Nyhed:

Klinikejer vinder over HK-Privat i sag om lønnedsættelse

Klinikejere med økonomiske udfordringer efter COVID-19 må gerne varsle kollektiv nedsættelse af lønnen for deres personale - uanset anciennitet – når en række krav er opfyldt. Det viser en ny afgørelse i Afskedigelsesnævnet.

Lovhammer
Tekst: Kim Andreasen / Foto: Shutterstock

Det er i orden, at du som klinikejer med økonomiske udfordringer i kølvandet på COVID-19 sætter dit personale ned i løn for at undgå afskedigelser. Også hvis de ansatte har lang anciennitet. Det fastslår en ny afgørelse fra Afskedigelsesnævnet.

Men det kræver, at en række betingelser er til stede. I den konkrete sag havde revisor fx har anbefalet at nedbringe omkostningerne, da klinikken som følge af corona havde haft omsætningsnedgang. Klinikken havde også været i dialog med personalet og forsøgt at gennemføre besparelserne ved frivillige aftaler.

Sagen var anlagt af HK-Privat på vegne af en klinikassistent mod Tandlæge- og Implantatklinikken Adenta i København, som blev repræsenteret af Tandlægeforeningen.

Hos Adenta er den ene af klinikkens tre ejere, tandlæge Julie Erica Schlosser, godt tilfreds med afgørelsen.

- Det var en lettelse, at nævnet gav os ret i, at vi havde opført os ordentligt. Vi har villet redde så mange arbejdspladser som muligt og udøve rettidigt omhu – også fordi vi på det tidspunkt ikke vidste, om corona-situationen ville lukke os ned igen. Jeg er jo nærmest mere sammen med mine ansatte og kolleger, end jeg er sammen med min familie, og så vil det være mærkeligt, hvis jeg ikke ville det bedste for dem, fastslår hun. 

Det ville være mærkeligt, hvis jeg ikke ville det bedste for dem

JULIE ERICA SCHLOSSER, KLINIKEJER

Afviste lønnedgang
Sagen tog sin begyndelse i april 2020, hvor Tandlæge- og Implantatklinikken Adenta i København som følge af corona-pandemien og den delvise nedlukning, oplevede en så væsentlig nedgang i omsætningen, at de så sig nødsaget til at foretage besparelser.

- Derfor forsøgte vi at indgå aftaler med de ansatte for på den måde at løse de økonomiske udfordringer og undgå så mange opsigelser som muligt. Efter at have orienteret om klinikkens økonomiske situation og drøftet forskellige løsningsmodeller med klinikassistenterne, gik de fleste af dem med på at indgå frivillige aftaler om fratrædelse og nedsættelse af lønnen. Vi oplevede en stor fleksibilitet, for de var jo lige så bekymrede for fremtiden som vi var, fortæller Julie Erica Schlosser.

De har hele tiden villet tegne et billede af, at vi prøvede at snyde nogle medarbejdere

JULIE ERICA SCHLOSSER, KLINIKEJER

Det lykkedes dog ikke for klinikejerne at indgå aftaler med alle klinikassistenterne. De resterede blev derfor varslet ned i løn.   

En af klinikassistenterne med lang anciennitet afviste lønnedgangen. Det betød, at hun endte med at blive afskediget. Det fik HK-Privat til at indbringe den københavnske klinik for Afskedigelsesnævnet med en påstand om, at klinikkens varsling af lønnedgang og efterfølgende afskedigelse af klinikassistenten var usaglig.

En vigtig afgørelse
Thea Præstmark, som førte sagen for Tandlægeforeningen, kalder afgørelsen for vigtig, fordi den siger noget om, hvad der er en saglig begrundelse for at sætte en medarbejder med lang anciennitet ned i løn.

- Hvis en medarbejder har været ansat i over 25 år, har det været en fast praksis ved Afskedigelsesnævnet, at det er op til arbejdsgiveren at bevise, hvorfor det præcis er den pågældende medarbejder og ikke andre medarbejdere, som skal opsiges eller varsles ned i løn. Afgørelsen er et godt eksempel på hvilke tiltag det er relevante for den enkelte klinikejer at foretage, før et varsel om lønnedgang anses for at være sagligt, forklarer hun.

Thea Præstmark peger fx på, at opmanden lagde vægt på, at klinikken informerede de ansatte klinikassistenter grundigt om klinikkens økonomiske situation, og at man inddrog dem undervejs og opfordrede dem til at komme med forslag til besparelser.

- Det har også været afgørende for opmanden, at klinikken blev rådet af sin revisor til at reducere udgifterne til klinikassistenter. Det er altså ikke bare klinikejerne selv, der har set på økonomien og tænkt, at det nok ville være godt at spare nogle lønudgifter. Her er der en fagperson, der har vurderet klinikkens økonomi, forklarer hun.

Ubehagelig sag
Julie Erica Schlosser fandt det meget ubehageligt, at HK-Privat anlagde sag mod hendes klinik.

- På en tandlægeklinik arbejder man sammen som et hold, og når man står i en krisesituation, skal man også stå sammen for at løse problemerne. Og vi havde som klinikejere kun en interesse i, at alle vores medarbejdere kom så godt igennem som muligt. Men jeg synes godt nok ikke, at HK-Privat har været holdspillere. De har hele tiden villet tegne et billede af, at vi prøvede at snyde nogle medarbejdere. Det var det sidste, vi tænkte på, siger klinikejeren.

Hvis Julie Erica Schlosser skal pege på noget, hun og de andre ejere af klinikken har lært af sagen, så er det, at de har sørget for at få dokumenteret forløbet på skrift.

- Uanset hvor akavet det må føles, så er mit bedste råd til andre klinikejere at få skrevet samtaler, aftaler og kommunikation med personalet ned i sådan en situation. Så er det også vigtigt, som opmanden også pegede på i afgørelsen, at trække på ressourcer udefra - eksempelvis Tandlægeforeningen, revisor og bankfolk. Det har vi gjort hele vejen igennem, og det kom os til gode, siger Julie Erica Schlosser. 

HK-Privat har efterfølgende anlagt en sag mod Tandlægeforeningen, da de mener kollektive lønnedsættelser er i strid med overenskomsten. Det er endnu uvist, hvornår sagen går i gang.

Du er altid velkommen til at kontakte Tandlægeforeningen. Afdelingen for klinikejere for juridisk vejledning. Tlf. 70257711– eller e-mail: klinikejer@tdl.dk