Er der brug for ny brancheforening for kæder?

Hvorfor er der behov for endnu en brancheorganisation for tandlæger?

– Vi synes, at der skal større fokus på tandsundheden i Danmark. Der er en række åbenlyse problemer, men alt for lidt fokus. Tandlægekæderne udgør en større andel end tidligere. Vi anslår, at knap 1/3 af patienterne i dag kommer hos en kæde, og vi repræsenterer mere end 120 klinikker, så vi er en væsentlig aktør. Derfor synes vi også, at vi har et ansvar for at være et talerør og bidrage til en bedre tandsundhed i befolkningen.

Hvorfor kan det arbejde ikke foregå inden for rammerne af Tandlægeforeningen?

– Jamen, det kan det sagtens – og det gør det jo også i dag. Men jo flere talerør og stemmer, jo bedre. Både Susanne Kleist og jeg kan påvirke politikerne på forskellig vis, så vi får en større gennemslagskraft. Jeg ser det som, at vi nu har en række ekstra muligheder udover det arbejde, Tandlægeforeningen allerede laver. Vi kan skabe et talerør gennem Dansk Erhverv, som er en stærk organisation med mange gode kræfter, der har gode kontakter på Christiansborg. Som tandlægekæde er vi i forvejen medlem af Dansk Erhverv, så det er da næsten dumt ikke at gøre brug af vores medlemskab og benytte deres ressourcer til at sætte fokus på vores mærkesager.

Er Tandlægeforeningen en med­ eller modspiller?

– Bestemt en medspiller! Ingen tvivl om det. Vi ser os ikke som en konkurrent til Tandlægeforeningen, men derimod som et supplement.

I skriver på jeres hjemmeside, at organisationens hovedformål er at styrke danskernes tandsundhed. Hvad vil I konkret gøre, som Tandlægeforeningen ikke allerede gør i dag?

– En af de største udfordringer er, at demografien ændrer sig. Der bliver flere ældre, behandlingskrævende patienter. Samtidig er der udbredt tandlægemangel, så det er afgørende, at vi får uddannet flere tandlæger, og derfor mener vi på linje med Tandlægeforeningen, at der skal uddannes flere tandlæger. Men vi foreslår også, at der bliver oprettet en ny filial af tandlægeskolen på Syddansk Universitet i Odense. Et andet kæmpe problem er, at mange danskere ikke går til tandlæge. Ofte handler det om økonomi, så vi skal se på, hvordan vi kan gøre et almindeligt tandeftersyn billigere ved at justere på tilskuddene. Vi skal forebygge frem for at behandle – det vil gavne både den enkeltes tandsundhed og samfundsøkonomien.

Nu taler du om danskernes tandsundhed og forebyggelse osv. Men er det egentlige formål med organisationen at skabe bedre rammebetingelser for kæderne – politisk og økonomisk?

– Nej, kæderne skal have de samme betingelser som alle andre. Vi skal ikke favoriseres. Det er klart, at noget lovgivning kunne være smidigere og mindre bøvlet, end det er i dag – fx at en tandlæge kun må eje to klinikker. Men det rammer jo ikke kun kæderne, men også almindelige klinikejere. Så vi beder ikke om bedre økonomiske forhold end andre tandlæger – der er allerede en række fordele som kæde i min optik, fordi du som klinikejer bliver lettet for det administrative ansvar. Det handler grundlæggende om, hvorfor vi er sat i verden som tandlæger – for at forbedre danskernes tandsundhed. Og jo mindre tid, vi som klinikejere kan bruge på administrativt bøvl, og jo nemmere det er at drive en forretning, jo mere kan vi fokusere på patienterne og tandsundheden.

Hvilke dele af lovgivningen er for bøvlet i dag?

– Journalføringsloven, som Tandlægeforeningen har været meget engageret i at få ændret, er et eksempel på en forhastet lovgivning. Det er alt for svært at overdrage journaler uden patientsamtykke. Hvis du vil gå på pension, skal du ud at have samtykke fra dine 3.000 patienter, og det er selvsagt ikke en fed opgave for en pensionsmoden tandlæge. Igen er det måske lidt nemmere for kæderne, der har et administrativt apparat, men det giver stadig anledning til store udfordringer, og jeg tror, at de nye regler har givet meget større udfordringer, end man havde forventet fra politisk side.

Ifølge Dansk Erhverv vil en liberalisering af ejerskabet og kapitalejede kæder kunne afhjælpe tandlægemanglen i udkantsområderne i Danmark. Skal tandlægen fortsat eje mindst 51% af klinikken, hvis det står til Dansk Tandsundhed?

– Personligt kan jeg godt se for mig, at der kunne ske en liberalisering, og kæderne kan vokse. Måske kan nye kæder skyde op. Lovgivningen i dag giver ikke mening. Tandlægerne skal kunne slå sig sammen og få økonomiske fordele, hvilket også giver en bedre behandling – jeg vil da hellere sende penge når vi så har udbredt tandlægemangel flere steder i landet, så mener vi, at det vil være klogt at brede uddannelsen ud. Og her er Odense oplagt, da det er midt i landet og i et område, hvor der i dag er massiv mangel på tandlæger. Så er håbet, at de studerende i løbet af uddannelsen får et netværk og en base, der gør, at de forhåbentlig har lyst til at blive på Fyn og det øvrige Region Syddanmark.

For at dæmme op for den massive tandlægemangel ønsker I også, at der bliver sikret bedre og hurtigere adgang til kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft. Hvordan skal det konkret ske?

– Det skal gå hurtigere og nemmere at få tilladelse til at være tandlæge. Der er lige nu flere års ventetid, hvis man som udenlandsk tandlæge søger dansk autorisation. Den ventetid skal nedbringes betydeligt. Vi skal ikke gå på kompromis med kvaliteten og fagligheden, men de, der har kvalifikationerne, skal ekspederes hurtigere gennem systemet.

Hvad kan Tandlægeforeningen og Dansk Tandsundhed samarbejde om – og hvordan?

– Det skal vi tale om så hurtigt som muligt. Jeg har et kaffemøde med Susanne Kleist, hvor vi skal tale om kommende samarbejder og initiativer, fx journalføringsloven og øget optag. Vi skal fokusere på det, vi er enige om, så vi kan tale med en samlet, stærk stemme.