"Som præsident skal jeg kunne dæmpe gemytterne"

07.09

Jeg tager toget fra Kolding til København, da jeg skal til Bruxelles i dag. Det er jeg en gang om måneden, fordi jeg er præsident for Council of European Dentists. CED er en europæisk nonprofitforening, som er sammensat af 33 nationale tandlægeforeninger fra 31 europæiske lande. Mit job går ud på at lede sekretariatet med fire ansatte og bestyrelsen, som består af otte tandlæger. Vi holder fire bestyrelsesmøder om året, og denne gang skal jeg være i Bruxelles i to dage. Vi arbejder bl.a. for at fremme tandlægeprofessionens interesser i EU, og jeg har været præsident siden november 2021. 

12.00

Jeg har en meget travl hverdag, og derfor må jeg være struktureret med min tid. Jeg har derfor arbejdet på hele togturen og under ventetiden i lufthavnen. I flyet plejer jeg altid at tale med dem, jeg sidder ved siden af. Jeg synes, det er meget interessant at høre, hvad andre laver, og nogle gange er jeg heldig, at det kan kobles på tandlægefaget. 

14.30

Jeg kommer en halv time for sent til mødet, fordi toget fra lufthavnen var forsinket. Vi taler først om fremmedkapital og opkøb af tandlægeklinikker, som er et tiltagende fænomen i næsten alle europæiske lande. Erfaringerne og holdningerne er meget forskellige, og især i de sydeuropæiske lande skræmmer sporene med aggressiv markedsføring og konkurser. For at kortlægge omfanget færdiggør vi et spørgeskema, som skal sendes ud til samtlige lande, og ja det er svært at blive enige om 20 spørgsmål, der kan rumme alle 31 lande. 

15.30

Næste punkt på dagsordenen handler om rekruttering af tandlæger og øvrigt klinikpersonale. Mangel på arbejdskraft er også en udfordring i næsten alle lande. Diskussionerne bliver nemt intense og følelsesladede, især når vi diskuterer tandplejernes rolle. I Danmark kan vi slet ikke undvære tandplejere i dagligdagen. Sådan er det i hele Skandinavien og i flere andre europæiske lande, men nogle lande, fx Frankrig og Bulgarien, ønsker under ingen omstændigheder at arbejde med tandplejere. Som præsident skal jeg ikke kun forholde mig til det politiske, men også arbejde diplomatisk og kunne dæmpe gemytterne, når bølgerne går højt. Det er samtidig en udfordring, at vi holder møderne på engelsk, da det ikke er vores modersmål. Under følelsesmæssige diskussioner må man derfor vurdere, om et voldsomt udbrud var tænkt sådan, eller om det er sprogbarrieren, der gør det. Vi diskuterer emnet i et par timer, og derefter tager de af os, der skal til møder de næste par dage, hen til vores hoteller. 

19.00

Vi mødes igen til en såkaldt ”working dinner”, hvor vi planlægger processen for møderne de kommende dage. Det fungerer lidt som et forretningsudvalgsmøde, hvor vi aftaler, hvem der gør hvad. Jeg synes også, det er interessant at tale om situationen i de forskellige lande og at kende de forskellige mennesker mere personligt, fx hvad de har af hobbyer, og hvordan de lever. Den hollandske kasserer viser mig billeder af sin ferie, hvor han rejste rundt i sin autocamper i bl.a. Danmark. Han syntes, det var meget dyrt at køre over Storebæltsbroen. 

22.00

Jeg er tilbage på hotellet og er træt, fordi jeg er på hele tiden. Jeg ser lidt fjernsyn i en halv times tid, og så går jeg i seng og sætter en lydbog til at spille. Når jeg rejser i udlandet, falder jeg altid i søvn med en lydbog på det sprog, jeg skal tale, så jeg kommer ind i sprogtonen. I morgen venter en ny dag med flere spændende møder.