"Vi skal have manet myter om tilsyn til jorden"

For kun få år siden var samspillet mellem STPS og tandlægerne præget af mistillid. Hvad har du konkret gjort for at sikre et godt samspil mellem STPS og tandlægerne?

– Overskriften er dialog og gensidig respekt. Set fra min stol er der et godt samarbejde, og jeg har altid holdt meget af samarbejdet med tandlægerne og har i de seneste måneder deltaget i medlemsmøder i hele landet. Dermed ikke sagt, at samarbejdet ikke kan styrkes yderligere, og det vil jeg bestemt gøre mit til. Der skal være en gensidig respekt for hver vores faglighed – vi arbejder jo for samme sag, nemlig patienterne. På medlemsmøderne var det vigtigt for mig at få skrinlagt en række udbredte misforståelser og myter om tilsyn og sanktioner, så dialogen og samarbejdet ikke bærer præg af mistillid. Fakta er nemlig, at det er under 1 % af alle tandlæger, der har en sanktion. Vi er altså på promilleniveau, og det bør ikke afføde en mistillid hos tandlægerne. Det var vigtigt for mig at få manet myten om, at vi kaster om os med sanktioner og tilsyn, til jorden. Det var virkelig godt at møde tandlægerne rundt om i landet og høre deres erfaringer ude fra klinikkerne. Og de havde mulighed for at stille mig kritiske spørgsmål. Jeg håber, at det kan være med til, at tandlægerne kan få skuldrene lidt ned. Og så vil jeg gøre mit til, at vi også fremadrettet får kommunikeret fakta og undgår misinformation og rygter, der skaber frygt hos tandlægerne i deres daglige arbejde.

En ny journaliseringsbekendtgørelse stod øverst på din to do-liste, da du tiltrådte som ny direktør. Hvorfor var det vigtigt?

– Journalen er et uhyre vigtigt redskab og den eneste dokumentation, som både patient og tandlæge har. Vi har en fælles interesse med tandlægerne i god journalføring. Men tiden var løbet fra bekendtgørelsen i dens daværende form. Derfor har vi fokuseret på, at det skal være nemmere for alle, der har journalføringspligt, at lave god journalføring – og bl.a. i samarbejde med Tandlægeforeningen lavet nye vejledninger, så bekendtgørelsen er blevet mere brugervenlig. Det er nu helt tydeligt, hvad der er klinikkens ansvar, og hvad der er den enkelte tandlæges. Vi har fjernet al unødig dokumentation.

Ifølge en undersøgelse fra Tandlægebladet overdokumenterer mange tandlæger af frygt for tilsyn og sanktioner fra STPS. Animerer det nuværende tilsyn og sanktionssystem til læring?

– Vi skal drage læring ud af tilsynet og se nuanceret på det. Det er ikke enten-eller, men både­-og. Fra min side kan vi godt gå langt ned ad en læringssti for at forhindre sanktioner. Men i nogle situationer er kontrol og sanktioner nødvendige for at stoppe ”de brodne kar”. Sundhedsvæsenet afspejler jo det øvrige samfund, og der vil altid være nogle, der ikke egner sig til at varetage deres job, og i de tilfælde skal vi gribe ind. Men! Det er ikke sådan, at fordi man laver en fejl, så får man en tilsynssag. Jeg tror, at mange har været bekymrede de senere år på grund af den ”strammerpakke”, som Folketinget vedtog i 2016 efter en række kritiske sager i medierne. Det var helt på sin plads med politisk handling, men pendulet svingede fra den ene yderlighed til den anden. Jeg vil gerne ind på midten igen, hvor vi griber ind over for de brodne kar, men hvor tandlægerne ikke skal gå i hverdagen og være bange. Det viser tallene også, at der ikke er grund til.

Du har talt om ”det lærende sundhedsvæsen” – hvordan ser du dette i samspil med tandlægerne?

– Som myndighed kan vi bidrage med retningslinjer og pædagogiske værktøjer. Forudsætningen for læring er et godt samarbejde. Det er ude på klinikkerne, at de bedst ved, hvad behovet er, fx når tandlæger henvender sig til os om, at der mangler retningslinjer for kæbenekrose og behandling med antiresorptiv medicin. Vi har et fælles ansvar for at arbejde hen imod en anden kultur, hvor man skal turde tale om de fejl, der begås hver dag, så man kan tage ved lære af dem. Jeg mener, at åbenhed om fejl giver tryghed – måske særligt for de yngre tandlæger. Så vi skal skabe en kultur, hvor de erfarne tandlæger er generøse og modige i forhold til at fortælle om deres fejl, så de yngre tandlæger kan spejle sig og opleve, at man godt kan være en god tandlæge, selvom man har lavet fejl. Derfor har jeg også et specifikt ønske om, at tandlægerne indberetter langt flere utilsigtede hændelser end i dag. I 2019 indberettede tandlægerne flest hændelser, nemlig 147. Til sammenligning indberettede de praktiserende læger over 4.000 samme år.

Jeg synes også, at hele det sundhedsjuridiske aspekt er enormt spændende. Feltet mellem det faglige, juridiske og politiske. Og så kan jeg godt lide at være i et felt, hvor man arbejder for sagen. Jeg sætter en stor ære i, at vi skal være en faglig styrelse. Hvis man fra politisk side har et ønske, som vi ikke kan stå inde for fagligt, så er det vores pligt at råbe op. Det er ikke ensbetydende med, at vi får ret og medhold, og nogle gange bliver ting trumfet igennem, fordi der er politisk flertal for at gå i en bestemt retning. Men i sidste ende skal vi stå fagligt på mål og tilgodese retssikkerheden. Og så er jeg også drevet af det lærende. Jeg vil gerne være med til at udvikle området sammen med tandlægerne. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har dialog, et godt samarbejde og bruger hinandens kompetencer.