"De unge er fremtidens stemme"

07.00 

Jeg står op, sætter musik på og gennemgår dagsordenen. Derefter spiser jeg morgenmad med to studerende fra København, som jeg fulgtes med i går. På turen talte vi om nogle af de tiltag, jeg synes er vigtige for at få inddraget de unge i det fagpolitiske arbejde. 

08.30 

Jeg går tilbage til værelset og læser min tale højt for mig selv et par gange. Som ung tandlæge føler jeg et ansvar for at få engageret den yngre generation i fagpolitik. Vi unge er jo fremtiden, så det er vigtigt, at vi bliver repræsenteret. 

08.45 

Jeg tjekker ind og finder min plads i salen. Der sidder mange dygtige, garvede folk omkring mig, som jeg har stor respekt for, så jeg føler en vis ydmyghed. 

09.00 

Hovedgeneralforsamlingen begynder, og jeg lytter nøje efter, om Susanne Kleist nævner de unge i sin beretning. Det gør hun heldigvis, og det gør mig lettet, da det netop er det, jeg selv vil sætte fokus på. 

09.30 

Debatten begynder. Jeg bliver en smule nervøs og trækker lidt i land. Men jeg har jo engageret mig i fagpolitik for at gøre en forskel. Min kollega i Region Hovedstaden sender mig en SMS: ”Ville du ikke op og tale om de unge??” Og det er præcis det skub, jeg har brug for. Nu er det nu! 

09.50 

Jeg trækker vejret dybt et par gange, mens jeg går mod talerstolen Jeg får leveret mit budskab om, at vi skal involvere de unge – gerne helt ned på studenterniveau – for ellers har vi måske ikke en forening om 20-­30 år. Jeg er virkelig glad og lettet, da jeg går tilbage mod min plads. Mit budskab bliver taget godt imod – det får jeg efterfølgende bekræftet af andre fra talerstolen Det er ret overvældende. 

12.15 

Ved frokosten sidder jeg ved siden af vores repræsentant for Grønland. Vi taler om situationen på Grønland, der har svært ved at skaffe tandlæger. Det er interessant at få indblik i. 

15.00 

I pausen inviterer Susanne Kleist mig til en snak i nærmeste fremtid. Vi har tidligere været i dialog, da jeg kontaktede hende med idéer til, hvordan vi kan integrere de unge i det fagpolitiske arbejde. 

17.00 

Der er valg til hovedbestyrelsen og til formandsposten. Da stemmerne er optalt, er der mange nye navne i hovedbestyrelsen, og man kan se og høre, at nogle er overraskede og chokerede over resultatet. Jeg synes nu, at det er godt at få nogle nye – heriblandt et par yngre – på banen. 

18.30 

Vi konstituerer os i PATU, og jeg bliver næstformand. Fagpolitik på landsplan er nyt for mig, så jeg skal lige finde min plads. Jeg vil gerne have indflydelse, men har samtidig stor respekt for mine erfarne kollegaer, så en post som næstformand passer mig perfekt lige nu. Jeg ved ikke, hvor jeg er om to eller fire år, men jeg er ikke afvisende over for at stille op til hovedbestyrelsen på et tidspunkt. 

20.00 

Festmiddagen går i gang, og det er rart at se sine kollegaer i anden sammenhæng og tale om andet en fagpolitik. Og så tror jeg, at det er nemmere at samarbejde, når man kender hinanden. 

02.00 

Jeg går i seng, da jeg er træt efter den lange dag med mange indtryk. Jeg har en god følelse i kroppen og glæder mig allerede til næste generalforsamling og de kommende års fagpolitiske arbejde.