20 carieslæsioner som følge af indlæggelse er rystende

Det er rystende læsning, som Tandlægebladet lægger sider til i dette nummer, hvor der er fokus på svækkede ældre. 

Der er fx den 73-årige mand, der bliver ramt af to blodpropper i hjernen, og på få år går han fra et velfungerende tandsæt til 20 carieslæsioner. 

Jeg er også rystet over at læse Majbritt Jensens fortælling. At hun, på trods af sin uddannelse som tandlæge, må kaste håndklædet i ringen og se til, hvordan en hospitalsindlæggelse og efterfølgende genoptræning smadrer hendes mands tandsundhed. 

Hendes historie er et stærkt billede på, hvor store udfordringerne er. Og hvor dårlige vi er til at gribe ældre, der bliver ramt af sygdom, så de ikke længere selv er i stand til at opretholde en sufficient mundhygiejne. Og det er da sørgeligt, at mennesker, der har passet deres tænder gennem et langt liv, kan få ødelagt deres tænder på ganske kort tid. 

Det gør mig ærlig talt også fortørnet, at tænderne glimrer ved deres fravær, når der bliver lagt omfattende planer for pleje og genoptræning. Noget så simpelt som tandbørstning er der ingen, der overvejer. 

Det skal vi gøre bedre. Og tag ikke fejl – udfordringerne bliver kun større de kommende år med det stigende antal ældre, der også i stigende grad beholder egne tænder, og det stigende antal kronikere.

Vi bliver derfor nødt til at tale om, hvordan vi bedst takler denne udfordring. Som tandlæger, som samfund. 

Der er naturligvis ikke én løsning – for problemet har mange facetter, og vi skal arbejde på flere niveauer og i flere sektorer, hvis vi skal holde hånden under svækkede ældres tandsundhed. 

Helt grundlæggende – tænderne er vigtige. 

Men der er én ting, som vi tandlæger kan gøre, og som ville gøre en forskel. Vi skal nemlig blive bedre til at gennemskue, hvornår en patient bliver skrøbelig. Hvornår går det den gale vej? Ofte har vi måske en mistanke, og den skal vi blive bedre til at agere på. For pludselig har den tidligere velfungerende patient uoverstigelige orale problemer. 

I Tandlægeforeningen mener vi også, at ældre automatisk skal blive visiteret til omsorgstandplejen, når de bliver visiteret til et plejehjem eller en plejebolig. På den måde sikrer vi, at der ikke er ældre, der bliver tabt i en sektorovergang. 

For vi må bare konstatere, at alt for få ældre får omsorgstandpleje. Faktisk er det op mod 40.000 svækkede ældre, som man vurderer ikke får den hjælp til tænderne, som de burde. Det kan ikke være rigtigt. Det ender som en kasuistik.