Sådan motiverer du patienten til rygestop

I 2020 var andelen af danskere, der ryger dagligt eller lejlighedsvist, 18 %. Det er 2 % lavere end i 2019. 13 % ryger dagligt, og 6 % ryger 15 cigaretter eller mere dagligt. Rygning er forbundet med en lang række helbredsrisici. De væsentligste orale helbredsricisi omfatter parodontitis, oral candidose, oral cancer, leukoplaki, som typisk har en fingeraftrykslignende overflade, og forringet implantatoverlevelse. I alt 74 % af dem, der ryger dagligt, ønsker at stoppe med at ryge, og en lige så stor andel har tidligere forsøgt at stoppe. Studier har vist, at professionel hjælp kan øge chancen for rygestop to­-fire gange, og at de bedste resultater opnås med nikotinerstatningsprodukter i kombination med gentagne samtaler, der støtter og motiverer patienten efter rygestoppet. I en sammenligning af 20 studier, der også omfattede afvænning af snusforbrug, var konklusionen, at råd og støtte fra tandlæger kan hjælpe patienter til at stoppe med at bruge tobaksprodukter. 

1. Anbefal rygestop

Spørg rutinemæssigt alle patienter vedrørende tobaks­/rygevaner, og notér det i journalen. Dette kan i sig selv danne grundlag for at begynde en samtale om tobak og tand­ og mundsundhed. Tag udgangspunkt i patientens konkrete tand­ og mundsundhed, når du anbefaler rygestoppet. Fx ”Du er begyndt at få tegn på parodontitis” eller ”Du har fået en hvidlig forandring, som ses ved tobaksrygning, og det er derfor vigtigt, at du stopper med at ryge” osv. Vær ikke docerende, men giv patienten reel information og rådgivning, der kan underbygge patientens eventuelle ønske om rygestop. Hvis patienten er helt uinteresseret, notér det i journalen, og tag emnet forsigtigt op ved næste konsultation. Spørg, om patienten før har forsøgt at stoppe, og hvad der i så fald gjorde, at det ikke lykkedes. Tal også med patienten om den fysiologiske og psykologiske afhængighed af nikotin, og at et rygestop derfor kan give abstinenssymptomer, men at disse er mest mærkbare i løbet af de første to uger, hvorefter de aftager gradvist.

2. Forbered patienten

Et rygestop kan virke uoverskueligt, og derfor er det vigtigt, at patienten er godt forberedt inden. Hjælp patienten med at beslutte en dato og helst inden for en uge, da motivationen for at stoppe hurtigt kan aftage. Notér datoen i patientens journal. De fleste vælger at stoppe brat, mens andre trapper langsomt ned. Der er ingen fordele ved at nedtrappe forbruget, da risikoen for, at man ikke stopper helt, er stor. Derimod har studier vist, at nikotinerstatningsprodukter som tyggegummi og sugetabletter kan have en god effekt på at mindske rygetrangen. Patienten skal anbefales at skaffe sig af med al tobak efter stopdatoen. Rygning og brugen af snus og e-cigaretter er stærkt forbundet med rutiner og forskellige stimuli, og ophør bliver nemmere, hvis man undgår disse. Det kan fx være at undgå alkohol, kaffe og fester. Det kan også hjælpe at skabe nye rutiner, eksempelvis om morgenen, mens aktiviteter som gåture, motion og rengøring kan være med til at aflede og dæmpe rygetrangen. Patienten kan gradvist udsætte sig for ”svære” situationer, efterhånden som trangen aftager, og rygestoppet bliver nemmere at håndtere. Endelig kan patienten henvises direkte til et kommunalt rygestoptilbud i kommunen eller hos Stoplinien. I den forbindelse er det en god idé at have relevante brochurer liggende på klinikken. 

3. Følg op

Opfølgende kontakt med patienten er vigtig. Ring til patienten dagen før eller på dagen for rygestoppet for at støtte op om beslutningen og for at høre, hvordan forberedelserne er gået. Tal igen om de fysiologiske og psykologiske abstinenser, der nu kan vise sig som bl.a. irritation, vrede, angst, koncentrationsbesvær, øget appetit, rastløshed, depression, søvnbesvær, forstoppelse og blødende tandkød. Følg op med 5-6 støttende samtaler inden for de næste to måneder. Gør det hyppigst i starten, og mindre efterhånden som rygestoppet manifesteres.