"Det har kostet over 5.000 mails og tusindvis af timer"

Peter Lindkvist spørger: 

Hvilke udfordringer skulle du takle, da Retroplast udgik af produktion? 

– Omkring 2018 fik vi at vide, at producenten af Retroplast ikke ville fortsætte produktionen. Da plastmaterialer er medicinsk udstyr, skulle det CE-certificeres. Denne proces er i forvejen meget omfattende, men er blevet endnu mere vanskelig, efter EU’s vedtagelse af et nyt medicinsk regulativ. Derfor opgav producenten, da det både ville blive for besværligt og for dyrt at få certificeringen. Det var virkelig skidt, da vi har brugt Retroplast i vores klinik i mange år. Det er udviklet i 1984 af Jørgen Rud, som var min kompagnon Vibe Ruds far. Retroplast var et skelsættende produkt og et alternativ til sølvamalgam, som man brugte tidligere, og han konstaterede en bedre prognose med Retroplast. Vi har haft så gode og langvarige resultater med Retroplast, og derfor håbede vi, at nogle andre plastfabrikanter kunne overtage produktionen, men på grund af den besværlige proces var der ingen, der ville. 

Hvad betyder Retroplast for jeres klinik? 

Retroplast var og er synonym med Vibe Ruds og min klinik og faktisk hele vores DNA. Vi bruger det som vores foretrukne og eneste materiale til retrograde rodfyldninger, hvilket er vores kerneområde. Vi har en henvisningsklinik i kirurgi og endodonti, og det er stort set den eneste behandling, jeg har udført de sidste 20 år. Det nemme valg for os ville være at gå over til at anvende cement i præpareret kavitet, som de fleste andre benytter, men Retroplast er unikt. En af fordelene er, at Retroplastfyldningerne ikke opløses ad åre. Vibe Rud har derfor kunnet følge nogle af Jørgen Ruds og egne operationer 30-34 år efter og se, at det stadig holdt. Det er en lille simpel operation til en relativt begrænset udgift, og så er det jo fantastisk, at det har så lang en holdbarhed. Det er så god en behandlingsmetode, at vi ikke ville slippe den. 

Hvad gjorde I, da produktionen var ved at stoppe? 

– Via Tandlægeskolen forsøgte Vibe Rud og hendes mand at søge Innovationsfonden for at kunne sætte et firma til at producere materialet. De fik dog ikke bevilling. Sammen med vores ansatte tandlæges mand fra reklamebranchen, som jeg har benyttet som konsulent, kom vi på den idé, at jeg kunne søge dispensation ved Lægemiddelstyrelsen om at fremstille og sælge Retroplast, imens vi arbejdede på at få produktet CE-certificeret. Det lykkedes mod al forventning. Det er ikke noget, man bare får, men vi kunne argumentere for, at tandsundheden ville forringes, fordi nogle tandlæger ville blive nødt til at skifte metode, og der ville være tænder, der ikke ville kunne reddes, da plasten har nogle indikationsområder, som cementfyldninger ikke ville kunne klare. Med hjælp fra den tidligere producent begyndte jeg derfor selv at producere materialet, og det gav mig tid til at finde ud af, hvad det krævede at få en CE-certificering. 

Hvordan arbejdede du for, at Retroplast skulle CE-certificeres? 

– Via min konsulent fik jeg kontakt til en anden konsulent i CE-certificering af medicinsk udstyr. Det var faktisk min ansatte tandlæge, Alis Thorups, tidligere kollegas mands chef, som bor i Bangkok, men har arbejdet i Danmark i mange år. Et utroligt sammentræf, og uden ham var det aldrig lykkedes. Jeg har holdt utallige teammøder med konsulenten, og det har kostet over 5.000 mails og tusindvis af timer, men har resulteret i et effektivt kvalitetsstyringssystem efter medicinsk ISO-standard. Imens producerede jeg selv Retroplast, hvor jeg kunne forsyne vores egen klinik og andre tandlæger. Samtidig med arbejdet på klinikken har det i tre år føltes, som om jeg havde to fuldtidsjobs. Det har været en hård proces, og jeg var så presset, at jeg på et tidspunkt måtte køre rundt for mig selv oppe i Nordjylland for lige at trække vejret. 

Du fik Retroplast CE-godkendt. Har det været besværet værd? 

– I slutningen af september 2022 modtog jeg endelig mit CE-certifikat på Retroplast. Det er svært at tro på, nu hvor det er overstået. Jeg fortryder ikke, at jeg har arbejdet så meget for det, men mens jeg stod midt i det, var det bestemt ikke supersjovt. Det var ikke et valg, men noget der bare skulle gøres, og det var umuligt at smide håndklædet i ringen. Når vi får patienter ind, som vi har opereret for 10-20 år siden, og ser, at resultatet stadig er godt, så har det været det hele værd. Nu er fremstillingen professionaliseret, og plasten produceres i renrum efter gældende standarder. Vi glæder os nu til at kunne holde kurser og få Retroplast mere udbredt. Nu kommer alt det sjove forhåbentlig. 

Hvem vil du gerne give Fagstafetten videre til? 

Tandlæge Sune Demant, der bl.a. har taget en specialuddannelse i Amsterdam, gennemført en ph.d. og deltaget i DR’s Bagedysten. 

Thomas Foldberg spørger: 

Hvor finder du inspirationen og energi til alle dine projekter?