"Det holder mig til ilden, at jeg stadig bliver udfordret"

Jan Thomsen spørger:

Ortodonti på voksne er jo eksploderet gennem de sidste 10-15 år. Der er kommet mange nye behandlingssystemer og metoder. Hvordan har det påvirket din kliniske hverdag? 

– Jeg oplever, at der er kommet mere fokus på tandreguleringsområdet i de senere år. Både i almindelig praksis og i kursusverdenen, da tandlægerne nu kan lave mere selv og derfor er blevet mere opmærksomme på området. Vi får også flere børn ind på klinikken, fordi færre bliver behandlet i børne- og ungdomstandplejen i forhold til tidligere, og det er nu kun 20-25 % af en årgang. Når børnene ikke bliver tilbudt behandling, mens de har god vækst, kan det for nogle ende med, at en kæbekirurgisk behandling kan blive nødvendig, når de er voksne. Det belaster de kæbekirurgiske afdelinger på hospitalerne med ortodontisk-kirurgiske behandlinger, der er meget dyrere og mere invasive. 

Hvordan har ortodonti udviklet sig? 

– Det er særligt computerfremstillede skinner og alignere, der har udviklet sig og er blevet langt mere avancerede. De er meget populære, da befolkningen har mere fokus på æstetik, og mange har et større økonomisk råderum. Samtidig har den store reklame for alignere gjort, at flere og flere patienter efterspørger kosmetiske behandlinger. Jeg siger altid til mine patienter, at de skal læse en artikel, jeg har været medforfatter på i Tandlægebladet tilbage i 2018. Den forklarer nemlig også, hvilke ulemper der kan være, og det skal patienterne være orienteret om som ved al anden behandling. Jeg ser desværre, at nogle patienter kommer til mig, fordi deres bid har ændret sig, efter de har fået behandling med alignere ved en privatpraktiserende tandlæge. Derudover oplever jeg, at færre efterspørger lingvalt apparatur, fordi skinnebehandlingerne angiveligt har overtaget en del af det kosmetiske marked. Præprotetiske ortodontiske behandlinger i forbindelse med bl.a. dentalt slid er ligeledes i stigning. 

Hvordan adskiller ortodonti sig fra andre fagområder? 

– Behandlingerne tager lang tid og ofte flere år, før de er afsluttet. Derfor er det vigtigt, at man arbejder det samme sted gennem lang tid for at lære af sine behandlinger, især hvis det ikke er gået helt så godt som ønsket. Man lærer jo ikke af andres fejl. Jeg bliver stadig udfordret, og det er også det, som holder mig til ilden. Selvom jeg har arbejdet i 40 år med ortodonti og haft omkring 10.000 patienter, så synes jeg alligevel, det kan være svært, og jeg kan stadig blive i tvivl. Derfor er det vigtigt at holde sig til det, man er specialist i. Jeg laver fx ikke kroner, implantater osv., for jeg ved, hvor vanskeligt dette også kan være. Ingen tandlæge kan rumme det hele. 

Hvad motiverer dig? 

– Det gør glæden ved at se patienterne blive glade for de forandringer i tand- og kæbestillingen, jeg kan medvirke til. Det kan have generet dem i mange år, og nogle smiler fx aldrig, hvilket er synd. Samtidig er jeg også meget glad for at arbejde sammen med andre tandlæger fra både privatpraksis og de kæbekirurgiske afdelinger, som også brænder for at skabe gode resultater for patienten. Det er sjovere at lave noget sammen med andre og ikke at stå alene, for ellers bliver det hurtigt for kedeligt. De kollegaer, jeg kender rigtig godt, mødes jeg med regelmæssigt, hvor vi gennemgår modeller, røntgenoptagelser og fotos og kommer med vores behandlingsovervejelser. Jeg skal have nogle legekammerater, der forstår, hvad jeg tænker. Jeg kan blive helt træt, når jeg fx har brugt to år på at rette et tandsæt, og så tager patienten videre hen til en tandlæge, der ikke har tilstrækkelig viden og indsigt til at løse de protetiske tiltag. 

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til? 

– Jeg vil gerne sende stafetten videre til Peter Lindkvist, fordi Peter er en fantastisk samarbejdspartner, jeg har kendt gennem mange år og lavet mange behandlinger sammen med. 

Michael Holmqvist spørger: 

Hvor stammer din store viden og interesse for æstetisk parodontalbehandling og mikrokirurgi fra?