"Vi skal tale med én stemme"

Det var en glad Susanne Kleist, der fra talerstolen til årets hovedgeneralforsamling i Tandlægeforeningen i slutningen af november kunne takke for genvalg: 

– Tak for valget! Jeg er glad for muligheden for at fortsætte i to år mere, og jeg glæder mig til sammen med den nye hovedbestyrelse at fortsætte arbejdet for at fremtidssikre Tandlægeforeningen, lød det fra den genvalgte formand, der nu kan se frem til to år mere i formandsstolen. 

Dagene op til hovedgeneralforsamlingen var ifølge Susanne Kleist selv ikke præget af nervøsitet, men hun var alligevel glad for at få et fornyet mandat af repræsentantskabet. 

– Der har selvfølgelig været meget snak op til valget, men nu er der arbejdsro, og jeg kan koncentrere mig om arbejdet for at sikre tilfredse medlemmer. Vi skal have fingeren på pulsen og sikre en god hverdag med et godt arbejdsmiljø for landets tandlæger, understreger Susanne Kleist.

I sin beretning takkede hun for det store engagement, hun har mødt de seneste år rundt om i landet. 

– Tak for at gøre mig klogere, og tak for alle jeres gode idéer. Det sætter jeg stor pris på. For når vi trækker i samme retning, bliver trækket stærkest, og dermed når vi længst, lød det fra Susanne Kleist. 

Dialog og samarbejde
Den 57-årige klinikejer i Roskilde blev valgt som formand i 2018. Målet dengang var at samle og lytte – og via dialog og samarbejde at skabe en stærk forening. Og hvis man spørger den genvalgte formand i dag, synes hun egentlig, at den mission er lykkedes. 

– Jeg har lagt stor vægt på at have en tæt dialog med både regions- og udvalgsformænd. Og det viste sig at være helt uvurderligt under fx corona, hvor der var stort behov for vidensdeling og kommunikation på tværs af sektorer og regioner – og sammenhold som stand udadtil. 

Susanne Kleist er også glad for den store tilslutning til Fagpolitisk Temadag, som holdes i ulige år. Her er der tid til fordybelse og diskussioner om udvalgte emner. Mange fagpolitikere deltog i 2021, og foreningen fik bl.a. vedtaget tre politiske pejlemærker, som udtrykker en fælles holdning og budskab i de sager, som foreningen særligt vil prioritere de kommende år. 

– Jeg mener, at det er helt afgørende, at vi så vidt muligt taler med én samlet stemme udadtil. Der vil selvfølgelig altid være kompromiser, for vi er jo en broget flok med forskellige interesser. Men når der er sager, der kræver en større indsats, som vi fx så i år med diskussionen om vederlagsfri tandpleje til de 18-21-årige, er det vigtigt, at vi går ud med én samlet holdning som forening og stand, understreger Susanne Kleist. 

– Vi er ikke i mål, og der er altid nogen, der synes, at de ikke får informationer nok. Men jeg synes, at vi er nået et godt stykke ad vejen – både indadtil og udadtil, lyder det fra formanden. 

Hun fremhæver også diskussionen om en ny tandlægeuddannelse i Hjørring, hvor det, at Tandlægeforeningen stod stærkt udadtil og kunne levere en række faglige, velunderbyggede argumenter, var med til at få forslaget taget af bordet igen. 

Kritik for egenrådighed
Du lægger meget vægt på samarbejde og inddragelse. Men på hovedgeneralforsamlingen vedtog repræsentantskabet en resolution, der rejste kritik af dig som formand for at handle egenrådigt i en intern personalesag. Hvad siger du til kritikken? 

– Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over kritikken, som jeg tager til mig. Set i bagklogskabens lys havde jeg handlet anderledes. Jeg har beklaget, og jeg er glad for, at vi nu kan lægge sagen bag os og komme videre. 

– Man kan sige, at jeg har fået en ”næse” – det er dog vigtigt for mig at sige, at det er den eneste sag i min tid som formand, hvor jeg har handlet egenrådigt – alle andre beslutninger er taget som flertalsbeslutninger og i enighed i hovedbestyrelsen. Og så er det også vigtigt for mig, at det er en kritik af det organisatoriske og ikke mit fagpolitiske arbejde. 

Ifølge Susanne Kleist har den konkrete sag betydet, at nogle procedurer i foreningen er blevet ændret, så en lignende kritik ikke vil kunne rejses i fremtiden. 

Større synlighed om tandlægestanden
Da Susanne Kleist satte sig i formandsstolen i 2018, var hun spændt på, om de projekter, hun satte i søen, ville lykkes. Og her fire år senere er der flere ting, formanden vil sætte flueben ved. 

– Vi er lykkedes med at skabe større synlighed om tandlægestanden og at blive anerkendt som en del af det kritiske sundhedsvæsen. Det er en kæmpe sejr. Alle politikere er nu klar over sammenhængen mellem mund og krop, så nu kan vi tikke den af og komme videre – et trin op ad stigen, siger Susanne Kleist, der vil arbejde på, at Tandlægeforeningen skal markere sig endnu mere politisk de kommende år. 

Hun håber derfor, at den kommende regering vil inddrage Tandlægeforeningen i flere sammenhænge: 

– Vi skal med i alle sundhedssammenhænge og blive anset som en troværdig og vigtig aktør, når der fx skal laves sundhedsreform og psykiatriplan. Vi skal deltage aktivt i forebyggelsesarbejde og bidrage med viden om, hvordan man kan spare penge på fx hospitalsindlæggelser eller hjælpe skrøbelige ældre, før det går rigtig galt. 

Stadig ingen aftale om voksentandpleje
Tilbage i 2018, da Susanne Kleist tiltrådte, var tandlægeoverenskomsten blevet opsagt, og en af de vigtigste opgaver for Tandlægeforeningen var at få stor indflydelse på aftalen om fremtidens tandpleje. Her fire år senere ligger der stadig ikke en ny model for voksentandplejen. Politikerne skyder skylden på corona, krig og økonomisk krise. Men nu kan arbejdet ikke længere skydes til hjørne, mener Susanne Kleist. 

– Vi har ventet alt for længe og vil presse på over for den kommende regering for, at den kommer hurtigst muligt. Det er vigtigt, at vi får sat faglige aftryk på aftalen, fx mindre bureaukrati – både for tandlæger og patienter, understreger formanden. Hvis patienten er berettiget til et særligt tilskud, mener Susanne Kleist, at vedkommende automatisk skal kunne få godkendt tandbehandling op til 10.000 kr. årligt uden at skulle ansøge først. Hun anerkender, at det kræver politisk mod, men håber, at politikerne vil være ambitiøse, hvis vi skal højne befolkningens tandsundhed generelt. 

Du har sagt, at den største udfordring for tandsundheden er den store sociale ulighed og den høje brugerbetaling – hvordan vil du gøre op med den? 

– Ulighed kommer af høj brugerbetaling, så vi skal have sat egenbetalingen ned. Mit eget personlige bud er 50/50 – det ville give bedre forebyggelse og løfte tandsundheden i befolkningen betragteligt. Om det har gang på jord, kommer an på politikernes ambitioner og vilje til at prioritere det, understreger Susanne Kleist. 

Styrke medlemsdemokrati
Da Tandlægebladet talte med Susanne Kleist tilbage i 2018, da hun netop var blevet valgt som formand, var en af hendes store visioner, at medlemsdemokratiet i foreningen skulle styrkes ved fx at lægge flere spørgsmål ud til medlemmerne via exit polls og oprette ad hoc-arbejdsgrupper for medlemmer, der brænder for et særligt emne. Men hvordan er det egentlig gået med det? 

– Vi har desværre ikke fået brugt arbejdsgrupper så meget, som jeg havde håbet – primært på grund af corona. Men det er mit håb, at det kommer i gang nu, så vi kan bruge nogle af alle de gode input, som medlemmerne har. 

Under årets hovedgeneralforsamling nævnte Susanne Kleist flere gange fra talerstolen, at Tandlægeforeningen skulle blive bedre til at inddrage de yngre tandlæger i det fagpolitiske arbejde. 

– Vi skal have aktiveret de mange unge kræfter og gøre Tandlægeforeningen attraktiv for de yngre tandlæger. Vi har arbejdet på et Ungeforum, som ikke er kommet i gang endnu, men som skal ud over rampen snarest. Og så vil jeg rigtig gerne snarest muligt afholde en fokusgruppe for de unge tandlæger, så vi kan få alle deres idéer i spil og er i trit med medlemmernes ønsker. 

Der blev på HGF udtrykt kritik af tonen i fagpolitik – og at det kan risikere at skræmme de unge væk. Hvordan vil du sikre, at tonen bliver bedre, så fødekæden af fagpolitikere kan opretholdes? 

– I bund og grund handler det om at have for øje, at vi alle er kollegaer, der kæmper den samme kamp. Og så skal vi være åbne, nysgerrige og anerkendende i forhold til vores forskelligheder og respektere, at der ikke kun er én sandhed, men at der kan være mange forskellige tilgange til at opnå samme mål, understreger Susanne Kleist. 

– Og så tror jeg, at vores mødekultur godt kan kigges efter i sømmene, hvis de yngre kræfter skal være med. Vi har fx talt om at oprette hurtigtarbejdende arbejdsgrupper, så der ikke skal gå årevis, før man ser resultatet af sit arbejde. Og at vi kan holde flere, men kortere møder fx over teams, som vil gøre det mere fleksibelt for fagpolitikere med mindre børn. 

Én forening for alle tandlæger
I 2024 skal Tandlægeforeningen vælge ny formand, da Susanne Kleist ikke kan genopstille efter tre perioder i formandsstolen. 

Når du går af om to år, hvad vil du så gerne kunne sætte flueben ved – både på de indre og ydre linjer? 

– Jeg er rigtig glad for, at jeg fik to år mere, for jeg synes, at vi har gang i en god proces, og der er flere projekter, jeg gerne vil afslutte. Det vigtigste for mig på de ydre linjer er, at tandlæger anses som en ligeværdig sundhedsspiller og dukker op i alle sundhedssammenhænge. Og internt vil jeg arbejde for at sikre, at vi får inddraget særligt de yngre tandlæger, så foreningen hele tiden er tidssvarende. Jeg tror på det: Én forening for alle tandlæger.