Et døgn med:

"Jeg har aldrig oplevet så rolig en nytårsnat"

Marie-Louise Astrup-Wrisberg har arbejdet for Tandlægevagten i Nordsjælland i 23 år, men har aldrig oplevet så stille en vagt som denne nytårsaften, hvor vagttelefonen ikke siger en lyd hele natten.

Marie-Louise Astrup-Wrisberg et døgn med
Tekst: Anne Burlund

MARIE-LOUISE ASTRUP-WRISBERG

Klinikejer hos Rungstedtand i Rungsted og ansat i Tandlægevagten i Nordsjælland.

06.55

Jeg vågner og omstiller Tandlægevagtens telefon til min gamle Nokiamobil. Jeg kan godt lide at holde mine telefoner adskilt, så jeg ikke bliver forstyrret, når jeg ikke er på vagt.

8.00

Selvom telefontiden først begynder om en halv time, bliver jeg ringet op af 1813 om en 40-årig mand med betændelse i en tand. Jeg kan ikke tage ham ind på klinikken senere i dag, da han er smittet med COVID-19, så jeg ordinerer noget Metroniadol. Han burde egentlig blive rodbehandlet, men det må vente, til han er symptomfri.

9.00

Jeg sidder klar med telefonen og har også en bagvagt på, men da klokken er 9.20, er der kun to patienter, der har ringet. Det er meget usædvanligt. Så jeg skriver til bagvagten, at hun formentlig ikke behøver at møde ind. Men så begynder patienterne at ringe ind, og jeg skriver igen til bagvagten, at hun gerne må møde op og forlænger telefontiden til kl. 11.

10.30

Jeg møder op i klinikken og gør klar til den første patient: En 13-årig dreng, der har knækket en fortand. Han har sin mor med, men hun har desværre glemt hans tand derhjemme, så jeg må sætte noget Vitrebond på tanden og dække den af.

12.00

Jeg spiser en banan og en klementin inden næste patient, der er en 31-årig højgravid kvinde. Hun har et frygtelig dårligt tandsæt med ti tænder, der burde laves. Hun har akut tandpine i en 5’er, hvor der er hul helt ned til nerverne. Også 6’eren ved siden af borer jeg lidt i. Da hun er højgravid, skal jeg passe på med at bruge Citanest Octapressin, der jo kan starte fødslen. Så hun får noget andet bedøvelse.

12.45

Der skulle være kommet en 53-årig retarderet kvinde, men hun dukker ikke op. Det viser sig, at plejepersonalet ikke har kunnet få hende ind i en taxa. Sådan kan det gå.

13.15

En ældre dame i kørestol møder op med sin søn og skal have trukket en dårlig tand ud. Vi har flere patienter i kørestol, der kommer fra København, da vi modsat Tandlægevagten på Oslo Plads har handicapvenlige faciliteter.

14.00

Næste patient i stolen er en dame i 70’erne, der har to implantater, hvor tryklåsen i højre side i protesen er gået løs. Normalt ville jeg sætte dem fast med akryl, men det har vi desværre ikke, så jeg bruger i stedet supercement. Hun er glad, da hun går ud i døren med
en tand, der kan tygge nytårsmiddagen senere.

15.15

Jeg afslutter sidste patient – en kvinde i 70’erne, der får renset en krone på en fortand og sat den fast med cement. Jeg skriver journaler og kører derefter hjemad. Jeg har stadig vagttelefonen åben, da jeg har vagt til kl. 7 næste morgen.

18.00

Jeg ser Dronningens nytårstale med min mand og en veninde og spiser derefter en lækker nytårsmiddag bestående af torsk med sennepssovs.

21.00

Min veninde tager hjem, og min mand og jeg ser lidt fyrværkeri og udveksler nytårshilsner på mobil med børn og venner.

22.00

Vi går i seng, da jeg har vagttelefonen og godt kan lide at være frisk i hovedet, hvis der skulle ske noget. Men denne nytårsnat er der ingen, der ringer. Corona-restriktionerne har formentlig lagt en dæmper på nytårsfesterne. Der har været år, hvor jeg måtte køre frem og tilbage til klinikken i Hillerød flere gange. Jeg har aldrig oplevet så rolig en nytårsvagt som i år.