Skrøbelige ældres tandpleje skal løftes

Det var først, flere dage efter Roberto var blevet stabiliseret, at hans kone Majbritt Jensen så meget som begyndte at tænke på hans tænder. Et massivt organsvigt havde sendt den ellers raske og rørige 62-årige i akut koma og nær kostet ham livet. Majbritt Jensen havde kun været optaget af hans overlevelse. Og lægerne og sygeplejerskerne havde haft et eneste fokus: at redde hans liv og førlighed. Da Roberto begyndte at komme sig, og hverdagen så småt begyndte at vende tilbage, stod det imidlertid klart for Majbritt Jensen, at en af hverdagens ellers helt faste rutiner glimrede ved sit fravær. 

– Der var ingen fokus på tandpleje. Overhovedet. Hverken morgen eller aften. Hvis jeg ikke hjalp ham, fik han simpelthen ikke børstet tænder. Det var, som om mund og tænder var fuldstændig fraværende i den ellers omfattende plan for pleje og genoptræning, der var blevet lagt for ham. Han blev badet, fik mad og hjælp til genoptræning. Men ingen hjælp til tandbørstning, siger Majbritt Jensen. 

Hurtigt ned ad bakke
Når Majbritt Jensen havde et ekstra skarpt blik for den manglende tandbørstning, skyldes det, at hun er uddannet tandlæge og derfor helt naturligt interesseret i, at hendes mands mund og tænder forbliver sunde. Alligevel kom Robertos indlæggelse og efterfølgende genoptræning til at koste ham dyrt på tandsundheden: Et utal af cariesangreb, tandsmerter og i alt otte mistede tænder beløb det sig til. Og det på trods af, at han havde en tandlægeuddannet hustru med sig gennem hele forløbet. Robertos forløb siger ikke så lidt om de udfordringer, der findes i tandplejen af ældre borgere i det øjeblik, de bliver skrøbelige og ikke længere selv kan varetage deres egen tandsundhed, lyder det fra flere aktører. Selvom ældre danskeres tandsundhed kun er blevet bedre de seneste år, halter en gruppe – de skrøbelige og de udsatte ældre – nemlig efter. 

– Vi kan se, at når ældre mennesker bliver svage og mister funktionsevner – på grund af alder, social udsathed eller sygdom – så kan det meget hurtigt gå ned ad bakke for deres tandsundhed. Nogle gange så hurtigt og i en sådan grad, at tand- og mundproblemerne bliver uoverstigelige og ikke kan rettes op. Det sker for ældre i eget hjem, der ikke har overskud til den daglige tandbørstning og måske begynder at få svært ved at komme til tandlæge. Men det sker også for ældre i ældreplejen, hvor personalet ikke altid har tilstrækkeligt med ressourcer og viden til at hjælpe de ældre med at tage vare på deres tand- og mundsundhed, siger lektor og forsker ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet Esben Boeskov Øzhayat, der forsker i tandpleje og social udsathed. 

Større fokus på vigtigheden af tandsundhed
Ifølge Esben Boeskov Øzhayat skal der sættes ind flere steder, hvis der også skal sikres bedre tandsundhed til gruppen af skrøbelige og svage ældre. Bl.a. skal der større fokus på tænderne på plejehjem, hospitaler og i hjemmeplejen, så personalet bliver mere bevidst om vigtigheden af tandsundhed. Men optimalt skal de skrøbelige ældre skal også spottes og hjælpes, allerede inden de når så langt. 

– Forebyggelse er afgørende for de skrøbelige ældre, og det betyder, at privatpraktiserende tandlæger skal blive bedre til at løfte blikket fra tænderne og se, om der sker forandringer hos deres ældre patienter, før de forandringer nødvendigvis kommer til udtryk i munden, siger han. 

Tandlæger skal bl.a. være opmærksomme, hvis den ældre begynder at udeblive fra aftaler, opfører sig påfaldende anderledes, har sværere ved personlig hygiejne, eller hvis der kommer sygdomme eller funktionsnedsættelser til. 

– Vi skal se på patienterne som hele mennesker og spørge ind til deres liv, og så skal vi turde handle på det, vi ser og får at vide. Vi gør det allerede, når det handler om børn, og vi har mistanke om mistrivsel. Og det er i princippet den ekstra form for årvågenhed og omsorg, der også skal komme ældre borgere til gode, siger Esben Boeskov Øzhayat. 

Dårlig tandsundhed øger risiko for sygdomme
Oplever man, at det begynder at blive nødvendigt med en ekstra indsats, kan man aftale hyppigere tandlægebesøg og ideelt set rette henvendelse til pårørende eller kommunen, så der kan sættes ind med ekstra støtte eller en henvisning til omsorgstandplejen. 

En mangelfuld indsats på tandområdet kan nemlig få store konsekvenser for den sårbare og skrøbelige ældre borger, når der ikke handles i tide. Dels viser undersøgelser, at dårlig tandsundhed øger risikoen for en lang række andre sygdomme. Heriblandt udvikling af alvorlig lungebetændelse, der kan føre til lange indlæggelser og i værste fald få fatale konsekvenser. Men dårlig tandsundhed går også ud over livskvaliteten på en lang række andre parametre, lyder det fra Ældre Sagen: 

Nogle tænker måske, at nu er de blevet så gamle, at det ikke længere er så vigtigt med de tænder. Men virkeligheden er, at dårlige tænder markant kan forringe den enkeltes livskvalitet. Der er dels ubehag og måske ligefrem smerter. Men et dårligt tandsæt kan også gøre det svært at spise, smile og tale og derfor være meget hæmmende for samvær med andre og for et godt socialt og aktivt liv, siger chefkonsulent ved Ældre Sagen Rikke Hamfeldt. 

Ligesom Esben Boeskov Øzhayat peger hun på vigtigheden i, at fokus på tandpleje øges på plejehjem, i hjemmeplejen og på hospitalerne, så personalet får bedre forståelse for, hvor stor betydning pleje af ens tænder rent faktisk har for både sundhed og velbefindende. 

Det handler dels om, at personalet skal klædes bedre på til at løfte opgaven, men det handler også om tid, tillid og tryghed. Det duer ikke, at et hold af skiftende og fortravlede plejere flyver ind og ud hos den ældre. For det kan kræve tid og overtalelse at hjælpe den ældre i gang med tandbørstning. Eller helt overtage opgaven for dem, i de tilfælde hvor de ikke magter det selv, siger Rikke Hamfeldt. 

Blev ikke tilbudt hjælp til tandplejen
I den første lange tid, Roberto var indlagt, var han ude af stand til selv at børste sine tænder. Alligevel blev han kun en enkelt gang spurgt, om han ville have dem børstet. Og da han selv begyndte at kunne holde på tandbørsten igen, havde han ikke altid overskud til det. 

– Her ville han ønske, at plejepersonalet havde mere fokus på tænder og tilbudt hjælp til tandplejen. Så ville han have sagt ”ja tak”. Det i kombination med meget sukkerholdig hospitalsmad og rød saftevand var en ren katastrofe for hans tænder, fortæller Robertos kone Majbritt Jensen. 

Og det var desværre et mønster, der fortsatte, da Roberto blev udskrevet og flyttede på plejehjem for at fortsætte sin genoptræning og få hjælp til sin hverdag. 

– Der er et dygtigt og omsorgsfuldt personale på plejehjemmet, men der er ganske enkelt ikke tid, ressourcer og fokus på tænderne. Selvom tandpleje burde være en del af den daglige rutine, mangler der viden og tålmodighed til at børste en borges tænder. Men det er en svær balancegang, da en borges sprog og kropssprog kan være svær at tolke. Og hvis en borger gør modstand, skal en plejer bakke ud, siger Maibritt Jensen.  

Ufaglærte stiller krav til vidensdeling
Undersøgelser viser, at plejepersonalet foretrækker andre arbejdsopgaver end mundplejen, og at mundplejen er det, der oftest bliver valgt fra ved travlhed. 

Samtidig er der stor forskel på undervisning i mundpleje på landets sundhedsuddannelser, og det er derfor ikke alle, der er lige godt klædt på til opgaven.

– Social­ og sundhedsuddannelsen sikrer en grunduddannelse i tandpleje, så de faglærte står bestemt ikke på bar bund, når det gælder mundpleje, selvom der kan være forskelle. Den store udfordring er imidlertid, at en fjerdedel af alt plejepersonale i dag er ufaglært. Og det stiller store krav til vidensdeling i en i forvejen meget travl hverdag, siger Vinni Jakobsen, der er næstformand i Social­ og Sundhedssektoren i FOA. 

– Mundpleje er en kerneopgave på linje med den nedre pleje, men begge opgaver kræver tillid og en ordentlig relation. Og det tager tid at opbygge. Den tid er der ikke altid. Og når valget står mellem tænder og at skifte en ble, er det måske det sidste, de fleste vælger. 

I 2015 indgik FOA og Tandlægeforeningen et samarbejde for at styrke fokus på mund- og tandplejen hos de ældre. 

– Det gjorde stort indtryk på vores medlemmer. Især risikoen for lungebetændelse var en øjenåbner, og jeg er sikker på, at mange har båret den viden med sig i deres arbejde. Men det er jo mange år siden, så måske det er på tide med endnu et samarbejde, siger Vinni Jakobsen. 

Hurtig og lige adgang til omsorgstandplejen
Roberto er i dag kommet sig så meget, at han selv kan varetage den daglige tandbørstning. Men han har sagt farvel til sin private tandlæge og er overgået til omsorgstandplejen. 

– Det skulle være sket tidligere, siger hans kone Majbritt Jensen.

De otte manglende tænder betyder, at Roberto i dag kun kan tygge med højre side af munden. Og at der er nogle ord, han har vanskeligt ved at artikulere. 

– Men selv for mig, der kender tandlægeverdenen indefra, har det krævet en indsats at få adgang til den specialiserede tandpleje, Roberto har brug for. Stod det til mig, burde alle sikres hurtig og lige adgang til omsorgstandplejen, når behovet opstår. Der er for stor variation i både visitation og tilrettelæggelse af tandpleje i de forskellige kommuner, og det skaber ulighed i sundhed, siger Majbritt Jensen. 

Systematisering af overgangen
Det er forsker ved Odontologisk Institut Esben Boeskov Øzhayat og chefkonsulent ved Ældre Sagen Rikke Hamfeldt helt enige med hende i. 

– Der er brug for en systematisering af overgangen, så vi sikrer, at de ældre, der stopper med at gå til privatpraktiserende tandlæge, ikke bliver overladt til sig selv, men samlet op af omsorgstandplejen, siger Esben Boeskov Øzhayat. 

Ældre Sagen undrer sig over, at man skal visiteres til omsorgspleje, når man eksempelvis bor på plejehjem.

– Når man flytter på plejehjem, bliver man automatisk tilbudt en plejehjemslæge. Så det er jo ikke en ny tanke. Omsorgstandpleje burde på samme måde være et automatisk tilbud til ældre mennesker, der er så svækkede, at de har brug for omfattende hjemmehjælp eller en plejebolig, siger Rikke Hamfeldt og fortsætter: 

– Det ville ikke bare sikre mange ældre bedre tandsundhed, men også bedre livskvalitet.

KL: Kommunerne kan gøre det bedre
Tandlægebladet har forelagt Kommunernes Landsforening (KL) kritikken og spurgt, hvordan kommunerne bedre kan sikre en systematisering af overgangen fra privat praksis til Omsorgstandplejen – og hvorfor det ikke allerede er gjort i dag. 

Direktør i KL, Christian Harsløf, understreger, at kommunerne arbejder målrettet med at løfte plejepersonalets viden og redskaber om god mundsundhed. Men han erkender også, at det er et område, hvor kommunerne kan gøre det endnu bedre: 

– Der er selvfølgelig meget, vi selv skal kigge på, og så er der også nogle rammer, som trænger til et gennemsyn. Fx er det flere år siden, at Folketinget besluttede at kigge specifikt på både special- og omsorgstandplejen og på en ny model for voksentandplejen. Det er der desværre ikke kommet noget ud af endnu. Vi håber, at det eftersyn kan skabe mere klarhed over, hvilke ældre der er omfattet af ordningerne og sikre en større sammenhæng mellem de to ordninger og en ensretning af egenbetalingen, så man ved, hvad det koster at komme til tandlægen, understreger direktør i KL, Christian Harsløf.