"Vi bliver bedre tandlæger, når vi fokuserer på det, som interesserer os"

Bjarke Juul Larsen spørger:

Hvilke overvejelser gør du dig, når du som ung tandlæge vælger at fokusere på et bestemt fagområde? 

– Jeg vil starte med at slå fast, at jeg ikke udelukkende er fokuseret på et bestemt fagområde. Når man er ung tandlæge og ansat i en klinik, har man mange forskellige opgaver. Jeg har eftersyn og tandfyldninger i min dagligdag, og det er en stor del af mit arbejde. Alligevel har jeg kastet min kærlighed og energi i at dygtiggøre mig i det fagligt specifikke område: bidfunktionen. Det synes jeg er et spændende område, fordi det bliver så komplekst, når man flytter fokus fra kun at behandle en enkelt tand til at se på hele munden – både tænder, tyggefunktion, kæbeled – og hvordan de forskellige elementer spiller sammen.

Patienter, som kommer til mig med bidfunktionsproblemer, kan have mange ubehagelige problemer som, ansigts- og muskelsmerte, hovedpine, slidskader på tænderne og det æstetiske – bare for at nævne nogle. Fx havde jeg her for nylig en 40-årig, som allerede havde slidt sit tandsæt helt ned. Efter endt bøjlebehandling fik vi bygget hans tandsæt op. Jeg så ham i hvert fald over 10 gange. At se ham glæde sig over at få sit smil tilbage var en stor tilfredsstillelse. 

Hvordan dygtiggør du dig?

– Først og fremmest øver jeg mig ved at udføre mange behandlinger relateret til bidfunktionen. For mig handler det om at få så meget praktisk erfaring som muligt. Der har ikke tidligere været så meget fokus på bidfunktion her i området. Derfor er der en del patienter. Ellers deltager jeg i kurser og forsøger selvfølgelig at suge viden til mig og sparre med erfarne kolleger og læser faglitteratur.

Gør dit fokus på bidfunktion dig ikke sårbar og indsnævrer dine muligheder?

– Det rigtige for mig er at gå i en retning, som jeg brænder for. Også for patienternes skyld. Jeg mener, at vi bliver bedre tandlæger, når vi fokuserer på det, som interesserer os. Dermed mener jeg også, at man gerne må sige fra overfor de ting, man ikke har interesse i. Fx har jeg hverken interesse i eller lyst til at udtrække visdomstænder. Komplikationerne er for mig mere alvorlige, og jeg har svært ved at bevare overblikket. Tit er patienten også mere nervøs.

Men jeg er jo også så privilegeret, at jeg arbejder på en klinik med 11 tandlæger. Når vi er et stort team, kan vi tillade os at sige, at der er kolleger, som er gode til nogle ting, og andre, der er gode til noget andet, og så henvise til hinanden. På den måde gør vi også hinanden og dermed behandlingen bedre. Det er også mine kolleger, der henviser til mig, når de har patienter, der har problemer med bidfunktionen.

Hvordan er det at arbejde på en stor klinik?

– Tidligere arbejdede jeg i en lille tandlægepraksis med kun fire tandlæger. Den blev lagt sammen med tre andre små klinikker til en stor, og det er der, hvor jeg er nu. Udover at der er plads til at specialisere sig, er der altid nogen, man kan sparre med. Vi bruger hinanden meget, og når en af os fx har været på kursus, sørger vi for at dele viden, så man hele tiden er fagligt opdateret.

En anden fordel ved at være et stort sted er, at vi kan tillade os at være helt up to date med den nyeste teknologi. Fx en digital scanner, som er uvurderlig i mit arbejde. På den gamle klinik havde vi en stor diskussion, om det kunne svare sig at købe en scanner. Og vi endte med ikke at købe en. En ulempe ved at være på en stor klinik er, at det kan være svært at komme til at kende sine kolleger så godt, som man gerne ville.

Hvem vil du sende stafetten videre til?

– Jeg vil gerne sende den videre til Helle Toftgaard, som har undervist i mange år på tandlægeuddannelsen samtidig med, at hun har haft sin egen klinik. Det kunne være interessant at høre, hvilke fordele hun ser ved at kombinere undervisning med at arbejde som tandlæge ved siden af.

Maiken Hofman Ansø spørger:

Hvad får du ud af at kombinere arbejdet som tandlæge med at undervise på tandlægeuddannelsen?