner. Det var hende, jeg startede hos, da jeg kom til Danmark. Og hun har stor succes med sin klinik og har altid travlt. Alligevel virker hun altid til at have overskud og energi. Jeg vil derfor gerne spørge: Hvad gør du for ikke at brænde ud?